Fredspris til ’Burma VJ’ på filmfestivalen i Berlin

Anders Østergaards film har fået Den Internationale Menneskerettighedspris.

Anders Østergaards film har fået Den InternationaleMenneskerettighedspris.

Filminstruktøren Anders Østergaards dokumentarfilm ’Burma VJ -Reporter i et lukket land’ har føjet endnu en pris til de mangeinternationale, som filmen har modtaget den seneste tid.

Under filmfestivalen i Berlin fik den burmesiskeundergrundsjournalist Aung Htun overrakt Den InternationaleMenneskerettighedspris, der bliver uddelt af Amnesty International,Cinema of Peace og Human Rights Film Network.

Prisen bliver givet til en organisation eller aktivist, derbliver portrætteret i en spille- eller dokumentarfilm, og AndersØstergaard skildrer i sin film gruppen Democratic Voice of Burma,der med livet som indsats vælger at dække munkeopstanden i 2007 ogdet burmesiske regimes brutale reaktion.

Dansk film vandt også sidste år

’Burma VJ’, som DR har været med til at co-producere, og sombliver vist på DR TV ved en senere lejlighed, hentede i novembersidste år hovedprisen og en menneskerettighedspris på verdensstørste dokumentarfilm, IDFA, i Amsterdam. Derudover har filmenfået to priser på festivalen CPH:DOX, en pris på Sundance FilmFestival i USA og en Robert.

Filmen er produceret af Lise Lense-Møller for Magic HourFilms.

Også sidste år var det en dansk film med DR-kroner i, der fikDen Internationale Menneskerettighedspris. Da fik den kvindeligeafghanske politiker Malalai Joya prisen for sin deltagelse i EvaMulvads dokumentarfilm ’Vores lykkes fjender’. Den bliver forøvrigt sendt på DR2 fredag den 20. februar klokken 18.30.

Facebook
Twitter