Hva’ så Danmark

DR1's nye fredagsunderholdning hylder Danmark og danskerne.

  • Felix Smith med sine to faste holdkaptajner Lisbet Dahl og Jonatan Spang i 'Hva' så Danmark'. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Felix Smith er vært i underholdningsprogrammet 'Hva' så Danmark'. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Jonatan Spang står i spidsen for tre kendte danskere, der skal dyste på deres paratviden om Danmark i DR1s nye underholdningsprogram 'Hva' så Danmark'. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Lisbet Dahl står i spidsen for tre kendte danskere, der skal dyste på deres paratviden om Danmark i DR1s nye underholdningsprogram 'Hva' så Danmark'. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Velkendte discipliner tæskes igennem i et forrygende tempo, når holdkaptajnerne og deres hold slås for at vinde både ære og præmier til sig selv og deres helt eget publikum, som sørger for landskampstemning. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
  • Felix Smith med sine to faste holdkaptajner Lisbet Dahl og Jonatan Spang i 'Hva' så Danmark'. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)
1 / 6

Ved du, hvilket bilmærke danskerne foretrækker, eller kan du teksten til ’Det er mig der står herude og banker på’ udenad, så er der point at hente i DR1's nye quizprogram ’Hva’ så Danmark’.

For her gælder det om at have paratviden om Danmark og danskerne. Omgivet af brogede malkekøer og flagrende dannebrogsflag vil to hold kendte danskere dyste på deres viden om fædrelandet i et show, der har taget de bedste lege fra tv-underholdningens historie og tilført dem ny energi.

- Vi danskere har masser at være stolte af, og det bliver vi mindet om i ’Hva’ så Danmark’. Samtidig er det et program, der giver os lejlighed til at grine lidt af os selv og vores mærkelige sprog og vaner OG af de medvirkende, der kommer på glatis, når de skal dyste på paratviden om deres eget land, fortæller underholdningsredaktør Jan Lundme.

Jonatan Spang og Lisbet Dahl

Programmets vært er Felix Smith, mens skuespillerne Jonatan Spang og Lisbet Dahl bliver faste holdkaptajner. De to vil stå i spidsen for hver deres hold af tre kendte danskere, der repræsenterer hver deres aldersgruppe – én i 20’erne, én i 30’erne og én, der har rundet de 40. Showet byder på masser af glædelige gensyn med tv-, kultur- og sportsbegivenheder for alle aldre.

I første program får Jonatan Spang selskab af skuespiller Nils Olsen og stand up-makkerparret Linda P og Christina Cederqvist. Mens Lisbet Dahl får selskab af Sukkerchok-sangerinden Malene Qvist, tv-vært Signe Lindqvist og skuespiller Søren Malling.

’Hva’ så Danmark’ har premiere 26. november kl. 20 på DR1.

2. Bo Bech Christensen 1. Iben Haugaard Pressekontakt: Yderligere oplysninger

Facebook
Twitter