Historiske facts om danskernes tv gennem 60 år

Søndag den 2. oktober er det præcis 60 år siden, at DR sendte den første tv-udsendelse. Her er en lang række fakta om danskernes tv 1951-2011.

  • Otto Leisners Pladeparade i 1960'erne blev set af mange. (Foto: DR ARC © Type 1)
  • Kirsten Hüttemeier og Sven Holm laver mad og giver gode råd om pletter i DR TV i 1951. De var de absolut første i TV-Køkkenet og sendte allerede den 6. oktober 1951. (© Type 1)
  • Ingvald Lieberkind optrådte i DR Radio allerede fra 1920'erne og fra 1956 kunne han også ses på tv. (Foto: DR TV-ARC © Type 1)
  • Volmer Sørensen var en af DRs kendte værter i 1950'erne, hvor han blandt andet stod for showet til fordel for Ungarnshjælpen i 1957. (Foto: tvarc © Type 1)
  • Jørgen Clevin klippede og klistrede gennem mange år på DR TV. (Foto: DR ARC © Type 1)
  • Gunnar Nu Hansen bleven kendt stemme - både i radio og tv gennem mere end 40 år. (Foto: DR TVarc © Type 1)
  • Det hårde liv blandt fiskerne ved Limfjorden var rammen om tv's filmatisering af Hans Kirks roman. Medvirkende bl.a. Henry Nielsen og Thomas Nissen. (Foto: DR © Type 1)
  • Erik (Ken Vedsegaard) må simpelthen vise Ida (Anne Louise Hassing), hvor fantastisk det der med fjernsyn er og får hende lokket med hen i det første lille tv-studie, der eksisterer i 'Krøniken'. (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
  • Dansk Melodi Grand Prix har været sendt siden 1957 - her det sangen 'Drømmen' med Jeffrey fra i år. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Jens Fr. Lawaetz med sin første tv-stab ved åbningen i oktober 1951. (Foto: DR Arc © Type 1)
  • Julius Bomholt var radiorådsformand, da DR startede med at sende fjernsyn i 1951. Han medvirkede i det allerførste program. (Foto: DR Arc © Type 1)
  • Poul Jørgensen, der i mange år var tv-avis-vært og kongelig reporter, er en af de få, der stadig lever, og som var med på holdet ved tv-premieren i 1951. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Kaj og Andrea leger med vand, og de har også leget med meget andet gennem år og dag. (Foto: Ulla Voigt © Type 1)
  • Bamse er blevet så populær, at han også er kommet på frimærke. (Foto: Ulla Voigt © Type 1)
  • Jørgen de Mylius og Claus Hagen Petersen blev blandt andet kendt for deres popquiz og for 'Eldorado' om populærmusik. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Jullerup Færgeby er en af de populære dukkeserier, DR har lavet. Julekalenderen blev sendt første gang i 1974. (Foto: Helge Jensen © Type 1)
  • Gotha Andersen blev kendt for 'Flid, fedt og snyd' på DR TV. Bliv til noget stort, mens du er lille, var et af hans mottoer i programmer. (Foto: DR Arkiv © Type 1)
  • Poul Thomsen var 'Dus med dyrene' gennem mange år. (Foto: Kissen Møller Hansen © Type 1)
  • Erling Bundgaard havde besøg af Gunnar Nu i Lørdagshjørnet, hvor han fortalte om et travlt liv. (Foto: Anne-Grethe Brixvall © Type 1)
  • Debbie Cameron og Jarl Friis-Mikkelsen var vært i 'Natuglen' i 1980'erne. (Foto: DR © Type 1)
  • Povl Kjøller og Gunvor Bjerre med dukken Fnullert i Legestue, som DR TV sendte om formiddagen i 1970'erne. (Foto: tvarc © Type 1)
  • Som det første danske tv-program nogensinde fik "Rejseholdet" en international Emmy Award - den amerikanske tv-verdens svar på filmens Oscar. (Foto: Miklos Szabo © Type 1)
1 / 22

Komakassen, billedkommoden eller tossekassen. Fjernsynet har fået en række tilnavne gennem årene – som så mange andre kære børn. Søndag den 2. oktober er det præcis 60 år siden, at DR sendte den første tv-udsendelse. Her er en lang række fakta om danskernes tv 1951-2011.

DET SENDTE TV DEN FØRSTE UGE:

2. oktober 1951: * Radiorådets formand, den senere kulturminister Julius Bomholt åbner det danske fjernsyn * Den første ugerevy med optagelser fra Rigsdagens åbning samme formiddag og en filmhilsen fra Hollands fjernsyn, der startede samtidig med dansk * Tre scener fra Det Kongelige Teaters ’Harlekins tryllestav’

4. oktober 1951: * ’Nyt fra verdenskortet’ * Jens Bjerre viser hjembragte ting og film fra Himalaya * Premiere på Just Thornings kortfilm om molboerne

6. oktober 1951: * TV-Køkkenet med Kirsten Hüttemeier og Sven Holm * Underholdning for hele familien med Jens Frederik Lawaetz

9. oktober 1951 * Mozarts opera ’Teaterdirektøren’ med Holger Boland, Eva Berge, Karen Heerup og Ole Walbum 

FJERNSYNETS FØRSTE ÅR

* Danmark blev Nordens første land med fjernsyn, men var ellers ikke i spidsen med indførelsen af tv. I England og andre lande var der fjernsynsudsendelser allerede i 1930’erne. * I 1947 beslutter ledelsen i Statsradiofonien, at der skal etableres fjernsyn i Danmark * I 1948 bevilges 130.000 kroner til indkøb af teknisk udstyr til at eksperimentere med * I 1949 indretter Statsradiofonien et fem gange otte meter lokale øverst i Radiohuset til tv-forsøg * Ved Statsradiofoniens 25-års jubilæum i 1950 bliver dansk fjernsyn for første gang præsenteret for offentligheden i Forum, og der bliver forsøgsvis sendt til 50 modtagere. * Radiorådet beslutter, at der skal sendes fjernsynsudsendelser fra 1. oktober 1950, men diverse tekniske forhindringer gør, at første faste program først sendes 2. oktober 1951. * I starten blev der sendt tre timer om ugen på tre forskellige dage. 

DET HAR TV-LICENSEN KOSTET GENNEM ÅRENE

1951: 50 kroner årligt 1961: 100 kroner årligt 1971: 298 kroner årligt for sort/hvid, 466 kroner for farve-tv 1981: 516 kroner årligt for sort/hvid, 868 kroner for farve-tv 1991: 951 kroner årligt for sort/hvid, 1.484 kroner for farve-tv 2001: 1.272 kroner årligt for sort/hvid, 1.978 kroner for farve-tv 2011: 2300 kroner årligt

SÅ MANGE BETALTE TV-LICENS DE FØRSTE ÅR

1952-53: 800 1954: 1.290 1955: 3.468 1956: 15.838 1957: 65.000 1958: 136.904 1959: 250.510

MARKANTE TV-PROGRAMMER FRA A-Z GENNEM ÅRENE

Udvalgte eksempler – og så er der alt det, vi har glemt…De fleste er tilgængelige på dr.dk/bonanza

Drama

: Alle elsker Debbie, Anthonsen, Borgen, Bryggeren, Bunbury, Charlot og Charlotte, Edderkoppen, En by i provinsen, Én gang strømer, Én stor familie, Farinelli, Farvel Thomas, Fiskerne, Forbrydelsen, Genboerne, Gøngehøvdingen, Huset på Christianshavn, Ka’ De li’ østers, Kald mig Liva, Krøniken, Landsbyen, Livsens Ondskab, Livvagterne, Matador, Mørklægning, Nikolaj og Julie, Parasitterne, Præsten i Vejlby, Rejseholdet, Riget, Smuglerne, Sommer, Taxa, Ung vrede, Ørnen.

Børn:

Absalons Hemmelighed, Anna og Lotte, Bamses Billedbog, Bamses Julerejse, Bullerfnis, Busters Verden, Cirkeline, Da Lotte blev usynlig, Duksedrengen, Døren går op, Eldorado for dyr, Familien Krahne, Guldregn, Hemmelig sommer, Ingrid og Lillebror, Jul i Gammelby, Jul med Clevin, Jul og grønne skove, Jul på slottet, Jullerup Færgeby, Kaj og Andrea, Kender du Decembervej, Legestue, Ludo, Nana, Nissebanden, Nu er det ikke sjovt længere, Omsen og Momsen, Pagten, Ridder Ræddik, Sigurds Bjørnetime, Sonja fra Saxogade, Super Carla, Syvsoveren, Sørøver Sally, Torvet, TV10, Ude på noget, Vinterbyøster.

Musik:

Backstage, Dansk Kabel og Tråd, Dansk Melodi Grand Prix, DR 2 Klassisk, Eldorado, Hitlisten, Jazz omkring midnat, Musik i arbejdstøj, Musikalske Venner, Musikbutikken, Musikprogrammet – programmet om musik, Pladeparade, Rock for Afrika, Roskilde Festival, Spil op.

Underholdning

: 1 ret og 2 vrang, Dansk Naturgas, Den Gode, Den Onde og Den Virk’li’ Sjove, Den Gyldne Pil,   Deres Juleassistance, Dus med dyrene, Fup eller fakta, Gæt og Grimasser, Hatten Rundt, Her er dit liv, Hit med Sangen, Husk Lige Tandbørsten, Jensen Tonajt, Kunstquiz, Kvit eller dobbelt, Labyrint, Lørdagshjørnet, Natuglen, Ordet på bordet, Safari, Skattefri Lørdag, Sommerferiebussen, Sonny Soufflé Chok Show, Stikordet, Stjerne for en aften, Superchancen, Talkshowet, Talent, Telefonen ringer, Tippejob, Tv i teltet, TV-Køkkenet, X Factor.

Dokumentar:

Afrika – kontinentet, der sov over sig, Balletbørn, Bøjes millioner, Det Store Babykrak, CIA’s danske forbindelse, Dagbog fra Beirut, Dahlgaards Tivoli, Dømt for mord, Dømt til behandling, Eliten, Forsvundne danskere, Grevinden på tredje, Heavy Agger, Ingen slinger i valsen, Noma på kogepunktet, Piger i Vestre Fængsel, Politiets blinde øje, Rapporten, Sømanden og Juristen, Tavshedens Pris, Valomanden, Æblehovedet og kommandanten.

Unge og satire:

Banjos Likørstue, Casper og Mandrilaftalen, De Uaktuelle Nyheder, Duksedrengen, Emmas dilemma, Flid, fedt og snyd, Gintberg Show Off, Hov hov, Ikk’, I sandhedens tjeneste, Klyderne, OBLS, Så gikk’, Timm & Gordon, Tjek på tilværelsen, Torsdag i 2’eren, Transit, TV Sluk, Tæskeholdet, Uha Uha, Ulf og Claus Show, Ungdomsredaktionen.

DE MEST SETE DR-UDSENDELSER

Tv-programmerne fra DR med størst seertække siden målingen af seertal startede i 1992  * Krøniken (mest sete afsnit), 7. marts 2004 - 2.714.000 seere* * Internationalt Melodi Grand Prix fra Parken, 12. maj 2001 - 2.667.000 seere * VM-fodbold 2. halvleg - 17. november 1993 - 2.625.000 seere * VM-fodbold Danmark-Brasilien - 3. juli 1998 - 2.534.000 seere * Dansk Melodi Grand Prix - 29. februar 1992 - 2.506.000 seere

*Flere afsnit af 'Krøniken' havde også over 2,5 millioner seere, men serien er for overskuelighedens skyld kun regnet med én gang. Kilde: Gallup 

ÅBNINGSTALE

Citater fra radiorådsformand og senere kulturminister Julius Bomholt ved fjernsynets åbning, 2. oktober 1951:”Der er vist ikke nogen fjernsynsstation i verden, der er begyndt så primitivt som vor. Vi beder hver enkelt seer ved skærmen om at vise overbærenhed – og at være os til støtte. Giv os del i Deres erfaringer. Er i huset er hver dag en vandring ind i nye erfaringer”.

”Vi står utvivlsomt over for en vældig udvikling”…

”Vi skulle i dette land, hvor der kulturelt har været så ihærdigt gennem det sidste århundrede af presse, skoler, organisationer o.s.v., kunne tilrettelægge programmer på en måde, som vi nationalt kan være bekendt. Det er vort mål: at udvikle mennesker fra kiggere til seere, fra blot nysgerrige kiggere til medoplevende seere og i øvrigt at sprede glæde så langt, som vi evner.” 

MERE OM TV GENNEM ÅRENE

Læs mere om DR-historien på www.dr.dk/drhistorie. Se en række af de tidligere programmer på www.dr.dk/bonanza

 

FacebookTwitter