Hemmelig skat fundet i Grønland

I 1952 gravede en officer i al hemmelighed to kasser ned i Grønland. Indholdet i kasserne var dybt fortroligt og skulle anvendes til genopbygning af Danmark, hvis der skete en altødelæggende katastrofe. Efter flere forgæves forsøg på at finde kasserne er det nu endelig lykkedes. Men hvilke hemmeligheder gemmer kasserne på, hvorfor bliver de først fundet nu, og er indholdet intakt efter 70 år under den grønlandske jord?

  • TV: Statsgeodæten J. F. Chantelou pakker hemmelige mikrofilm, der skal sendes til Grøndland og graves ned i 1952. Th: Danske skattejægere graver efter de hemmilige koldkrigskasser i 2020 (Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen / Simon Engstrøm)
  • De to koldkrigskasser på kajen klar til at blive sendt afsted til Grønland i 1952 (Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen)
  • 1952: Statsgeodæten J.F. Chantelou på skibet Kivioq. Han har de to hemmelige koldkrigskasser med om bord, som han vil grave ned i Grønland. (Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen)
  • De tre skattejægere Kristian, Lif og Stampe hejser en af de to koldkrigskasser op af hullet. (Foto: Kasper Borg)
  • De tre danske skattejægere Stampe, Kristian og Lif i færd med at grave skatten op (Foto: Kasper Borg)
  • Statsgeodæten J.F. Chantelou pakker hemmelige mikrofilm ned i kasser, der skal graves ned i Grønland. (Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen / seligemig)
  • Den tidligere chef for opmåling ved Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Stampe Villadsen måler op i Grønland for at kunne lokalisere skatten (Foto: Kasper Borg)
1 / 7

I 1952 gravede en officer i al hemmelighed to kasser ned i Grønland. Indholdet i kasserne var dybt fortroligt og skulle anvendes til genopbygning af Danmark, hvis der skete en altødelæggende katastrofe.

Efter flere forgæves forsøg på at finde kasserne er det nu endelig lykkedes. Men hvilke hemmeligheder gemmer kasserne på, hvorfor bliver de først fundet nu, og er indholdet intakt efter 70 år under den grønlandske jord?

Det får seerne svar på i programmerne ’På sporet af de hemmelige koldkrigskasser’, der er i tre afsnit. DR har fået adgang til at følge ekspeditionen i Grønland, hvor Rigsarkivet og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering sætter jagten ind på de forsvundne kasser. Programmerne har premiere den 5. juli på DRTV og på DR1 klokken 20.

Vital information om Danmark

Koldkrigsårene i Danmark var præget af usikkerhed. Dengang var den danske statsgeodæt og officer Jens-Frederik Chantelou chef for en afdeling på Geodætisk Institut. Han var ansvarlig for alle de opmålinger, man skulle bruge for at lave kort over Danmark og Grønland.

I 1952 besluttede han sig for at sende to kasser til Grønland med strengt fortroligt indhold, som kunne anvendes, hvis det blev nødvendigt at genopbygge Danmark fra grunden. Det var vital information om det danske land – herunder opmålinger, nøjagtige højder og koordinater for samtlige danske fikspunkter, der lå til grund for kortlægning af hovedveje, kraftvarmeværker, rensningsanlæg og havne, som kasserne gemte på. Chantelou gravede kasserne ned et hemmeligt sted i Grønland, så informationerne ikke faldt i de forkerte hænder, hvis katastrofen skulle indtræffe.

De gyldne koordinater

I næsten 70 år har ingen kunnet finde de to kasser trods flere forsøg. Men en medarbejder hos Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering fandt i 2019 Chantelous grønne opmålingsbog, hvor det fremgik, hvilke geografiske koordinater, han havde begravet kasserne ud fra.

Kort efter gik planlægningen af den endegyldigt sidste ekspedition mod Grønland i gang med kurs mod de to hemmelige ’koldkrigskasser’.

- Vi havde en idé om, hvad der kunne være i kasserne, men vi vidste det ikke. Der kunne være hemmeligholdte data fra opmålinger, som vi ikke havde i vores arkiv eller databaser, eller der kunne være andre hemmelige sager, som skulle gemmes af vejen i tilfælde af krig eller andre katastrofer, siger ekspeditionsleder Kristian Keller, geodæt fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Styrelsen forsyner Danmark med blandt andet geografiske data og er myndighed for landkortlægning af Danmark og Grønland. Derfor har styrelsen også ansvaret for at vedligeholde den geodætiske infrastruktur, som alt kortlægning bygger på, og altså dermed også de to kasser i Grønland.

Ekspeditionsholdet

Stampe Villadsen er tidligere kollega til ekspeditionslederen Kristian Keller og er i dag gået på pension. Stampe Villadsen blev hurtigt udvalgt som en del af ekspeditionsholdet på grund af hans indgående viden om Chantelous mission. Og så har han de sidste 20 år ledt efter de forsvundne kasser.

I 2002 under en oprydning på kontoret, fandt Stampe Villadsen skattejagtens første spor – nøglerne til kasserne og brevet, der var skrevet i 1952 af Chantelou. Stampe Villadsen var i 2015 med en journalist fra Politiken i Grønland for at finde kasserne. Holdet var den gang tæt på, men det lykkedes ikke, da de helt specifikke koordinater fra Chantelous skattekort ikke var fundet dengang.

Nu er Stampe Villadsen klar til at tage af sted igen sammen med ekspeditionslederen Kristian Keller og ekspeditionens tredje medlem Lif Lund Jacobsen fra Rigsarkivet. Lif Lund Jacobsen er arkivar og forsker hos Rigsarkivet. Hun har en særlig indsigt i geodæternes arbejde under den kolde krig og skal blandt andet sikre, at kassernes indhold kommer sikkert til Danmark.

Om missionen siger Lif Lund Jacobsen fra Rigsarkivet:

- Normalt får jeg ikke jord under neglene, når jeg indsamler arkivalier og data fra myndigheder til bevaring i Rigsarkivet. Så at få chance til at være med på denne ekspedition var helt enestående. Ingen af os vidste jo, om kasserne stadig lå der og om indholdet var intakt. Så det var en fantastisk oplevelse af finde de to kasser og sidenhen åbne dem i Danmark sammen med Nationalmuseet. Jeg må konstatere, at selv en erfaren forsker og arkivar som mig kan mærke historiens vingesus i sådan et øjeblik. Nu kunne jeg endelig oprulle hele historien om nedgravningen med ledetråde fra Chantelous grønne opmålingsbog og dokumenter i Rigsarkivet, siger hun.

Nøgler og skattekort

Med Chantelous grønne opmålingsbog, som dukkede op i 2019 indeholdende fuld dokumentation af hans egne opmålinger, beregninger og koordinater for og præcise billeder af nedgravningen - og nøglerne til kasserne, kan ekspeditionen gå i gang.

Seerne er med fra det indledende arbejde hjemme i Danmark til det intense opmålingsarbejde i fodsporene på Chantelou, ved opgravningen af kasserne, forberedelsen af transporten tilbage til Danmark, og når kasserne bliver åbnet og indholdet afsløret.

I programmet medvirker historiker Bo Lidegaard, der vises originalarkiv fra Geodætisk Institut og deres ture til Grønland, og så indeholder programmerne dramatiseringer, der er med til at levendegøre historien.

- Det har været helt unikt, at DR har fået adgang til at følge missionen til Grønland på helt tæt hold i jagten på de forsvundne koldkrigskasser. Det er både en fascinerende, lærerig og spændende fortælling, der kaster nyt lys på et væsentligt kapitel - ikke bare i danmarkshistorien – men også i verdenshistorien, siger redaktør i DR Medier Erling Groth.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk