Kraftwerk opfører otte unikke albumkoncerter i DR Koncerthuset

De tyske elektrolegender Kraftwerk opfører samtlige albumudgivelser ved otte unikke 3D-koncerter i Koncertsalen

De tyske elektrolegender Kraftwerk opfører samtlige albumudgivelser ved otte unikke 3D-koncerter i Koncertsalen.

Kraftwerks The Catalogue - 12345678 i 3D bliver en kronologisk gennemgang af de tyske pionerers otte mesterværker tilsat spektakulære tredimensionelle lyd- og lyseffekter. Ved at kombinere musik og billeder vil Kraftwerks optrædener illustrere over 40 års musikalsk og teknisk innovation, hvor de også inkluderer nye mix og improvisationer, 3D-projektioner og computeranimationer.

Med udgangspunkt i Kraftwerks egen historie vil gruppens albums blive præsenteret i kronologisk rækkefølge og suppleret med et udvalg af kompositioner fra deres bagkatalog. 1 Autobahn (1974), 2 Radio-Activity (1975), 3 Trans Europe Express (1977), 4 The Man-Machine (1978), 5 Computer World (1981), 6 Techno Pop (1986), 7 The Mix (1991) og 8 Tour de France (2003).

Multimedieprojektet Kraftwerk og elektrostudiet Kling Klang Studio blev dannet i den düsseldorfske kunstundergrund i 1970 af Ralf Hütter og Florian Schneider. I løbet af 70'erne opnåede gruppen stor international anerkendelse for deres revolutionerende 'lydmalerier' og musikalske eksperimenter med kassettebånd, synthesizere og robotstemmer. Kraftwerks futuristiske visioner og fremstillinger har skabt soundtracket til den digitale tidsalder, hvor de ikke bare har skrevet musikhistorie, men også haft stor betydning for den visuelle kultur og kunst, ikke mindst med albummet The Man-Machine.

Kraftwerks kompositioner har haft massiv international indflydelse på en bred vifte af musikgenrer - alt lige fra elektro til hiphop over mod synthpop og techno. Deres lyd, tekster, stil og brugen af robotlyde og andre tekniske innovationer i studiet, såvel som live illustrerer bandets tro på henholdsvis menneskets og maskinens respektive bidrag til kunst. Ralf Hütter og Florian Schneider modtog i 2014 en Grammy Lifetime Achievement Award.

26.02.2015 - 19:00 - Autobahn 26.02.2015 - 22:30 - Radio-Activity 27.02.2015 - 19:00 - Trans Europe Express 27.02.2015 - 22:30 - The Man-Machine 28.02.2015 - 19:00 - Computer World 28.02.2015 - 22:30 - Techno Pop 01.03.2015 - 19:00 - The Mix 01.03.2015 - 22.30 - Tour De France

Kraftwerk præsenteres i samarbejde mellem ICO og DR Koncerthuset

1. Malena Ravnholt Salvado Pressekontakt: Yderligere oplysninger

Facebook
Twitter