DR2 Dokumania viser 'De sidste mænd i Aleppo' om den syriske borgerkrig

Den ny, prisvindende danske dokumentar ’De sidste mænd i Aleppo’ (Last Men in Aleppo) er et voldsomt vidnesbyrd fra murbrokkerne i Aleppo under den syriske borgerkrig.

  • De sidste mænd i Aleppo (Foto: Larm Film ApS © Type 2)

1 / 9

’De sidste mænd i Aleppo’ giver et barsk indblik i dagliglivet for de mennesker, der har valgt ikke at flygte fra krigen. Optagelserne er lavet fra efteråret 2015 til efteråret 2016, hvor borgerne i den syriske by Aleppo forbereder sig på en belejring og dagligt er udsat for bombeangreb fra Assad-regimet og russerne. Gennem medlemmer af redningstjenesten White Helmets kommer vi tæt på livet, døden og de daglige kampe for civilbefolkningen i byen. Hver dag må de konfrontere deres egen tvivl: Skal de flygte og redde deres familier fra bomberne eller skal de blive og forsøge at redde borgernes liv i ruinerne? Instruktør Feras Fayyad siger: ’Det er mit håb, at filmen kan give De Hvide Hjelme en mulighed for international anerkendelse og give dem den opmærksomhed, de fortjener. Dækningen af deres arbejde giver os en mulighed for at stille borgerkrigen i Syrien til skue i håbet om, at det kan motivere folk til handling for at stoppe den igangværende tragedie og skabe fred i Syrien eller i det mindste hjælpe de mennesker, der råber på hjælp. Krigen får det værste frem i mennesker, men også det bedste. De Hvide Hjelme er i sandhed et eksempel på det sidste.’Dansk-syrisk samarbejde ’De sidste mænd i Aleppo’ er instrueret af den syriske instruktør Feras Fayyad. Danske Steen Johannessen er med-instruktør. Filmen har i år vundet hovedpriserne både på CPH:DOX og på den prestigefyldte filmfestival Sundance i USA. Udover at være vist på de store festivaler har filmen i disse dage premiere i de amerikanske biografer. Når 'DR2 Dokumania' viser ’De sidste mænd i Aleppo’, er det verdenspremieren på tv. 'Dokumania'-redaktør Anders Bruus siger: ”De sidste mænd i Aleppo er et uafrysteligt vidnesbyrd om en af de største menneskelige tragedier i nyere tid. Filmen formår på smuk og grusom vis både at nedbryde og genopbygge ens tro på menneskeheden, og DR er stolt af at have støttet filmen fra den spæde start”.’De sidste mænd i Aleppo’ vises i DR2 Dokumania tirsdag den 9. maj klokken 21.00 og kan efterfølgende streames på DR TV.

For yderligere oplysninger om ’De sidste mænd i Aleppo’ eller ønsker om interview, kontakt presseansvarlig Line Bilenberg, line.bilenberg@gmail.com +45 20710494