Hvis du er født i midten af halvfemserne, er du vokset op i en tid, hvor du er blevet opfordret til at stille spørgsmål ved alt og udfordre de gældende konventioner.

Så hvis du får en opgave på din uddannelse eller af din chef, vil du ofte stille spørgsmålet: Hvorfor?

- Mens tidligere generationer i højere grad var vant til, at man bare sagde ja og udførte sine opgaver, når man var ny i job, ser det anderledes ud med generation z, siger Karen Christina Spuur og fortsætter:

- For generation z skal opgaverne, de udfører, give mening. Måske skal opgaven give mening for ens egen udvikling eller for ens team på arbejdspladsen, eller måske skal den give mening i et større samfundsmæssigt perspektiv.

Selvom det jo er helt fair, at man forholder sig kritisk til sine opgaver og sin arbejdsplads, er tilgangen noget, som andre og ældre medarbejdere på en arbejdsplads kan støde sig lidt på, lyder det fra ledelseskonsulenten.

- Folk kan synes, at de unge virker kritiske, måske lidt krævende, men i langt de fleste tilfælde er denne tilgang bare et udtryk for engagement.

Du har nok hørt om work-life-balance, men når Karen Christina Spuur kigger på sine mange interviews med unge om deres job-drømme, synes hun, at de nærmere drømmer om en såkaldt "life-work"-balance.

- Mange ser deres forældre som sådan et skrækeksempel. Forældrene har arbejdet 8-16 og lignet udskidt æblegrød om aftenen, siger Karen Christina Spuur.

- Sådan et liv ønsker mange generation z'er sig ikke. Mange fra generation z tænker ikke i antallet af lagte arbejdstimer, men i den værdi de tilfører. De efterspørger en høj grad af fleksibilitet i deres arbejdsliv og hverdag, og i det hele taget er fleksibilitet og mening mere vigtigt end lønnen.

Hun understreger dog også, at der selvfølgelig er forskel på folk, og selvfølgelig findes der folk fra generation z, som gerne vil arbejde 8-16. Og den livsfase, vi befinder os i, er selvfølgelig også afgørende for, hvilke tanker vi gør os om vores arbejdsliv.

Synes du, at det føles helt normalt at dele detaljer om dit sexliv henover skrivebordet?

For en generation z'er er det helt naturligt at være et "helt" menneske, når man træder ind ad døren til sit arbejde.

- Før i tiden var man professionel og måske også personlig på sit job, hvor man da godt kunne snakke lidt personligt. I dag er det for mange også en selvfølge, at man tager hele sit privatliv med på jobbet.

Derfor kan det føles helt naturligt, at man inddrager sin kollegaer i sin menstruation, kærestesorger eller sygdomme, forklarer Karen Christina Spuur.

Hun understreger, at der ikke er noget som helst galt i at tage sit privatliv med på arbejde.

- Der er ingen tvivl om, at der skal være plads til at være et helt menneske på arbejde. Men det er måske godt at vide, at for nogle kollegaer og ikke mindst chefer kan det være grænseoverskridende, og når de ikke deler de samme private erfaringer, skal man ikke tage det som en afvisning.

- De forskellige generationer går bare på arbejde på forskellige måder.

Der var engang, hvor medarbejdere var vant til at skulle være en del af en arbejdsplads i lang tid, før de blev forfremmet og fik mere ansvar. Kun meget få bad om det – flertallet ventede, til de blev spurgt. I dag er billedet omvendt.

- Selvom z'erne selvfølgelig er klar over, at de ikke bliver forfremmet på deres første arbejdsdag, er der i dag en helt anden utålmodighed i forhold til at avancere på arbejdspladsen, lyder det fra Karen Christina Spuur.

- Mange unge føler, at de ikke behøver at bidrage meget, før de begynder at tale om udvikling, større ansvar eller fleksibilitet. Mere erfarne medarbejdere mener, at man skal bevise sit værd, inden man stiller krav, men det er ikke en selvfølge for generation z.

Karen Christina Spuur fortæller om en specifik ansættelsesproces, hun som ledelseskonsulent har fået indblik i:

En ung kvinde blev ansat af en virksomhed, og begge parter var meget tilfredse med forløbet.

Kvinden havde i ansættelsesforløbet lagt vægt på, at hun kunne udvikle sig i sit job, og det syntes chefen var helt perfekt. Efterfølgende gik de hver til sit.

Lederen tænkte: "Hurra, vi har et godt match. Når hun har været hos os i seks-ni måneder, og når hun har vist, hvad hun kan, skal vi i gang med at tale om udviklingspotentiale."

Medarbejderen, derimod, havde forventet, at hendes udviklingssamtale skulle finde sted allerede på hendes tredje dag.

- Det er ikke, fordi der er noget galt med den ene eller den anden tilgang, men som arbejdsplads skal man være opmærksom på, at generationerne har forskellige former for tålmodighed og forventninger, siger Karen Christina Spuur.

I dag bliver man hyldet med bobler og chips, hvis man har 25-års jubilæum på en arbejdsplads.

Men for mange i generation z er det en skræmmende tanke at være på det samme arbejde i mere ti år.

- Mange af dem, jeg har interviewet, føler, at de er nødt til hele tiden at gøre sig dygtigere, siger Karen Christina Spuur.

- De er opvokset i en benchmark-kultur, og de er decideret bange for at gå i stå. Derfor er det vigtigt for mange, at man bliver ved med at gøre sig attraktiv over for andre arbejdspladser og kommende chefer.

Hvis ikke man trives socialt, eller hvis man ikke føler, man udvikler sig, har folk en tendens til at smutte lynhurtigt. Det er noget, arbejdspladserne er nødt til at være obs på, hvis de vil fastholde deres yngre medarbejdere, lyder det fra Karen Christina Spuur.

Nu kunne det måske lyde, som om at generation z'ere er krævende, selvcentrerede og kritiske, men Karen Christina Spuur synes, det ville være en kedelig og fejlagtig konklusion.

- Generationen er da tit blevet hånet, men som jeg ser det, har de nye type af medarbejdere mange kvaliteter. De er en gave for mange arbejdspladser, fordi deres tilgang er en anden. Og de bedste gaver er jo også dem, man nogle gange skal arbejde med!