DR er klar med ny serie om Danmarks genforening

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark. DR markerer jubilæet med flere tiltag, der dykker ned i et dramatisk og afgørende kapitel af danmarkshistorien. Det helt store flagskib er serien ’Grænseland’ – en historisk dramadokumentar i fire dele med Lars Mikkelsen som fortæller. Serien har premiere 17. maj på DR1 og DRTV.

  • 'Grænseland' er en dramadokumentarisk serie i fire dele. Der er premiere på DR1 og på DR's steamingtilbud DRTV 17. maj klokken 20.00. (Foto: Morten Krüger © Grafik: Phoebus Moreleón)
  • DR1s dramadokumentariske serie “Grænseland”. Lars Mikkelsen ved Dybbøl Mølle. Møllen er et centralt symbol i vores danmarkshistorie og markerer blandt andet nederlaget efter krigen i 1864 og at det område vi i dag kender som Sønderjylland bliver tysk, men i lige så høj grad også festlighederne og fejringen af den nye grænse i 1920. Skuespiller: Lars Mikkelsen (Foto: Morten Krüger)
  • Scene fra DR1s dramadokumentariske serie “Grænseland”. Laurids Skau står på talerstolen foran tusindvis af fremmødte, han holder den berømte tale, som er skrevet i samarbejde med Christian Flor, hvori han argumenterer for at de danske bønder i Slesvig skal blive ved med at tale dansk. Skuespiller: Oscar Dyekjær Giese (Foto: Morten Krüger)
  • Scene fra DR1s dramadokumentariske serie “Grænseland”. Hertugen og Hertuginden af Augustenborg må efter borgerkrigen i 1848 flygte over hals og hoved, og har kortere ophold på godser og slotte i Tyskland. Hertugen sidder på sengekanten en nat og ryger eftertænksomt en cigar. Skuespiller: Martin Hestbæk, Maj-Britt Mathiesen. (Foto: Morten Krüger)
  • Scene fra DR1s dramadokumentariske serie “Grænseland”. Prinsen af Nør marcherer i spidsen for oprørshæren ind på paradepladsen i Rendsborg, få minutter inden kuppet på fæstningen igangsættes. Skuespiller: Joakim Skovgaard. (Foto: Morten Krüger)
1 / 5

Grænselandet har lagt scene til nogle af de mest dramatiske begivenheder i nyere danmarkshistorie. I dag strækker den landfaste grænse sig fra Flensborg Fjord i øst til Højer i vest. Men her har den ikke altid ligget. Danmarks grænse mod syd har i årevis været genstand for tilbagevendende stridspunkter, og frem til 1920 har grænsen flyttet sig markant - flere gange.

På grund af corona-situationen i Danmark er de fysiske genforenings-markeringer overalt i landet blevet udsat eller aflyst. Men på

DR
holder vi fast i vores massive dækning af det historiske
jubilæum
på tv og radio, gennem podcasts, undervisningsmateriale og digitale fortællinger.

Med både

landsdækkende
og regionale
tiltag
sætter
DR
fokus på de begivenheder, der gik forud for den grænse, der blev trukket i 1920, og som vi kender så godt i dag. Vi fortæller om krigene, splittelsen og de indædte kampe om sprog og national identitet, der udspillede sig. Men også om håbet, sammenholdet og hvad det i grunden vil sige at være dansk.

Genforeningen vedkommer os alle

Med dækningen af Genforeningen ønsker

DR
at vække historien til live i hele landet. For selvom Genforeningen udspillede sig i Sønderjylland – så er det en
afgørende
periode for hele befolkningen, når det kommer til Danmarks størrelse, vores sprog og dannelsen af vores identitet.

- Den dag i dag er grænselandets historie meget nærværende i Sønderjylland, men det er vores ambition med ’Grænseland’ at løfte forståelsen af den epoke ud i hele landet. Jeg håber, at serien vil efterlade en god forståelse for de værdier, vores samfund hviler på og vil give

indsigt
i, hvad de politiske og kulturelle valg betød dengang og nu. Og så glæder det mig, at en af Danmarks bedste fortællere, Lars Mikkelsen har sagt ja til at føre os gennem en
afgørende
periode, siger
DR
’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen.

Den rigtige side af grænsen

- I 'Grænseland' har vi taget en skive ud af den store danmarkshistorie og sat fokus på en periode og på nogle af de begivenheder, der ikke bare blev

afgørende
for vores lands størrelse, men også for, hvad det vil sige at være dansk. Vi har valgt at fortælle historien med udgangspunkt i de mennesker, der enten var en del af, eller blev direkte berørt af begivenhederne, siger
DR
’s
producent
bag ’Grænseland’ Ane Saalbach.

Historierne i ’Grænseland’ bliver fortalt gennem dramatiseringer. I serien møder vi personer som for eksempel Hertugen af Augustenborg, der drømte om at blive konge af Danmark, men endte som landsforræder, og den

veltalende
bonde Laurids Skau, der kæmpede for retten til at tale dansk. Vi møder også Ingeborg Hollensen, der blev hjemme for at drive teglværket i Cathrinesminde, mens mændene var i krig. Det er fortællinger, der foregår i en tid, hvor hele verden var i opbrud, og som handler om svære valg, og hvorfor det i grunden er så vigtigt om man bor på den ene eller anden side af en grænse.

Lars Mikkelsen dykker ned i historien

Lars Mikkelsen ledte os i 2017 igennem danmarkshistorien i ’Historien om Danmark’. Befolkningen tog serien til sig og viste en enorm interesse for deres historie. Nu har han sagt ja til at være vært på ’Grænseland’, der zoomer ind på perioden 1840-1920 og dykker endnu dybere ned i et stykke af danmarkshistorien.

- Under det gennemgribende arbejde med ’Historien om Danmark’ gik det op for mig, hvor meget jeg ikke vidste om mit eget lands historie. Derfra er min interesse for historie kun blevet forstærket. Og under arbejdet med ’Grænseland’ står det klart for mig, at i det land, hvor jeg bor, er der uendelig mange mennesker, der har kæmpet på mine vegne og for mine rettigheder. Det er årsagen til, at jeg i dag kan bo i et land, der bygger på demokrati og på frihed. Hvis jeg kan være med til at brede ud, hvordan vi som land kom hertil, ja så gør jeg det med den største glæde, siger skuespiller og vært på serien ’Grænseland’ Lars Mikkelsen.

Om serien ’Grænseland’

Afsnit 1: Periode: 1842-1864 - Sendes søndag 17. maj klokken 20.00 på DR1

Afsnit 2: Periode 1864 – 1914 – Sendes søndag 24. maj klokken 20.00 på DR1

Afsnit 3: Periode 1914 – 1918 - Sendes søndag 31. maj klokken 20.00 på DR1

Afsnit 4: Periode 1918 - 1920 – Sendes søndag den 7. juni klokken 20.00 på DR1

//

DR
udkommer løbende med en række
initiativer
, programmer og formater i forbindelse med Genforeningen. DR1 binder en sløjfe på Genforeningstemaet med en direkte udsendelse fra Sønderjylland den 15. juni. Dagen hvor suveræniteten over Sønderjylland officielt blev overdraget til Danmark for 100 år siden.

Derudover har vi her samlet et udsnit af det indhold,

DR
kan tilbyde danskerne:

P4 Syd

P4 Morgen skruer hver dag tiden tilbage til genforeningsmånederne i 1920 og giver lytterne et indblik i nyhedsstrømmen i de historiske dage og uger. I radioen taler de løbende med sønderjyder, som genfortæller deres helt personlige genforenings-anekdoter, der er gået i arv fra generation til generation.

Fredag den 15. maj kan lytterne møde Lars Mikkelsen og P4’s Catia Schmidt som værter for en særudgave af 'P4 Eftermiddag' dedikeret ’Grænseland’ og Genforeningen.

Og den 10. juli sender P4 Syd seks timers direkte radio, når

DR
markerer 100-årsdagen for det historiske øjeblik, hvor kongen red ind i det genforenede Sønderjylland på sin hvide hest.

Æ Synnejysk Sprochmesteskaf

Med ’Æ Synnejysk Sprochmesteskaf’ tager

DR
Syd rundt i Danmark og skaber nysgerrighed, begejstring og viden om Sønderjylland og Genforeningen. I en interaktiv oplevelse dyster brugerne mod hinanden i sønderjyske ord på hurtighed og rigtighed, for at finde ud af, om de mon æ tumbe kloch eller tumbe ring te synnejysk. De 100 sønderjyske ord i spillet er blevet indsendt af P4 Syds lyttere og udvalgt i samarbejde med ´Æ Synnejysk Forening’. Danskerne kan forvente at prøve kræfter med dette i løbet af 2020 og 2021.

Drive-in forpremiere

DR
Syd inviterer lyttere fra hele Sønderjylland til at opleve
DR
’s satsning ’Grænseland’ to dage inden den får premiere på DR1. Lyttere i 200 biler kan følge seriens første afsnit og møde Lars Mikkelsen og
producent
Ane Saalbach, når
DR
sammen med Genforeningen 2020 inviterer til drive-in forpremiere på et stort udendørs lærred i Rødekro.

Ikonet ingen husker

De særligt interesserede kan fra den 21. maj få en helt speciel radiofonisk oplevelse og komme tæt på

Genforeningens
bagmand, H. P. Hanssen, som regnes for at være lige så vigtig for sønderjyderne som Stauning var for arbejderbevægelsen.

Der findes både en statue af ham og veje, som er opkaldt efter ham. Men hvem var H. P. Hanssen? Og hvorfor er det de færreste, der har hørt om han? I P1-podcastserien 'Ikonet ingen husker', undersøger journalist Niklas Møller Jørgensen gennem dagbøger, breve og taler hans rolle i Genforeningen. Det viser sig at være en dramatisk fortælling.

DR Skole

DR
Skole udkommer med to nye undervisningstemaer i forbindelse med Genforeningen. Det ene tager udgangspunkt i
DR
’s dokudrama-serie Grænseland, og det andet er Historiedysten, som er et samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. I temaerne kan lærere og elever på mellemtrinnet og i udskolingen finde tidslinjer, interaktive kort og digitale fortællinger om det at være dansker i Tyskland i perioden op til Genforeningen i 1920.

Undervisningsmaterialet er omfattende og fleksibelt, og materialet bliver løbende tilføjet på dr.dk/skole/historie/mellemtrin/tema/genforeningen. Elever og lærere på de gymnasiale uddannelser vil også kunne finde undervisningsmateriale til 'Grænseland' på dr.dk/undervisning.

Kampen om historien

Adam Holm inviterer til debat på DR2, når han sammen med eksperter går i dybden med tematikkerne eller problemstillingerne fra seneste afsnit af serien Grænseland. Debatten kommer blandt andet til at kredse om grænsedragning og de sønderjyder, der blev tvunget i krig under 1. verdenskrig. Programmerne sendes den følgende onsdag efter søndagens afsnit af 'Grænseland'.

På dr.dk/genforeningen kan man følge DR’s dækning af Genforeningen, ligesom DR løbende udruller flere initiativer, programmer og formater med fokus på denne historiske begivenhed.

Facebook
Twitter