Det tager børn da ikke skade af

6000 børn over hele landet passes i puljeordninger. Men ingen har nogensinde lavet undersøgelser af, hvordan de har det. DR er taget til Mors for at se på børnepasningen i den kommune, hvor der er flest børn der passes i puljer. Det kommunale tilsyn med puljeordningerne er på Mors, som over hele landet, næsten ikke-eksisterende.

6000 børn over hele landet passes i puljeordninger. Men ingenhar nogensinde lavet undersøgelser af, hvordan de har det. DR ertaget til Mors for at se på børnepasningen i den kommune, hvor derer flest børn der passes i puljer. Det kommunale tilsyn medpuljeordningerne er på Mors, som over hele landet, næstenikke-eksisterende.

Billedet i mange kommuner er, at der bliverskåret ned på daginstitutionsområdet. En udvikling som efterhåndenhar stået på i mange år. Et eksempel på denne udvikling er’opfindelsen’ af puljeinstitutioner, som har eksisteret siden 1990.Puljeinstitutioner er økonomisk interessante udfra et kommunaltsynspunkt, fordi de koster langt mindre at drive end kommunalepasningsordninger som eksempelvis vuggestuer eller børnehaver.Spørgsmålet er blot, om denne pasningsform er den optimale, for demsom skal tilbringe en tredjedel af sin vågne tid i sådan enordning: børnene.

”En erfaren husmor er ligeså god til atpasse børn som en pædagog...” - siger en politiker.

TV-dokumentaren følger puljeordningerne iMorsø Kommune. En ordning som de kommunale politikernetilsyneladende er rigtig glade for, og som de mener, er fuldt udligeså god som andre pasningstilbud. Som ’puljemor’ på Mors skalman være noget af et organisatorisk talent. Der skal indkøbeslegetøj og indkøbes mad og drikke - for egen løn - til børnene.Desuden skal der laves mad, der skal laves regnskaber, kradsesforældrebetalinger ind, ryddes op og... passes børn.

En puljemor siger: ”Et af problemerne for oser, at vi nemt kan køre trætte fordi vi arbejder fra klokken seksom morgenen til klokken halv fem om eftermiddagen, og vi aldrig ersammen med kolleger”.

Pædagogisk tilsyn?

Mors er en fattig jysk landkommune, som husermange socialt belastede familier. Det betyder at antallet afproblembørn er ganske betragteligt. Børn som kræver speciel plejeog pædagogisk tilsyn. I følge kommunens egne papirer tilsespuljeordningerne ”én gang årligt og det er udelukkende et tilsynder omhandler de ydre forhold, det vil sige legepladser o.s.v.”Spørges Puljemødrene, siger de, at tilsynet nok nærmere er én ganghvert andet år. Og det varer alt mellem en halv og to timer.Spørgsmålet er, om antallet af tilsyn er nok til at tage vare påbørn med særligt vanskelige problemer?

Lortebleer på køkkenbordet.

Et manglende tilsyn ville være mindreproblematisk, hvis de ansatte havde en relevant pædagogiskuddannelse - men det har de ikke. Der kræves ingen formellekvalifikationer for at være puljemor. I programmet viseseksempelvis hvordan en puljemor passer ti blebørn med hjælp fra enpige på sytten år. Børnenes bleer bliver skiftet på køkkenbordetved siden af maden. En mor fortæller om sine oplevelser: ”Mit barnfik ikke skiftet ble i løbet af dagen, og nogle gange varpuljemoren gået til frisøren, eller hun lå og sov, og havdeoverladt pasningen til unge piger”.

Fremtidens daginstitutioner

Puljeinstitutionerne bliver set af regeringensom en del af privatiseringen af børnepasningsområdet. Ogregeringen ser gerne, at ordningen bliver mere udbredt end det idag er tilfældet. Faktisk foregår der i øjeblikket politiskeforhandlinger om privatisering af området. Idealet er, atbørnepasning kan blive en virksomhed, hvor ejeren kan trække etoverskud ud til sig selv. Kritikere hævder dog, at det kun kanbetyde et fald i kvaliteten af dagpasningen i Danmark.