DR-Dokumentar - Piger i Vestre Fængsel (1:3)

Kan du huske mit navn Mor?

Lars Engels har fulgt en gruppe pigers liv i Vestre Fængsel. (Foto: Lars Schou © Type 1)

Kan du huske mit navn Mor?

Lars Engels skildrer livet påkvindeafdelingen i Danmarks største fængsel

"Man siger 'aldrig mere' hver gang, man tagerherfra. Men alligevel kommer man forbi", siger en af pigerne påkvindeafdelingen i det første af tre DR-Dokumentar-programmer"Piger i Vestre Fængsel". Hun er ikke den eneste, som jævnligt kommer forbi. Flertallet af de40 indsatte på afdelingen har prøvet turen flere gange før. Dekender hinanden og fængselspersonalet, og selv om tonen kan lyderå, er fængselsopholdet for nogle af pigerne et tiltrængt pusterumfra det hårde liv på gaden. De fleste af dem er narkomaner.

Rundere og sundere

De tre udsendelser skildrer for første gang itv hverdagen i et lukket fængsel, og tilrettelægger Lars Engels fikideen, da han arbejdede med programmet om narkoluderne påværestedet "Reden" på Vesterbro. - Jeg lagde mærke til, at nogle af pigerne af og til forsvandt iperioder, fortæller Lars Engels. - Nogle dage eller uger senere kom de så tilbage - tilsyneladendelidt rundere og sundere at se til. De havde været i fængsel, og sågik snakken om hvem, der nu var inde, og om fængselsbetjentene. Dekendte

tilsyneladende
alle sammen hinanden, siger han.

Gensidig tillid

Lars Engels søgte og fik tilladelse til atarbejde inden for murene, og researcharbejdet gik i gang iseptember 1995. I mere end en måned kom han hver dag og vandtefterhånden både pigernes og personalets tillid. Først da stødte tv holdet til. - Det var en fantastisk oplevelse, men også et udtryk for stortillid fra fængslets side at lade mig journalist rende rundt ifængslet sammen med et kamerahold. Pigerne kom og betroede sig tilmig, og jeg vidste stort set besked med alt, hvad der foregik. Detmeste af tiden handlede det om stoffer - kun få af de indsatte erikke afhængige, siger Lars Engels.

Oprindelig var "Piger i Vestre Fængsel" kuntænkt som et enkelt program. - Men jeg kom hjem med 30 timers bånd og så mange skæbner, jeg ikkesynes, jeg kan vælge fra. Derfor er det nu blevet til treprogrammer, og det er jeg glad for, siger han.

Den tyvagtige hjemmehjælper

Første udsendelse har undertitlen "Kan duhuske mit navn Mor?" Sådan spurgte Dianas søn, da han besøgte hendei fængslet. Ved seriens start venter Diana på sin dom for mere end30 kriminelle forhold i tyveri- og bedragerigenren. Hun er narkomanog har

specialiseret
sig i at stjæle fra pensionister ved at udgivesig for at være hjemmehjælper. "Det er nu min måde at gøre det på. Før jeg blev kriminel, villejeg gerne være socialrådgiver og hjælpe andre. Måske er det deideer, jeg bruger, når jeg laver penge", siger Diana iprogrammet.

Mette, Monica, Viv og alle de andre

Blandt de andre medvirkende er jyske Mette,som ellers havde pæne papirer med fra arresten i Århus. Men en daggik hun sin vej fra det nye fængsel, hun var blevet anbragt i, også røg hun på Vestre. På sin vej gennem systemet har Mette fået sigen psykiatrisk diagnose, og derfor er hun ikke velkommen i retmange fængsler. "Der er ikke ligeberettigelse inden forkriminalitet. Havde det været en mand, ville det være helt OK atbruge vold", siger hun.

Monica, der stjal en kasse øl og

hævder
at fåflade øretæver, når hun sidder og hænger på fjernsynsstuen. Viv,som fastholder, at hun bare skubbede. Og Jeanette, der ifølge egetudsagn tager både heroin, kokain, speed, "råhypnol", "stesoer" også
hash
, selvfølgelig. Men hun har aldrig været på sprøjten.

Festligt skal det også være ind i mellem. Påprinsesse Alexandras og prins Joachims bryllupsdag vanker derdessert: syltede frugter med ekstra creme. "Men vi bliver sgu ikke benådet", som Mette udtrykker det.

Programmet blev sendt første gang i 1996.

Facebook
Twitter