Manden bag ’Arven’, ’Bænken’ og ’Drabet’ har lavet en nytv-serie til DR1. Per Flys 'Forestillinger' udspiller sig over 6uger og handler om 6 menneskers oplevelser af kærligheden ogrelationerne - og om at blive hele mennesker.
Søndag 18. marts kl. 20.00 har DR1 tv-premiere på’Forestillinger’, en intens og nyskabende tv-serie om møder mellemmennesker - og om, hvordan de møder påvirker vore liv. Serienskildrer 6 meget forskellige menneskers oplevelser af de samme 6uger - den skildrer kærlighed og relationer, ansvar og svigt - ogden udvikling, de hver især gennemgår i forsøget på at blive helemennesker. Historien runder eksempler på kærlighed mellem forældreog børn, mand og kvinde, venner imellem og kærligheden til selvelivet. Den skildrer den nye kærlighed og den slidte, den manglendeog den uforløste - og måske flere endnu, ’Forestillinger’ har mangetemaer, men ingen vil - efter at have set den - være i tvivl om atoverliggeren er netop: Kærlighed. Manuskriptet er skrevet af LarsKjeldgaard og Kim Leona i samarbejde med Per Fly, der også harinstrueret, og i de 6 hovedroller ses Pernilla August, JesperChristensen, Dejan Cukic, Sonja Richter, Mads Wille og unge SaraHjort Ditlevsen.
Seks uger - hvert afsnit sin karakter
Per Fly har formet serien dokumentaristisk som seks indgåendesamtaler med mennesker, der alle er involverede i et øveforløb pådet lille men trendsættende Sortedamsteatret, frem til premieren på’Venus og Adonis’. Jakob, Tanja, Katrin, Eva, Jens og ikke mindstMarko beskriver forløbet fra hvert deres perspektiv (i nævnterækkefølge), og gradvist løftes sløret for deres længsler, dæmonerog indbyrdes relationer. Hvert enkelt afsnit af serien har sin egenselvstændige hovedkarakter. Jakobs afsnit handler om en bratopvågning af forelskelsens rus - Tanjas om at ville forlade denmand, hun elsker - Katrins om at blive set og elsket, som denperson hun er - Jens’ om at svigte sin bedste ven - Evas om atville genfinde sin familie - og Markos om det djævelske i at tabevirkeligheden af syne og blive sit eget projekt.
Holdet bag ’Forestillinger’
De seks hovedroller i ’Forestillinger’ bliver spillet af MadsWille (Jakob), Sonja Richter (Tanja), Sara HjortDitlevsen (Katrin), Pernilla August (Eva), JesperChristensen (Jens) og Dejan Cukic (Marko), som løbendevil blive suppleret af en lang række øvrige medvirkende, bl.a.Benedikte Hansen, Dag Malmberg, Peder Bille, John Martinus,Harriet Andersson, Peder Holm Johansen, Jacque Lauritsen, KristianBoland, Pernille Brandstrup, Sophie Secher, KatrineHedegaard Tuborgh, Thomas Aabye, Jacob Baarsgaard Frederiksen,Morten Kolbak og Kenneth Kreutzfeldt, mens Per Fly kanhøres i rollen som interviewer.
’Forestillinger’ er Per Flys første tv-serie, men han harallieret sig med en række af de kunstneriske kræfter, som bidrogtil hans prisbelønnede og succesfulde filmtrilogi; ’Bænken’,’Arven’ og ’Drabet’. Per Fly har selv instrueret hele serien- mens manuskriptet er forfattet af Lars Kjeldgaard ogKim Leona i samarbejde med Per Fly. Serien erfotograferet af Harald Gunner Paalgard i Søren Gamsscenografi, og musikken er komponeret af Halfdan E.’Forestillinger’ er produceret af Zentropa, ved producerIbTardini, for DR i samarbejde med DR TV-Drama.
Snigpremiere på dr.dk
Allerede torsdag 15. marts om aftenen kan man se første afsnitaf ’Forestillinger’ på dr.dk. Tv-serien vil blive behandlet i ogaf ’Smagsdommerne’ på DR2 kl. 23.00-23.40. Umiddelbart efterprogrammet bliver første afsnit af serien vist på nettet. Dekommende afsnit af tv-serien bliver herefter vist en hel uge før pånettet, dvs. at afsnit 2 allerede kan ses på dr.dk søndag 25.marts, når afsnit 1 slutter på DR1, kl. ca. 21.00. Hvert afsnit vilhave så lang levetid på nettet, at ’Forestillinger’ kan ses i sinhelhed.
’Forestillinger’ site
Man kan læse mere om mere om karaktererne og skuespillerne fra’Forestillinger’ på programmets egen hjemmesideher eller på DR TV Dramashjemmeside her.
DR1
’FORESTILLINGER’ - 6 uger - 6 mennesker - 6virkeligheder Premiere 18. marts kl. 20.00 Antal afsnit: 6 Søn 18. marts Jacob (Mads Wille) Søn. 25. marts Tanja (Sonja Richter) Søn. 1. april Katrin (Sara Hjort Ditlevsen) Søn. 8. april Eva (Pernilla August) Søn. 15. april Jens (Jesper Christensen) Søn. 22. april Marko (Dejan Cukic).