Hurtige nyhedsfix gør mange rundtossede

DR Medieforskning har studeret en række danskeres nyhedsforbrug. Mange er nyhedsjunkier, men de siger også, at de ikke nødvendigvis har styr på fakta og sammenhænge af den grund.

Befolkningen er nyhedsjunkier, og mange kan ikke vente på bussen, stå i kø i supermarkedet eller være på toilettet, uden at de skal have et skud nyheder. (Foto: Petra Kleis © Type 1)

Nyheder er ikke længere noget, man bare bliver opdateret på i bilen hjem fra arbejdet eller ved at ”indtage” TV-Avisen til aftenkaffen.

Befolkningen er nyhedsjunkier, og mange kan ikke vente på bussen, stå i kø i supermarkedet eller være på toilettet, uden at de skal have et skud nyheder. Det konkluderer medieforskerne Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg fra DR Medieforskning i publikationen ’Medieudviklingen 2016’, som udkommer på torsdag, den 19. januar.

”95 procent af danskerne bruger nyheder dagligt. Samlet set har befolkningen næppe tidligere fået så mange nyheder, som de gør i dag, og modsat radio – der er størst i dagtimerne, og TV, som er størst om aftenen, har online-nyheder – og ikke mindst dem på smartphonen, ingen primetime. De bliver brugt nærmest døgnet rundt,” siger Lene Heiselberg og Henrik Gregor Knudsen.

Over en uge i 2016 har de to medieforskere undersøgt 26 danskeres brug af nyheder på tværs af medier og platforme. Deltagerne har dokumenteret deres forbrug af nyheder med ord, billeder og video via en app på deres smartphone.

Har sneget sig ind ad alle sprækker

”Undersøgelsen viser, at nyheder har sneget sig ind i stort set alle tilværelsens sprækker – både, som noget, man tilfældigvis støder på, men også som noget, som mange opsøger aktivt. En yngre mand fortæller for eksempel i undersøgelsen, hvordan han tjekker nyheder på mobilen tre-fire gange i løbet af en arbejdsdag, men en kvinde i overgangsalderen fortæller, at hun gør det om natten, når hun er ramt af hedeture,” forklarer medieforskerne.

Ifølge Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg kalder mange nyhedsbrugere kalder deres adfærd for ”flakkende”, ”overfladisk” og ”flygtig”, og de understreger, at de typisk kun når at læse overskrifter og se billeder. Visse af deltagerne i undersøgelsen nåede til tider kun at læse nyheder i 20-30 sekunder, når de havde en kort pause eller brug for adspredelse, og derfor har de sjældent videre styr på fakta og sammenhænge.

”Selv om nyhederne bliver brugt som tidsfordriv eller en overspringshandling, føler brugerne på ingen måde, at de gør noget syndigt. De oplever, at de bruger deres pause og åndehuller til noget fornuftigt, når de orienterer sig i flowet af nyheder. Det giver dem en klar tilfredsstillelse, der bedst kan sammenlignes med det kick, gamere oplever, når de gennemfører en ny bane i et spil,” siger Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg.

Flere af deltagerne i undersøgelsen kalder de hurtige nyhedsoverblik, de får, for ”nyhedsindtryk”.
Den flakkende brug af digitale nyheder skal ses som en modsætning til den brug af nyheder, der er kendetegnet ved fordybelse, analyse og perspektiv.


Lever side om side

”De to typer af nyhedsbrug lever side om side, og den flakkende brug af digitale nyheder fjerner ikke behovet for fordybelse. Deltagerne i undersøgelsen taler om, at de bruger de hurtige nyheder som fyrtårne til at navigere efter i et oprørt hav af alskens overskrifter,” konkluderer de to medieforskere.


De når også frem til, at den flakkende brug af nyheder ikke er en direkte konkurrent til den mere klassiske nyhedsbrug.
”De store nyhedsudsendelser på DR1 og TV 2 står fortsat bemærkelsesværdigt stærkt, ligesom aviser som Kristeligt Dagblad og Weekendavisen oplever fremgang målt på læsertal. Den flakkende brug af digitale nyheder skaber dog udfordringer for medierne, og de har da også medført et fald for både tv-nyheder og aviser over de seneste år,” siger Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg.