Tisstøvet fra sommerens store festivaler har lagt sig, men festivalsommeren er ikke helt slut endnu.

For som en rosin i en pølseende eller et heksehyl den 1. januar ligger Wonderfestiwall på lur. I disse dage omdannes Hammeren på Bornholm nemlig til et popmusikalsk himmerige med flere gæster end nogensinde før.

Vi har talt med Daniel Mühlendorph Jensen, der er medstifter af - og formand for - festivalen.

Han var som 22-årig involveret, da Wonderfestiwall startede med nogle hundrede gæster, en pallescene og en ølvogn.

Og han er stadig med her 15 år senere, hvor Wonderfestiwall med 9.500 gæster og navne som Tobias Rahim, Gilli og Thomas Helmig er større end nogensinde.

Men hvor i alverden stammer Danmarks måske mærkeligste festivalnavn "Wonderfestiwall" egentlig fra?

Hvorfor er næsten 80 procent af navnene på plakaten mænd?

Og hvad er det for et band, der (i teorien) har magten til at sende Wonderfestiwall i graven?

Det kan du få svar på her - vi har nemlig stillet festival-formanden 13 spørgsmål.

Hvordan startede Wonderfestiwall?

- I 2008 var vi en lille grupper af venner, der ikke syntes, der skete noget på øen.

- Til at starte med ville vi holde en større fest, men så fik vi lyst til, at det skulle være en festival, så vi byggede en lille pallescene og skaffede en ølvogn, og der kom 230 gæster eller sådan noget.

- Vi anede ikke, hvad vi lavede på det tidspunkt.

Og så fik I blod på tanden?

- Ja, i årene efter blev festivalen langsomt større.

Er det en god forretning?

- Der er ingen, der tjener penge på det, og overskuddet bliver delt ud til foreninger og idrætsklubber på Bornholm.

Hvorfor gør I det så?

- Fordi vi synes, det er sjovt.

- Det startede med en pallescene, og nu har vi tre store scener. Wonderfestiwall er en lille baby, som er blevet stor. Og selvom vi ikke tjener penge, er vi ikke amatører længere. Så det handler også om glæden ved at blive dygtige til noget. Om at se festivalen udvikle sig.

Og hvad så med jeres navn – Wonderfestiwall. Hvor kommer det fra?

- He he. Der var ingen diskoteker i Allinge, så man gik ud på det lokale røgeri. Om dagen var det en restaurant, der solgte røget fisk, og om aftenen var der livemusik.

- På røgeriet var der tradition for at synge 'Wonderwall', og det er derfra, vi fik ideen til navnet. Men i daglig tale kalder de fleste os bare "Wonder".

Er det noget med, at I har et ritual, der involverer Oasis' 'Wonderwall'?

- Ja, når allersidste nummer er spillet lørdag nat, slæber vi de tungeste frivillige op på scenen. Veteranerne, der har været med længe, og som tager de sure vagter. Og så synger hele festivalen 'Wonderwall'.

- Så cheesy, som det lyder, så synes vi, det fungerer, når der står 3-4.000 mennesker og synger 'Wonderwall' klokken tre om natten.

Kan man aldrig få for meget 'Wonderwall'?

- Jojo, vi kan godt lide 'Wonderwall', men der går heldigvis et år imellem, at vi synger den.

Hvordan er det gået med billetsalget i år?

- Det er gået helt ekstraordinært – det er et totalt rekordår. Vi er 2.000 flere, end vi plejer at være, og vi kunne melde fuldkomment udsolgt en måned før festivalstart. For os bliver det her det absolut største år.

Hvorfor tror du, det er gået så godt i år?

- Dels har det været et rigtig godt festival-år i det hele taget. Og så har vi også det største musikprogram, vi har haft til dato.

Hvad kigger I på, når I sammensætter programmet?

- Vi har en ambition om at have store danske navne, som alle kan synge med på. Men vi vil også altid gerne forære vores publikum en masse oplevelser, de ikke vidste, de skulle have, så vi har altid syv til ti spændende upcoming-navne på plakaten.

- Vi har tidligere haft stor succes med at ramme kunstnere, som senere er blevet store. I 2013 havde vi for eksempel Mø før mange andre, og i 2019 havde vi Lewis Capaldi, som senere er blevet et stort internationalt navn.

Tænker I på repræsentation, når I booker?

- Ja, det er klart, vi har masser af snakke om det. Men vi har også den holdning, at vi tager de kvindelige artister, vi mener, giver mening. Vi kommer ikke til at stå og vælge et band frem for et andet bare på grund af køn. Men vi er meget opmærksomme på, at vi ikke har bare et rent herre-lineup.

I har 28 artister på plakaten, heraf er kun seks kvindelige solister eller bands med kvindelige medlemmer. Det vil sige, at cirka 80 procent af navnene på plakaten er mænd eller rene mandebands. Hvad tænker I om det?

- Når man lægger det matematisk ud, synes jeg heller ikke, det er så fedt.

- Der er ingen onde intentioner bag, og vi har tit snakken om, hvilke kvindelige navne vi kunne få fat på. Men det er et stort puslespil, som skal gå op. Vi forsøger at balancere det, og vi tager de bedste store navne, vi kan få og har råd til. Nogle gange er der flere kvinder imellem, nogle gange er der færre.

Er det noget, I vil tænke mere over i fremtiden?

- Det handler ikke om at tænke mere eller mindre over det. Det fungerer ikke sådan, at du tager en liste med navne og så kan vælge fem kvinder og fem mænd. Der er mange faktorer, som spiller ind, for eksempel økonomi, kunstnernes kalendere og at undgå gengangere fra år til år.

- Vi investerer mange penge i at have syv til ti upcoming navne, hvor man kan møde de nye kvinder og mænd. Det er langt fra alle festivaler, der tager det ansvar på sig.

Kommer I til at vokse endnu mere?

- Man skal aldrig sige aldrig. I starten sagde vi, at vi ville stoppe med at afholde festivalen, hvis vi kunne få Kashmir til at komme at spille, for så ville vi ligesom have opnået det hele.

- Så da de spillede hos os i 2011, satte vi et nyt mål: Vi lukker, når Oasis kommer og spiller 'Wonderwall'. Oasis har været i opløsning i 14 år, så det er i hvert fald meget usandsynligt, at vi bliver nødt til at stoppe lige foreløbig, griner Daniel Mühlendorph Jensen.