Joey Moe i akustisk setup

Joey Moe har omarrangeret sine store popsange til akustisk format. Han åbenbarer disse nye sider af sit talent i DR Koncerthuset til januar.

Joey Moe - Akustisk i DR Koncerthuset, Koncertsalen (Foto: NA © Type 2)

"'Smukkest På En Søndag' var jo en noget anderledes single – kun mig og en guitar – og det gik jo meget godt. Det er ikke et format, jeg har givet mig i kast med før, men jeg havde lyst til at bryde mønsteret lidt. Nu har jeg udgivet seks studiealbum i streg. Sidste år brød jeg også mønsteret lidt ved slet ikke at udgive noget, så nu vil jeg gerne prøve det her lidt mere umiddelbare format af.", udtaler sangeren Joey Moe.

Joey Moe - akustisk

Tirsdag d. 23 januar 2018 Kl. 20.00

DR Koncerthuset, Koncertsalen

Billetter i salg tirsdag d. 20. juni kl. 10.00

Billetter på drkoncerthuset.dk

I 2016 udgav Joey Moe singlerne ’Smukkest På En Søndag’ og ’Eneste’, der tilsammen er blevet streamet tæt på 20 millioner gange. Nyeste skud på stammen er singlen 'Udenpå Indeni', der udkom den 17. februar 2017. De tre singler varsler om en ny pladeudgivelse efter sommeren 2017.

Ved de akustiske koncerter loves der nye sange og nærvær i øjenhøjde med publikum.

Joey Moe indtog sidste år Koncertsalen med to udsolgte koncerter - og det er en stor fornøjelse for DR Koncerthuset at byde den unge Amager-dreng tilbage til DR Koncerthuset.

Billetter i salg tirsdag den 20. juni klokken 10.00 på drkoncerthuset.dk