DR nomineret til to børne-Emmy’er

Dramaserierne ’Limbo’ og ’Paphoved’ er blevet nomineret til de eftertragtede statuetter, der skal uddeles i New York til februar.

  • Dramaserien 'Limbo' er nomineret til en Emmy i kategorien 'Bedste dramaserie for børn'. (Foto: © Agnete Schlichtkrull, Type 1)
  • Limbo skal blandt andet vises i Brasilien snart, og tredje sæson er på vej til DR Ultra næste år. (Foto: © Agnete Schlichtkrull, Type 1)
1 / 2

To af DRs børne- og ungdomsprogrammer er med i kapløbet om de eftertragtede Emmy-statuetter i USA.

The International Academy of Television Arts & Sciences har netop præsenteret de nominerede i de seks kategorier, når der skal uddeles børne-Emmy’er den 10. februar 2014 i New York.

DR er nomineret i kategorierne ’Bedste dramaserie for børn’ og ’Bedste program for førskolebørn’. I ’Bedste dramaserie for børn’ er dramaserien ’Limbo’ i konkurrence med børneserier fra Irland, Japan og Brasilien, mens serien ’Paphoved’ har chancen for at få en Emmy-statuette i forskolebørn-kategorien. Her er det i kamp med programmer fra Storbritannien, Sydkorea og Frankrig.

Fælles for begge nominerede DR-programmer er, at David C. H. Østerbøg fra DR Fiktion har været producent på dem.

DRs fiktionschef Nadia Kløvedal Reich siger:

”Det er en stor glæde, at Danmark markerer sig internationalt inden for børnedramatikken. Vi har stolte traditioner for børne-tv i DR, som tager børn og deres hverdag alvorligt, og det er ’Limbo’ og ’Paphoved’ rigtig gode eksempler på,” siger hun.

Producent David C. H. Østerbøg fra DR Fiktion glæder sig selvsagt over nomineringerne. Han kalder det fantastisk, at han og forfatterne Poul Berg og Karina Dam fik muligheden for at lave endnu en familiedramatik-serie. Tidligere har de også lavet ’Mille’ sammen.

1. Jan Dohrmann Pressekontakt: Yderligere oplysninger

 

De øvrige Emmy-nomineringer i voksen-kategorierne bliver præsenteret i Cannes i Frankrig på mandag den 7. oktober om eftermiddagen.

”Serien er et eksempel på stor effekt med få midler. Og den er et unikt bud på dansk public service-tv til små børn, som både underholder og har en morale,” mener David C. H. Østerbøg.

’Paphoved’ er en rørende og universel historie om en dreng, der er udenfor – men også en legende blanding af fortælling og form. Kalle Bjerkø har skrevet og instrueret serien som en del Nordvisions-samarbejdet ’Otte små historier’, som DR producerer til hvert år.

’Limbo 1’ og ’Limbo 2’ har allerede været sendt på henholdsvis DR Ramasjang og DR Ultra, og serien er tilbage på DR Ultra med sæson tre i starten af 2014. Serien bliver også allerede vist på flere landes tv-kanaler. Brasilien har for eksempel lige købt den, og ved næste uges internationale tv-salgsmesse MIPCOM i Cannes vil DR Salg også prøve at få alle tre sæsoner afsat til flere.

”’Limbo’ skildrer en moderne dansk hverdag, som mange børn kan genkende, i den tekniske kvalitet, som børn forventer. Jeg tror, at serien får international anerkendelse for seriens autentiske tone med både den glæde og den smerte, der hører til i et barns hverdag. Det er også en anerkendelse af DRs mod til at satse på større nutids-dramatik til børn,” siger David C. H. Østerbøg. Moderne dansk hverdag