Børnene får nye redaktører i DR

DR møblerer fra den 1. marts om på børneområdet, der blandt andet får en fiktionsredaktør og en fakta- og nyhedsredaktør.

  • DR møblerer fra den 1. marts om på børneområdet, der blandt andet får en fiktionsredaktør og en fakta- og nyhedsredaktør. (Foto: Grafik - DR)
  • Jonas Kryger Hansen er fremover fiktionsredaktør på DR Ultra. (Foto: Kirsten Ellebæk © Type 1)
  • Morten Skov Hansen er kanalredaktør for Ramasjang og Ultra. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
1 / 3

Selv om mange af landets børn formentlig ikke går rundt og tænker på det, får de nye redaktører i DR fra den 1. marts. Efter at DR sidste år besluttede, at danskproduceret fiktion, faktastoffet og nyheder til børn skal opprioriteres, møblerer DR nu om på redaktørrollerne på børneområdet.

Oven i dét arbejde vil redaktørerne også skulle have fokus på den digitale omstilling, som betyder, at DR konsekvent prøver nye genregreb og programtyper af, fordi børn i stigende grad følger med i DRs tilbud fra en tablet eller smartphone i stedet for bag en tv-skærm hjemme i stuen.

DR Ultra har de seneste år for alvor skruet op for produktionen af dansk fiktion til børn – blandt andet med serier som ’Baseboys’, ’Klassen’ og ’Kolonien’. Udviklingen betyder, at redaktør Jonas Kryger Hansen fra DR Ultra fremover får titel af fiktionsredaktør og skal sikre, at DR fortsat har gode og debatskabende danske fiktionsserier hvis universer kan samle de yngste på tværs af platforme.

Samtidig med at DR Ultra får en fiktionsredaktør, får Christoffer Ebbesen det nyoprettede job som fakta- og nyhedsredaktør på DR Ultra. ”Vi vil stå stærkt på fakta og nyheder til børn – men der ligger en stor opgave i, at sikre at genren stadig vælges til af målgruppen. Derfor vil DR Ultra eksperimentere - både med indholdet og publiceringen, så vi sikrer, at vi udvikler genren, så den forsat er relevant for målgruppen”, siger Morten Skov Hansen, der er kanalredaktør for Ramasjang og UItra. Christoffer Ebbesen arbejder i DR allerede i dag, hvor han har produceret en lang række Ultra-programmer for B & U. Så han kender både målgruppen og Ultra-universet i forvejen. Endelig har DR også fundet sin nye digitale børneredaktør, som skal arbejde på tværs af Ramasjang og Ultra. Det bliver Anne Lærke Larsen, der kommer fra Turner. DR er bestemt ikke ukendt land for Anne Lærke Larsen, der blandt andet tidligere har arbejdet som medieforsker i DR Medieforskning.

Den nye, digitale børneredaktør afløser Dorte Høeg Brask, som for nylig blev digital projektleder på TV 2 Play.Inde i rivende udvikling Kanalredaktør Morten Skov Hansen glæder sig over, at det nye hold er på plads.

”Danskproduceret børneindhold er i en rivende udvikling, hvor vi i endnu højere grad udnytter de digitale platformes mulighed og involverer børn mere og mere i udviklingsarbejdet. Vi vil endnu tættere på den virkelighed, som danske børn lever i - uanset om det er fiktion, fakta eller nyheder til børn. Det kræver, at vi konstant gentænker og udfordrer os selv. Det bliver redaktørgruppens vigtigste opgave, at uanset hvilken genre, vi befinder os i, skal vi kendes på, at være dem, der kender målgruppen bedst,” siger han.

Facebook
Twitter
Emner: