DR og TV 2 samler partilederne til corona-debat

Hvordan får vi Danmark tilbage? Direkte tv-debat på torsdag den 14. maj fra klokken 19.30 til 21.00.

  • Fra en partilederdebat i forbindelse med folketingsvalget sidste år. Nu mødes de igen til debat om corona-krisen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Værter for debatten er Ask Rostrup fra DR og Cecilie Beck fra TV 2. (Foto: Miklos Szabo / TV 2 og Agnete Schlichtkrull / DR © DR og TV2)
1 / 2

DR
og TV 2 samler for første gang siden corona-krisens start
partilederne
til en debat, der har fået overskriften: Hvordan får vi Danmark tilbage?

Debatten sendes på torsdag den 14. maj fra klokken 19.30 til 21.00 på DR1 og TV 2 med deltagelse af alle de partier, der er valgt til Folketinget.

Corona-krisen har vendt op og ned på hele verden og er blevet en

gigantisk
sundhedsudfordring samtidig med, at den har resulteret i en global økonomisk krise.

Nyhedsdirektør i

DR
Sandy French siger:

- Krisen har påvirket alle menneskers liv, og også danskernes nære liv har mærket konsekvenserne af nedlukningen. Nu er vi heldigvis kommet så langt, at det er blevet tid til, at

partilederne
hver for sig og sammen giver deres bud på, hvordan vi bedst muligt kommer ud på den anden side.

TV 2’s nyhedsdirektør Mikkel Hertz siger:

- Meningen med debatten er ikke at fælde dom over politikernes ageren i den aktuelle krisesituation, for det er endnu for tidligt. Men det er bestemt ikke for tidligt at konfrontere dem med de alvorlige og meget konkrete udfordringer og dilemmaer, mange danskere er efterladt med lige nu. Herunder børnefamilier, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen,

lønmodtagere
, der frygter for deres job, selvstændige og virksomhedsledere, der står på randen af
konkurs
, og ældre, der lever i ekstraordinær ensomhed. Derfor denne debat.

Værter for debatten er Ask Rostrup fra

DR
og Cecilie Beck fra TV 2.

Facebook
Twitter