DR Ramasjang: Mysterier, legetøjsbytte og kæledyr

Landet Ramasjang består, men fra den 4. marts bliver programmerne målrettet til de tre- til seks-årige og deres forældre med masser af alderssvarende public service-tv.

  • Rosa har besluttet sig for at rydde Byttebiksen op, for hun kan godt lide, at hver bytteting er på sin bytteplads. Men Lotte har sådan brug for at lege, og så kan det jo let komme til at rode lidt. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

  • Logo - DR Ramasjang (Foto: Design © Type 1)
  • Hvor er prikken over "i"? Der sker mystiske ting i Ramasjang. Byens syv skurke driller, og ting forsvinder. Heldigvis har Kristian en hemmelig detektivhule under byen, hvor han med hjælp fra superseje børn løser dagens mysterium. (Foto: Henrik Vierø- DR © Type 1)

1 / 6

I november 2012 fejrede DR Ramasjang tre års fødselsdag. Landet Ramasjang består, men fra den 4. marts bliver programmerne målrettet til de tre- til seks-årige og deres forældre med masser af alderssvarende public service-tv.

Der er fokus på tryghed, leg og læring. DR Ramasjang er et trygt og genkendeligt tilbud til de små, som de allerede kender det, men med masser af nyt lærerigt og legesygt indhold blandet med de gode, genkendelige klassikere.

Nedenfor er en kort beskrivelse af nogle af de nye programmer, som går i luften efter premieren den 4. marts:

RAMASJANGMYSTERIET (4/3)En hyggelig og spændende detektivserie med Kristian Gintberg i sin underjordiske detektivhule. Her skal de små bruge deres logiske sans, når Kristian sammen med et – uundværligt – barn opklarer mystiske gåder fra landet Ramasjang.

BYTTEBIKSEN (4/3)I Byttebiksen lærer vi at genbruge, give videre og spare på resurserne. Godt legetøj dør aldrig, og alt legetøj har en personlig historie – derfor kører Rosa og Lotte (fra Rouladegade og Fredagsbio) ud i landet med byttebiksen for at få børn til at bytte det legetøj, de ikke selv leger med længere

MIT KÆLEDYR (7/3)Det er en stor beslutning at få et kæledyr for første gang, og i denne serie følger vi, sammen med vært Silja Okking, børn, der gerne vil have et kæledyr. Her lærer børnene om ansvar og kæledyrspleje, når de får gode råd og vejledning fra andre børn, der allerede har samme kæledyr, og lærer, hvad man skal være opmærksom på, når man får og har et kæledyr.

ONKEL REJE (4/3)Er månen lavet af grøn ost? Onkel Reje sætter gang i fantasien, når han svarer på alle mulige og umulige spørgsmål i en musikalsk og legesyg brevkasse med blandt andet verdens mest blinde linedanser, Mormor og Onkel Rejes sure sokker.

Udover ovennævnte programmer kommer den helt ny morgenflade, 'Godmorgen Ramasjang', samt de bedste nye programmer fra verden omkring os, eksempelvis 'Mikkel Ridderen', 'Junglebogen' og 'Små kartofler'. Og senere på året kan man blandt andet opleve nye afsnit 'Ramasjanggenerationen' og 'Ramasjang Rally'.

1. Anne Marie Berså Pressekontakt: Yderligere oplysninger

Facebook
Twitter