’Årets Ord’ er fundet

Det blev samfundssind, der blev ’Årets Ord 2020’, da DR og Dansk Sprognævn fredag kårede det for 13. gang. Mange af ordene, der skulle vælges imellem, var relaterede til coronaen.

  • Udover vært Adrian Hughes bestod juryen til ’Årets Ord 2020’ af direktøren for Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen, Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og de to debattører Anna Libak og Mette-Marie Nørlev. Sidstnævnte var dog med på telefon. (Foto: Agnete Fjord)
  • Det var i programmet 'Klog på sprog' med Adrian Hughes, 'Årets Ord 2020' blev kåret. Han var også selv en af de fem i juryen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
1 / 2

Coronaen har mildest talt sat sit præg på 2020, ligesom pandemien også har sat sine tydelige spor i ordhøsten og vores sprogbrug i årets løb. Det kunne også mærkes, da DR og Dansk Sprognævn fredag for 13. år i træk stod bag kåringen af ’Årets Ord’. Det hele foregik i en direkte udgave af ’Klog på sprog’ på P1 med Adrian Hughes som vært.

Efter at have diskuteret og drøftet kandidaterne, nåede juryen frem til, at samfundssind er ’Årets Ord 2020’. - Samfundssind er et ord, der er blevet brugt med stor styrke. Pludselig var det alle vegne og uomgængeligt. Samtidig er ordet et særligt dansk begreb – en særlig dansk aftapning af den verdensomspændende pandemi, og selv udlandet har været interesseret i begrebet, lød det blandt andet fra juryen.

I løbet af den seneste måned har befolkningen kunnet foreslå kandidater til ’Årets Ord’ på Dansk Sprognævns hjemmeside. De fem jurymedlemmer har derefter været med til at vælge de nominerede ord ud. Hver af dem har også kunnet komme med et ’wildcard’ – et ord, som jurymedlemmet gerne selv så var med i bunken.

Ordene, der blev diskuteret i fredagens program, var ’afstand’, ’albuehilsen’, ’bodegavirolog’, ’corona’, ’flokimmunitet’, ’hjemmelsudfordring’, ’hudsult’, ’mundbind’, ’samfundssind’ og ’seriekrænker’, mens de fem wildcards var ’statsracisme’, ’superspreder’, ’grøn omstilling’, ’cancel culture’ og ’rematerialisere’.

Med andre ord var langt over halvdelen ord, som relaterer til coronasituationen.

- Når sandt skal siges har jeg gruet for kåringen af årets ord, siger vært og jurymedlem Adrian Hughes og fortsætter:

- Corona har været så altomfattende en begivenhed, at mange formentlig kan huske, hvor de var, da Mette Frederiksen lukkede landet ned i marts. Derfor var det oplagt at corona ville spille så stor en rolle i nomineringen af årets ord, og jeg var bekymret for om processen frem til at kåre ordet ville være spændende nok. Hvis jeg var bookmaker, ville jeg ikke give mange penge tilbage for at satse på ’corona’. Det er trods alt det ord, som mere end noget andet definerer det meste af, hvad der har optaget os i 2020. Det begyndte som noget spændende, en ny TV-serie man kunne bingewatche, men efterhånden som vi kom ind i anden, tredje og fjerde sæson af det samme triste coronaplot tror jeg der var flere end mig som blev godt og vel coronatriste og fik coronakuller, andre ord som også var foreslået til juryen, siger han.

Adrian Hughes siger, at et andet succeskriterie i kåringen af ’Årets Ord’ var, at man i radioen også diskuterede andre ting, som også spillede en rolle i 2020.

- Vi lever i tumultuariske tider, og sproget er i stærk forvandling: ting og begreber, man kunne kaste om sig med omkostningsfrit i januar, får man et møbellæs i nakken for at sige i september, siger Adrian Hughes, der også nævner området for fornærmelser og krænkelser som et andet sted, hvor sproget og tærsklerne konstant forandrer sig. Udover Adrian Hughes bestod juryen I år af direktøren for Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen, Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og de to debattører Anna Libak og Mette-Marie Nørlev.

DR og Dansk Sprognævn har fundet ’Årets Ord’ siden 2008, og sidste år var det ’klimatosse’, der blev valgt til titlen. ’Årets Ord’ behøver ikke være et nyt ord. Det kan være et gammelt ord, som har fået ny betydning, eller et ord, som er nyopfundet og ikke til at komme uden om.

FacebookTwitter