Ændringer i DR-arrangementer de kommende dage

Dansk Melodi Grand Prix og P8 Jazz Alive gennemføres uden publikum, mens Orkesterfestivalen i DR Koncerthuset aflyses.

(Foto: Bjarne Bergius Hermansen © (c) DR)

I forlængelse af regeringens nye opfordring om håndtering af corona, som statsministeren meldte ud på pressemøde tidligere i dag, afvikler DR Dansk Melodi Grand Prix i morgen den 7. marts 2020 i Royal Arena uden publikum. Transmissionen på DR1 gennemføres som planlagt.

'P8 Jazz Alive 2020 One Night Only' i Koncerthuset i aften - den 6. marts - gennemføres ligeledes uden publikum. Transmissionen på P8 Jazz gennemføres som planlagt.

Orkesterfestivalen den 7.-8. marts i DR Koncerthuset aflyses.

Personer som har købt billet til ovennævnte arrangementer kan få refunderet købte billetter til disse. DR tager kontakt til dem, der har købt billet.

DR vil følge situationen nøje og tage stilling til øvrige ændringer af arrangementer som følge af situationen og vil kommunikere løbende om dette.