Andreas: Altså jeg drak et halvt glas champagne, og så var jeg fuld. Det var ret sygt. Hvad fanden havde de puttet i det?

Rune: Jeg skulle lige have noget at spise og et bad.

Emil: Vi rykker jo rask væk 12.000 kalorier til sådan en koncert. Så der skal noget indenbords i en fucking fart.

Rune: Så det var lige at sidde og vente i en time og så op og hilse på folk.

Emil: Op og feste med de mennesker, der har været med til at arrangere det. Vi har jo ikke været alene om det. Og så op til fødselsdag næste morgen.

Rune: Ja, min søn skulle spille ishockey mod Herlev. Så jeg sad bare i en ishal med en kaffe dagen efter.

Emil: Det er rart, fordi det er noget, vi har gået og bygget op. Det har været en fed proces. Og så gik det bedre, end det nærmest kunne have gjort. Altså det gik virkelig, virkelig godt.

Andreas: Ingen havde en oplevelse af, at det gik dårligt.

Rune: Jeg lavede lidt småfejl, men når man står der, tænker man bare, at dem spiser jeg.

Emil: Vi har talt meget om at gå ind og virkelig nyde det og tillade os selv at være der uden at få tunnelsyn og blive hylet ud af den.

Rune: Hvis man spiller en fodboldkamp, kommer man jo til at falde eller lave en forkert tackling, så skal man bare op igen og tonse på.

Andreas: Så er det bare lort, hvis man får rødt kort.

Emil: Men nogle gange, når man laver en fejl, opstår der også nogle ting ud af det, som kan blive endnu federe eller uforudsigelige.

Andreas: Da vi går ind gennem den gamle spillertunnel og spiller 'Der er et yndigt land' sammen med 46.000 mennesker. Det står helt knivskarpt i mit sind. Det var sygt.

Rune: Det har vi heller ikke gjort før. Det kunne vi ikke have øvet.

Emil: Det er jo en kæmpe drøm at gå ind og spille vores nationalsang sammen med folk.

Andreas: Vi har jo stået til landskampe derinde, ikke? Og tænk, nu står vi selv dernede, hvor landsholdet normalt står. Det var sindssygt.

Emil: Det, man ser på scenen, er toppen af isbjerget. Der har været 35 lastbiler.

Andreas: Jeg tror, der har været 160 mennesker i vores produktion både med dansetruppen og dem, der laver lyd, lys og kamera.

Emil: Men det er svært at give et officielt tal, for Parken har jo også folk på arbejde, og vi har merchandise og vagter og sådan noget. Og politi udenfor.

Andreas: Var politiet på arbejde for os? Fedt!

Andreas: Hvordan skulle vi ellers være kommet hen til den lille scene? Så skulle vi være gået fra den store scene, afsløre gangbroen mellem de to scener og så gå ned på den lille scene og synge. Vi var nødt til at gå gennem folk.

Rune: Men jeg kan godt lide idéen om, at det er der, vi kommer fra.

Emil: Ja, vi kommer ind og ud ad bagdøren. Det er meget symbolsk. Som man siger.

Emil: Det er jo ret vildt egentligt. Fordi det, der sker i ugerne op til Parken, er, at vi bliver inviteret af DR til at spille live for Andreas Mogensen oppe i rummet. Allerede der skriver vi historie. Så kommer der en del ovenpå, hvor vi skal lave Parken. Og så kommer der et album, som vi så udgiver søndag. Den der rejse, det har været for os de sidste to-tre uger, hvor man ved noget, som ingen andre ved. Det er en overraskelse på overraskelse på overraskelse.

Rune: Ja, og hvor langt er vi i rejsen nu? Man ved det ikke engang.

Andreas: Nej, men det er fedt at skrive historie. Jeg kan godt lide at skrive historie.

Andreas: Ikke overordnet. Jeg havde lige et enkelt ord i en sang, ellers ramte jeg det hele. Det er sygt at kunne gøre det på 42 numre altså. Men det er også, fordi det ikke var en koncert. Det var et show. Vi havde så mange ting, som vi have minutiøst gennemgået. Efter den her sang skal du lige vente ti sekunder, og så begynder du at gå op ad den trappe for at krydse den store gangbro. Det showelement har vi ikke haft før.

Emil: Ja, det var nyt for os. Vi har altid vidst, at vi godt kunne det og har haft en lyst til at lave det.

Rune: Men det var mere et show end en koncert.

Andreas: Med 10.000 kameraer bankende i ansigtet.

Rune: Det var derfor, jeg spillede forkert i en af sangene, fordi der pludselig var et kamera.

Andreas: Jeg fik også ramt nogle af kamerafolkene nogle gange, fordi de var maskeret som ninjaer, så man ikke kunne se dem.

Emil: Bliver man nogensinde for gammel til fester og sex? Det håber jeg da virkelig ikke, at man gør. Mens vi lever, skal vi sgu da banke den af og kneppe. Det er da for fedt.

Andreas: Ja, man skal hylde livet.

Emil: Lad os fejre, at vi er fucking i live, for når vi er døde, er der ikke noget at fejre. Så er der ikke shotsrør!

Andreas: Vi havde talt om, hvorvidt vi skulle udgive det på forhånd, og om folk kunne nå at tage det ind. Der er jo nok informationer og indtryk i en koncert i Parken.

Emil: Det er heller ikke et 'vi skal ud og holde fest'-album. Det er mere et…

Andreas: Et 'vi skal holde søndag'-album.

Emil: Når vi har samlet så mange mennesker, vil vi også gerne give noget til folk. Det var 100 procent kalkuleret, at folk ikke skulle vide det.

Rune: Det er også fedt, hvis folk først opdager senere, at de har været til en lyttesession. Man behøver ikke at få alt superserveret.

Rune: Et år.

Emil: Mentalt et år. Intenst siden marts. Vi gik i gang med setlisten i marts.

Andreas: Vi fik at vide, at Parken var booket i oktober. Men det går jo ikke stærkt i starten. Det føles, som om vi har god tid, selv om der overhovedet ikke var god tid. Vi har brugt tiden.

Emil: Vi har ikke half-asset den halvdelen af tiden, så ville vi ikke være forberedte nok. Vi tænkte ikke, at vi lige ville spare lidt penge, så vi kunne komme ud med lidt på kistebunden. Vi kan sidde lige nu og sige, at vi gjorde det bedste, vi overhovedet kunne. Så er det op til folk at sige, hvad det var. For os var det det allerbedste lige nu. Det er eddermaneme en fed følelse.

Andreas: Det kan man godt se.

Rune: Det er overhovedet ikke spildt arbejde.

Andreas: Vi kunne se overraskende meget i forhold til, at vi havde fået at vide, at vi ville kunne se 30 meter frem. Parken er så lang og dyb, og når det bliver mørkt, kommer I slet ikke til at kunne se noget. Men på grund af noget af lysshowet kunne vi faktisk se alt. Det var mega fedt. Så det var ikke spildt arbejde at hive the titties out.

Emil: Det spekulerede jeg også over, inden vi startede. Altså om folk ville det her. Da vi så ringede rundt og spurgte, ville de gerne. Det er jo vores gamle venner, som vi har lavet numre med over en lang årrække, og det handler om at have lyst til at gøre noget historisk.

Andreas: Tina Dickow rejse fra Island for at øve med os i Næstved. Derefter tog hun hjem til sin familie og var i nogle dage - inden hun fløj tilbage igen om torsdagen for at øve og spille med os om fredagen. Hun er vildt sej. Alle vores features er jo alvorligt megaseje. Der er ikke nogen penge i at komme og lave en øver, men alle gjorde det. Benjamin Hav fløj hjem fra en ferie i Spanien med sin familie. Alle ville det så gerne. Man kunne mærke, at det betød noget for alle.

Emil: Suspekt er på en eller anden måde blevet vildere end bare mig, Rune og Andreas. Det, der godt hele tiden kan blive vildere, fortsætter som en komet ud gennem universet. Det er jo for vildt i sig selv at spille Danmarks nationalarena. Det er fuldstændig sindssygt. Uanset om vi spiller for 100.000 på en pløjemark en dag, så er det stadig sindssygt at spille i nationalarenaen.

Andreas: Det har aldrig været på en bucket liste. Det er i Parken, man ser landskamp.

Rune: Men det er et trumfkort.

Emil: Men for mig er det lige så vildt, at mig, Rune og Andreas kan holde sammen og har kunnet holde sammen så længe gennem så mange ting. Det er næsten endnu vildere, end at vi kan spille nationalarenaen. At 'Kinky Fætter' kan være et kæmpe hit uden aldrig at have været det. Det er for mig fuldstændig vanvittigt. Eller at vi måske kan stå og synge om fester, farver, patter og pikkemænd og alt muligt lort, når vi er 80 år. Det er også vildt. Så det kan godt blive vildere.