Den kolde krig - Spioner 1944-1994

Behovet for pålidelige efterretninger fra “den anden side” voksede i efterkrigstiden, og der var aldrig mangel på rekrutter, der ville kæmpe på den kolde krigs usynlige front.

Behovet for pålidelige efterretninger fra “den anden side”voksede i efterkrigstiden, og der var aldrig mangel på rekrutter,der ville kæmpe på den kolde krigs usynlige front.

Nogle spionerede for penge, nogle af ideologiske grunde, ogandre på grund af spændingen ved at have et hemmeligt liv.

Atombomben

Ideologien var det tungtvejende argument for Klaus Fuchs og TedHall, der var videnskabelige medarbejdere ved det amerikanskeManhattanprojekt, som under krigen i dybeste hemmelighed havdearbejdet på at udvikle atombomben. De besluttede begge at giveoplysninger om atombomben til Sovjetunionen. Klaus Fuchs, fordi hanvar kommunist. Den kun 19-årige Ted Hall fordi han synes, det varfor frygteligt et våben til, at USA skulle have monopol på det.Deres oplysninger var medvirkende til, at det lykkedesSovjetunionen at sprænge sin første atombombe i 1949.

Dobbeltagenter

I den første efterkrigstid var det Sovjetunionen der havdeovertaget. KGB havde langt lettere ved at operere og rekruttereagenter i Vesten end CIA, der havde svært ved at skaffe sig adgangtil den lukkede sovjetiske verden. Det betød, at alle vestligeinfiltrationsforsøg i Sovjetunionen var dømt til at mislykkes. Devar forrådt på forhånd af KGB-spioner som Kim Philby, Guy Burgess,Donald Maclean og George Blake, alle dobbeltagenter i den engelskeefterretningstjeneste.

Pres på CIA

Som den kolde krig blev skærpet op gennem 50’erne, voksedepresset på CIA for at skaffe pålidelige efterretninger fra Sovjet.men det var først fra slutningen af 50’erne, at den avanceredeamerikanske teknologi begyndte at give svar på nogle af de mangespørgsmål. Spionflyet U2 kunne overflyve sovjetisk territorium istor højde, og i 1960 lykkedes det amerikanerne at opsende ensatellit med et kamera. Efterhånden lykkedes det også CIA at få enfod indenfor i Moskva.

Igennem et halvt århundrede har spionerne holdt skarpt øje medhinanden og givet mere eller mindre realistiske vurderinger afmodstanderens styrke, men ingen har været i stand til at besvaredet sværeste spørgsmål: Har vores fjende i sinde at gå til angrebmod os? For svaret på det spørgsmål lå hverken gemt i etsatellitfoto eller en agentrapport, men i modstanderens tanker.

Originaltitel: The Cold War / Spies 1944-94

Produktion: Jeremy Isaacs for Turner, 1998