Bamse og Kylling spiller op til DR UnderholdningsOrkestret

I en række koncerter i påsken møder Bamse og Kylling hele DR UnderholdningsOrkestret i nyskrevet musikalsk fortælling –’Bamsekomcerten’

I en række koncerter i påsken møder Bamse og Kylling hele DR UnderholdningsOrkestret i nyskrevet musikalsk fortælling - 'Bamsekomcerten'

Bamse og Kylling indtager Koncertsalen og møder her alle musikerne i DR UnderholdningsOrkestret. Det er en nyskrevet historie om venskab og udfordringer med tilhørende nyskrevet musik for hele orkestret.

Midt i musikken kommer Bamse og Kylling hele følelsesregistret igennem - fra hidsig tango til fornærmet flamingo, den store sorg og selvfølgelig bliver de to til sidst de allersombedsteste venner. Vi skal høre nogle af de kendte sange, men også noget helt nyt og spændende tihvertifald.

Koncerten er blevet til i samarbejde mellem DR UnderholdningsOrkestret og DR Ramasjang. Carl Quist- Møller har skrevet manuskriptet, Karsten Fundal har skrevet musikken, og 'Bamsemor', Katrine Hauch-Fausbøll har fungeret som konsulent på 'Bamsekomcerten'. Som Bamse og Kylling optræder de originale skuespillere Søren Hauch-Fausbøll og Brian Patterson.

Koncerten er målrettet de 3-6-årige og deres forældre.

Billetter købes via dr.dk/koncerthuset

 

Handlingen kort

Bamse vil fejre Lillebjørns fødselsdag ved at spille en meget hemmelig trommesolo, men Lillebjørn er blevet væk. Da Kylling ved et tilfælde finder den og vil give den tilbage til Bamse, bliver Bamse meget vred og mistænker straks Kylling for at have taget Lillebjørn. Af gode grunde kan Kylling ikke forstå Bamses vrede, og han bliver ked af det og meget fornærmet. For sent finder Bamse ud af, at Kylling bare ville hjælpe, men nu har han mistet sin allerbedste ven - og bliver dybt ulykkelig. Kylling tilgiver dog Bamse, og de bliver venner igen.

1. Anja Helene Jensen
Pressekontakt: Yderligere oplysninger