Korsfæstelsen.
De fleste af os har et klart billede af, hvordan det så ud.
Med Jesus, der hang på korset med tornekrone, søm gennem hænder og fødder og blødende stiksår mellem ribbenene.
Der er ingen tvivl om, at det har været en ubehagelig død.
Men jeg tror, det er de færreste, der har et begreb om, hvor vanvittigt et koncept, korsfæstelse egentlig er.
Måske fordi vores forhold til korsfæstelsen med tiden er blevet blødt op
I det gamle Romerrige var korset det værst tænkelige henrettelsesinstrument, man kunne forestille sig.
I dag er den et forgyldt religiøst symbol, og det bliver tit bliver brugt i populærkulturen, for eksempel af Madonna, der blev "korsfæstet" under en koncertrække i 2006, hvilket hun fik stor kritik for.
Selv havde jeg ingen idé om hvilke lidelser, korsfæstelse i virkeligheden indebar, før jeg begyndte at researche til den her artikel.
Jeg har taget mig selv i at græmmes, rynke på næsen og knibe øjnene sammen, mens jeg læste om detaljerne ved en korsfæstelse.
Det var nemlig meget mere end bare en simpel henrettelse – det var nærmest en lidelsens kunstform, udøvet af eksperter med speciale i at trække pinen ud.
I dag er det langfredag – dagen, hvor Jesus ifølge biblen døde for menneskets synder på korset – og i den anledning går vi i dybden med korsfæstelsen som koncept.
Korsfæstelser var hverdag
Der er nok mange, der forbinder korsfæstelsen med Jesus Kristus.
Men Jesus var langtfra den eneste, der havde den mildest talt tvivlsomme fornøjelse at ende sine dage klynget op på et kors.
I Romerriget var det så almindeligt at bruge korsfæstelser som henrettelsesmetode, at vi ligefrem kan tale om "hverdagskorsfæstelser".
- Dels var der den rutinemæssige korsfæstelse af slaver, der af den ene eller anden grund var faldet i deres herres unåde. Dels var der korsfæstelser som underholdning, når romerne afholdt gladiatorshows, siger Morten Hørning Jensen, der er professor i teologi.
Nej, det var ikke spor eksklusivt at blive korsfæstet dengang.
Ved et særligt berømt slaveoprør, "Spartakusoprøret", skulle romerne ifølge kildeberetninger ligefrem have korsfæstet 6.000 mennesker, der hang på hver deres side af hovedvejen ind til Rom.
Pisket ind til knoglen
Det var ikke tilfældigt, at de blev korsfæstet på hver deres side af en befærdet hovedvej.
For selvom det at blive korsfæstet var en stensikker dødsdom, var hovedformålet ikke, at folk skulle dø.
Det primære formål var derimod at afskrække andre ved at sende et stærkt signal.
Det var særligt slaver og oprørere mod den romerske stat, der blev idømt korsfæstelse, og ved at give dem en så smertefuld og ydmygende død, som muligt, forsøgte det romerske styre at afskrække andre fra at gøre opstand.
Korsfæstelsen var nøje tilrettelagt, så den var mest muligt ydmygende og grufuld – og så den blev set af flest mulige mennesker.
- Man blev afklædt og pisket med en nihalet pisk, som havde stykker af ben eller metal for enden. Når de ramte offeret, flænsede den kødet, nogle gange ligefrem ind til knoglerne, siger Morten Hørning Jensen.
Efter piskningen skulle den dømte selv slæbe det kors eller den pæl, personen skulle hænges op på, igennem byen. Og så blev personen hængt op et synligt sted, gerne tæt på bymuren og en velbefærdet vej.
Professoren fortæller, at det var en slags omvendt triumftog. På mange måder mimede ritualet med at slæbe korset gennem byen de pompøse triumftog, som hjemvendte krigshelte fik – men i en omvendt udgave, hvor hæder var erstattet med skam.
Korsfæstelse var en improvisationskunst
Og så begyndte det, der var en sand videnskab i pine og plage, og som Morten Hørning Jensen siger:
- Korsfæstelsen er frem for alt psykisk terror.
Det kommer først og fremmest til udtryk ved, at korsfæstelsen ikke har nogen fast form.
Bødlerne improviserede fra gang til gang med de grufuldheder, de udsatte folk for.
Med ophængning, med torturmetoder og med hån.
Øjenvidneberetninger fra dengang fortæller om folk, der hang med hovedet nedad - folk, der har fået gennemboret deres kønsorganer og folk, der har fået deres arme spændt ud over tværbjælken på korset - ligesom Jesus havde det.
Ved at variere torturmetoderne vidste den dømte aldrig, hvad der ventede.
- Du ved, at du skal dø på den mest ydmygende måde, men du ved endnu ikke, HVOR ydmygende, den bliver. Det er en form for psykisk terror, at du ikke har nogen chance for at forberede dig på, hvad der venter dig, siger professoren.
"Korsfæstere" - en specialiseret faggruppe
Man overlod det ikke til hvem som helst at korsfæste folk: det skulle fagfolk tage sig af!
Således havde de romerske byer på den tid deres egen gruppe af "korsfæstere" - en sammenslutning af bødler med speciale i at korsfæste folk. De boede uden for byens mure og kunne hyres til at korsfæste folk.
Og datidens korsfæstere kunne deres kram, fortæller Morten Hørning Jensen.
De hængte mennesker op, enten med reb eller lange søm, og de vidste præcis, hvordan de skulle gøre.
- Romerne havde opnået et så intimt kendskab til korsfæstelse, at de vidste, hvordan de skulle hænge folk afhængigt af, om det skulle tage dem tre timer eller tre dage at dø. Og tre dages korsfæstelse kostede naturligvis mere end tre timers, siger han.
Spist levende af krager
Man kunne altså hænge på korset i alt fra nogle timer til flere dage.
- Når man hang der, blev man kaldt for "fugls føde". Man hang der ofte så længe, at kragerne satte sig på skulderen af folk, plukkede øjenæblerne ud og hakkede i dem, mens ofrene stadig var levende, siger professoren.
Der er også kildeberetninger om mennesker, der blev korsfæstet, og når de hang på korset, blev deres familie hentet og korsfæstet for øjnene af dem, så den korsfæstede døde vel vidende, at håbet var ude - ikke blot for personen selv, men også for vedkommendes familie.
- Det grundlæggende er: du knuses af den romerske magt. Du afklædes enhver form for værdighed.
Hvordan døde man?
Men hvad døde man egentlig af?
Morten Hørning Jensen fortæller, at der er uenighed blandt forskerne om, hvad der egentlig var den mest hyppige dødsårsag.
Men man ved, at man kunne dø af blodmangel efter piskingen, ligesom mange døde ved kvælning.
Fordi armene ofte var spændt ud, og fordi kropsvægten tit hang i armene, blev brystmusklerne omkring lungerne strakt ud – og dermed blev det sværere og sværere at trække vejret, i takt med at armmusklerne blev trætte.
Og ifølge datidens kilder, havde korsfæsterne et særligt trick, de kunne bruge, hvis de gerne ville sætte fut i processen.
- Der er eksempler på, at man knuste benene på de korsfæstede, siger professoren.
Dén manøvre havde flere formål.
Dels kunne det skabe indre blødninger, som man kunne dø af.
Og så kunne det gøre det sværere for den korsfæstede at holde sin egen vægt på korset – og dermed ville døden indtræffe hurtigere.
Spist af ådselsædere
Når man så var død, var man heldig, hvis man fik en begravelse.
Meget tyder nemlig på, at det var almindeligt, at liget i stedet blev overladt til de vilde dyr.
Som Morten Hørning Jensen siger:
- Du bliver udslettet. Det er den ypperste straf, at du end ikke har et lig. Det er en absolut dehumanisering, siger han.
Hvordan døde Jesus egentlig?
Men hvad siger de gamle kilder så om den måde, lige præcis Jesus døde på korset?
- Ifølge evangelierne fik han en ordentlig omgang piskning. Det påvirkede hans krop i en sådan grad, at han ikke var i stand til at bære korset. Derudover ved vi, at han var tørstig, fordi han bad om noget at drikke. Og så beretter kilderne, at han skriger: "Min gud, hvorfor har du forladt mig."
- Det lader altså til, at han er død af en kombination af piskning, udmattelse, tørst og mentalt pres, og man ved også, at han døde hurtigere, end det var romernes plan, fortæller professoren.
Var sandsynligvis nøgen
Der er altså ingen tvivl om, at korsfæstelse har været en barsk affære.
Og derfor er det også et skønbillede, vi viser i eksempelvis kirkerne i dag, fortæller Morten Hørning Jensen.
I stort set alle kirker har Jesus et klæde om livet, selvom han efter al sandsynlighed har været nøgen. Men som professoren siger:
- Det har man ikke kunnet håndtere i kirken. Det bliver simpelthen for meget at gå til gudstjeneste med en nøgen mand på et kors, og derfor kom der et par underbukser på, siger han.
Nogle kirker går endda så langt som til at vise Jesus med en kongekrone på.
I det hele taget er det et "steriliseret" billede, vi med krucifixet præsenterer af korsfæstelsen i dag, fortæller Morten Hørning Jensen.
Der er i det hele taget sket en omprogrammering af korsets symbolværdi fra dengang og til i dag.
- Hvis man puttede mig og mange andre kristne ind i en hjernescanner og viste os et kors, ville nydelsescenteret lyse op. Sådan var det nok ikke dengang, siger professoren.
Nej, dengang var korset et symbol på den værste rædsel, man kunne blive idømt.
Og i dag er det altså knap 2000 år siden, at Jesus ifølge bibelen døde for menneskehedens synder på netop denne måde.