Det kribler og krabler på Ramasjang

I uge 19 gentager Ramasjang sidste års succes og tager børnene med ud i naturen for at se på alle de vilde krible krable dyr den danske natur kan byde på.

  • - Hej Ramasjang med Silja, Rosa og naturvejlederen Tim Krat. (Foto: Rolf Torbøl Sørensen © Type 1)
  • - Hej Ramasjang med Silja, Rosa og naturvejlederen Tim Krat. (Foto: Rolf Torbøl Sørensen © Type 1)
  • - Hej Ramasjang med Silja, Rosa og naturvejlederen Tim Krat. (Foto: Rolf Torbøl Sørensen © Type 1)
  • - Hej Ramasjang med Silja, Rosa og naturvejlederen Tim Krat. (Foto: Rolf Torbøl Sørensen © Type 1)
  • - Hej Ramasjang med Silja, Rosa og naturvejlederen Tim Krat. (Foto: Rolf Torbøl Sørensen © Type 1)
1 / 5

I uge 19 gentager Ramasjang sidste år s succes og roder videre i jorden, i græsset, under barken og i mudret for at se nærmere på alle de vilde krible krable dyr den danske natur kan byde på

.

Foråret er for alvor ved at vinde over vinteren og det fejrer Ramasjang med en hel uge fuld af kriblende og krablende oplevelser til alle naturglade børn i Danmark. Det myldre med edderkopper, regnorm og bænkebidere over alt på Ramasjang, når DR sammen med Naturvejlederne ser nærmere på alle de små kryb og insekter, man kan finde ude i naturen lige her og nu.

Eksotiske dyr lige uden for døren

’’Krible Krable’ sætter fokus på den natur, som vi alle sammen har adgang til – selv inde i byen kan man finde myrer, stankelben, edderkopper og bier. Og når man først kommer helt tæt på de små Krible Krable-dyr, så opdager man lynhurtigt, at de er mindst lige så spændende og mærkelige som alle mulige eksotiske dyr fra fjerne lande. Vi håber rigtigt meget, at Krible Krable på Ramasjang kan være med til at få endnu flere børn ud og rode i jorden og se nærmere på alle de vilde ting vi er omgivet af, siger kanalredaktør for DR Ramasjang Kirstine Vinderskov.

Silja, Rosa og Tim Krat

I løbet af ugen kan man blandt andet følge med i 'Hej Ramasjang', hvor Silja, Rosa og naturvejlederne Tim Krat sammen ser på blandt andet bier, bænkebidere og edderkopper. Man kan også tage med på Krible Krable Safari, hvor en flok børn ser på alt fra krabber til myrer og sommerfugle. Og der bliver også skønne gensyn med Silja og Sebastian, der blandt andet ser på mus og slanger.

Også på 'Ring til Ramasjang' går der Krible Krable i den og børnene kan selv ringe til Ramasjangs telefonsvarer, hvor de kan give deres egne råd til bamserne om diverse roblemer med myg, edderkopper og andre insekter.

I løbet af ugen bliver der også mulighed for gensyn med Eghjorten Buller, Minisekterne og Discormene.

En del af Krible Krable ugen er lavet i samarbejde med Naturvejlederforeningen, som i løbet af hele maj byder på masser af Krible Krable-aktiviteter rundt omkring i landet. Her er der både arrangementer for børnefamilier og for skoler og institutioner, så der bliver rig mulighed for at møde alle de små Krible Krable-dyr både i og uden for skærmen.

Man kan se meget mere på dr.dk/kriblekrable, dr.dk/ramasjang og natur-vejleder.dk

 

 

1. Camilla Jensen Pressekontakt: Yderligere oplysninger