Bastian vinder MGP 2017

Efter to timers farverig fest i Jyske Bank Boxen i Herning har seerne på DR1 nu suverænt bestemt, at Bastian med sangen 'Frikvarter' kan kalde sig vinder af MGP 2017.

  • Bastian blev vinder af MGP 2017. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Bastian med sangen: Frikvarter (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • De 10 finalister i MGP 2017 står klar på scenen, direkte fra Boxen i Herning. Aftenens værter er Barbara Moleko og Sofie Østergaard. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • De 10 finalister i MGP 2017 står klar på scenen, direkte fra Boxen i Herning. Aftenens værter er Barbara Moleko og Sofie Østergaard. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Marcus & Martinus. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Ida og Lærke, vindere af MGP 2016 (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Good Harmony med sangen: Den fedeste dag (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Amanda med sangen: Stop dit drilleri (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • JeppAnna med sangen: Jeg kan gøre, hvad jeg vil. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Minna med sangen: Ligesom i alle film (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Oskar med sangen: Danmark (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Caroline Selma med sangen: Mega irriterende (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Maja & Annika med sangen: Ikke mere (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Frida Oline med sangen: Måden, det bli'r sagt på (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Edward med sangen: Dans med mig. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • JEPPANNA, Bastian og Edward gik videre til finalen. Bastian blev vinder af MGP 2017. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • JEPPANNA, Bastian og Edward gik videre til finalen. Bastian blev vinder af MGP 2017. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
1 / 17

Jyske Bank Boxen i Herning var her til aften fyldt til bristepunktet med sprudlende børn på scenen og forventningsfulde børnefamilier blandt publikum. Taget var ved at lette, da vinderen endelig blev udråbt. Det blev Bastian fra Hvalsø med sangen 'Frikvarter', der løb af med sejren, og som nu kan bryste sig af titlen - ’vinder af MGP 2017’.

I godt selskab med værterne Sofie Østergaard og Barbara Moleko, og musikalske indslag med de to norske stjerner Marcus & Martinus, vinder af Melodi Grand Prix 2017 Anja Nissen og sidste års MGP-vindere Ida & Lærke har ti vildt dygtige grupper af musikalske piger og drenge givet den gas med deres egen musik.

Med 38 procent af stemmerne foran de to andre finalister, kunne Bastian gå på scenen som vinder og løfte trofæet over armene.

"I aften kulminerede et forløb, der har strakt sig over et halvt år. Det har været imponerende at se, hvordan børnene er gået til opgaven lige fra arbejdet med sangskrivningen, musikalske workshops, alle prøverne og selve showet her til aften. Vi håber, at det vil give andre børn lyst til at dyrke deres interesser, skabe nye idéer og forfølge det, de brænder for. MGP 2017 er et godt eksempel på, at man kan have det sjovt samtidig med, at man udvikler sig”, siger underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme.

Der er rig mulighed for at opleve både vinderen og de andre ni deltagere i MGP 2017, når de tager på koncertturné rundt i hele landet. Første mulighed er til MGP Galla 2017 den 18. marts i DR Koncerthuset.