KRØNIKEN - ny dramaserie af Stig Thorsboe

Året er 1949, og et nyt Danmark toner frem for fire unge mennesker, der alle er opsat på at erobre verden. I 24 afsnit på DR1 skal vi følge deres drømme, nederlag, skuffelser og sejre i DR TV Dramas nye stjernebesatte serie KRØNIKEN.

  • Da den 20-årige Ida (Anne Louise Hassing) ankommer til København, fra Ringkøbing, er det med klare planer for den nærmeste fremtid (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
  • Anders W. Berthelsen spiller den unge idealist Palle. (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
  • Ken Vedsegaard spiller Erik i Krøniken. (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
  • Maibritt Saerens spiller Søs - søster til Erik Nielsen. (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
  • Waage Sandø spiller Kaj Holger i Krøniken. (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
  • Svenske Stina Ekblad spiller Karin Nielsen i Krøniken. Hun er gift med Kaj Holger og mor til Søs og Erik. (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
  • Fabriksarbejderen Karen (Pernille Højmark) og hendes datter Emma (Malene H. Pedersen) bliver betydningsfulde personer i Idas nye liv i hovedstaden. (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
  • Børge From spilles af Dick Kaysø. (Foto: Mike Kollöffel- DR © Type 1)
1 / 8

Året er 1949, og et nyt Danmark toner frem for fire ungemennesker, der alle er opsat på at erobre verden. I 24 afsnit påDR1 skal vi følge deres drømme, nederlag, skuffelser og sejre i DRTV Dramas nye stjernebesatte serie KRØNIKEN.

KRØNIKEN er en fascinerende og flot fiktiv fortælling om fireunge mennesker, som ved seriens start i 1949 alle er opsat på aterobre verden – hver på deres måde. De har vidt forskelligbaggrund, men i kraft af uventede alliancer væves deres liv tæt indi hinandens. - Det er deres kærlighedshistorier, drømme, håb, skuffelser ogsejre, seerne kan følge på DR1 i en drama-serie, der visuelt er påhøjde med en flot, velproduceret spillefilm, fortæller Lars Grarup,chef for DR1.

Mod på livet og tro på fremtidenMed fært af en fremtid fri for varerestriktioner, boligmangel ogomsyet tøj er seriens hovedpersoner utålmodige efter selv at sættederes egen dagsorden. Men de er børn af en forældregeneration, somikke bryder sig om forandringer, og som er parat til at køreethvert udbrudsforsøg i sænk.

Ida på 20 år er fra en tjenestemands-familie i Ringkøbing. Hunfår af forældrene lov til at tage til København for at gå påhusholdningsskole, men vælger at gå sine egne veje for at tage denuddannelse, hendes familie ikke har råd til at give hende. Erik og Søs, på 20 og 19 år, er et livligt søskendepar og børn afRadiofabrikken Bellas enerådende direktør Kaj Holger. Erik ersælger på fabrikken og brænder efter at overbevise sin far om, atfremtiden er begyndt. Men faren tror ikke meget på sin søn. Søsarbejder som sekretær, men véd, at hun er skabt til noget større ogdeler gavmildt ud af sin sensuelle skønhed for at opnå det, hunmener tilkommer hende. Endelig er der arbejdersønnen Palle på 22år, som er stud.polit. på universitetet. Hans store forbillede erden unge handelsminister Jens Otto Krag, og Palle drømmer om encentral placering i Socialdemokratiets store velfærdsprojekt.

Unik periode i DanmarkKRØNIKEN også historien om dengang, da fjernsynet kom til Danmark.Lige fra tiden med pionerernes drømme om kultur og folkeoplysningtil det uregerlige barn, det udviklede sig til i takt med, atsamfundet ændrede sig - eller fjernsynet ændrede samfundet.

KRØNIKENs omdrejningspunkt er derfor helt naturligtRadiofabrikken Bella i København. Her bliver overgangen til den nyetid tydelig, da man går i gang med produktionen af apparater tildet helt nye medie - fjernsynet. Fra små 50 ansatte ved seriensstart i 1949 vokser Bella til 500 ansatte i 1965, hvor fjernsynetfor alvor har fået plads i de danske stuer. Som et mini-Danmarkafspejler Bella således samfundets udvikling – fra arbejdsløshed,vareknaphed og boligmangel i 50erne over 60ernes velstandsbølge -frem til den foreløbige kulmination med oliekrise og overrumplendenedtur i begyndelsen af 70erne, hvor næsten alle 20 danskefjernsynsfabrikker har drejet nøglen om.

I løbet af de 25 år Krønikens 24 afsnit udspiller sig over,ændrer det danske samfund sig i en grad, der er uden sidestykke ilandets historie. Her skabes velfærds-Danmark, og her ændresfamiliemønstrene på en måde, ingen havde kunnet forestille sig. Vimelder os ved periodens start i 1949 ind i Nato - og ved densslutning i 1972 ind i EF. Med andre ord tog vi her hul på denglobale verden, vi lever i dag. - KRØNIKEN er et perfekt eksempel på godt fjernsyn. På envedkommende og medrivende måde fortæller serien ikke alene en godudviklingshistorie om fire unge mennesker, den formidler også etfint og præcist indblik i et historisk Danmark og en tid, der harhaft stor betydning for, hvor vi er i dag. Man bliver simpelthen påén gang både underholdt og klogere på vores egen historie ved atfølge serien, siger Lars Grarup.

Farverige hovedpersonerKRØNIKENs fire hovedpersoner er omgivet af fire andrehovedpersoner, som med deres farverige personligheder understregerKrønikens bredde. Det gælder lige fra arbejderopgangen, hvor vifinder Idas kontante kommunistiske værtinde, Karen, i evigdiskussion om fremtiden med naboen, Børge, Pallessocialdemokratiske far – over Bellas personale fra sekretæren frk.Toft, ingeniører, sælgere, samlepiger og værkfører – til Søs ogEriks velbjærgede direktørfamilie, med dansk far og svensk mor.  Også er der desuden afstikkere til Idas vestjysketjenestemands-familie – Statsradiofoniens spæde fjernsynsforsøg –og i glimt det politiske liv.

20 år senere bliver de unge selv vidner til deres egne børnslangt mere effektive oprør. - Serien henvender sig til både unge og gamle, og jeg er sikker på,at de fleste vil kunne genkende de konflikter, serienshovedpersoner gennemlever. Det handler om problemer med forældre,kærester, uddannelse, rejsen fra land til by osv. Konflikter, somalle på et tidspunkt oplever i deres liv, siger Ingolf Gabold, cheffor DR TV Drama.

Kendte medvirkendeDe fire unge hovedroller spilles af Anders W. Bertelsen (Palle),Anne Louise Hassing (Ida), Maibritt Saerens (Søs) og Ken Vedsegaard(Erik). De fire andre hovedroller som omgiver de unge menneskerspilles af Pernille Højmark (Karen), Dick Kaysø (Børge), StinaEkblad (Karin) og Waage Sandø (Kaj Holger). Derudover vil derløbende være medvirken af en række kendte danske skuespillere.Deriblandt Lone Hertz, Anette Støvelbæk, Lars Mikkelsen, KlausBondam, Jens Albinus, Nicolas Bro, Peter Gantzler, JesperChristensen, Birthe Neumann, Peter Schrøder, Henning Jensen,Michael Hasselflug, Lars Kaalund, Henning Moritzen, ChristianMosbæk, Peter Hesse Overgaard og Ditte Gråbøl.

Bag serien finder man desuden mange af de centrale personer bagsucces-serier fra DR TV Drama som ”Landsbyen”, ”Rejseholdet”,”Taxa” og ”Edderkoppen”.

De 10 første afsnit sendes foråret 2004 med premiere 4. januar.De efterfølgende syv afsnit er planlagt til udsendelse foråret2005, og de sidste 7 afsnit er planlagt til udsendelse 2006.

WebkrønikenUdover at være en stort anlagt dramaserie er KRØNIKEN også at findepå dr.dk/kroeniken – en af de største og mest omfattende satsningerfra DR. På sitet er der mulighed for at gå på opdagelse i seriensunivers, at blive klogere på de historiske fakta og quizze og vindeKRØNIKEN-præmier. Sitet er fuld af fraklip, behind thescenes-optagelser og hundredvis af historiske klip fra DRs arkiv,som brugerne selv kan vælge og vrage imellem, og alle kan forfølgeog fordybe sig i lige nøjagtig det, den enkelte finder interessant- og det på alle tider af døgnet.

Der er premiere på sitet, som er yderligere beskrevet senere inærværende tekst, den 4. januar umiddelbart efter, at serien førsteafsnit er sendt.

Bag om KRØNIKEN- At finde sig selv i et livi forandring: Dét er KRØNIKENs egentlige tema, fortæller StigThorsboe. Siden dramatikeren Stig Thorsboe satte punktum for sidste afsnit afserien ”Taxa”, har han, udover at skrive episoder til”Rejseholdet”, udviklet KRØNIKEN, som han skriver i tæt samarbejdemed Hanna Lundblad som medforfatter. Omfattende research og arbejdemed struktur og personer har nu udmøntet sig i de første 10manuskripter, hvor karakterer og plot får liv. - Ret tidligt besluttede jeg at starte fortællingen omkring 1950.Seriens grundkonflikt, generationernes sammenstød, vokser direkteud af 50ernes store paradoks med på den ene side en mådeholdendeforældregeneration, stadig præget af krigen, på den anden side enungdom, der måske for første gang i danmarkshistorien begyndte atdefinere deres helt eget liv.  Men det var ikke hensigten, atseriens begivenheder skulle kunne vejes på historiens guldvægt. Detskulle ikke være en historisk krønike, men en slægtskrønike, hvorvi fulgte nogle familier gennem 3 generationer. Den størstedrivkraft var lysten til at fortælle en historie om noglefamiliestrukturer, om mønstre og vaner og især uvaner, der, selv omman beslutter det modsatte, har det med at blive givet i arv tilnæste slægtled, uddyber Stig Thorsboe, der sammen med sin brorPeter netop har modtaget Nordisk Film Pris som belønning for deresmanuskripter til bl.a. ”Taxa”, ”Rejseholdet” og ”Landsbyen”.

Samarbejdet fra ”Taxa” fortsættes med Hanna Lundblad sommed-storyliner/-forfatter og med Sven Clausen (”Landsbyen”, ”Taxa”,”Rejseholdet” m.fl.) som producent. Kirsten Koch (”Taxa”, ”De Udvalgte”, ”Rejseholdet” m.fl.) eransvarlig for scenografien, og Jacob Groth (”Taxa”, ”Rejseholdet”m.fl.) komponerer musikken og sørger for remakes af en lang rækkeaf datidens største hits. Charlotte Sieling (”Rejseholdet”) harinstrueret ni af de første 10 afsnit, som er fotograferet af JørgenJohansson (”Edderkoppen”, ”Rejseholdet”, ”Italiensk for begyndere”,”Bænken”, ”En kærlighedshistorie” m.fl.) - derudover har HenrikRuben Genz instrueret et enkelt afsnit med Bo Tengberg somfotograf, mens Søren B. Ebbe (”Taxa”, ”Rejseholdet”, ”Edderkoppen”,”En kærlighedshistorie” m.fl.) har klippet de første afsnit.

KRØNIKEN bliver produceret i omgange med seks afsnit om året. Deførste seks, der udspilles fra 1949-1953, blev optaget fra maj 2002til maj 2003 - de næste seks fra sommeren 2003 frem til maj 2004.Herefter fortsætter optagelserne med mindre afbrydelser i resten af2004 frem til udgangen af 2005.

Hovedkarakterer

Ida (Anne Louise Hassing) Ida Nørregaard er 20 år ved seriens start i 1949. Hun er født ogopvokset i Ringkøbing med fire brødre og er den næstældste ibørneflokken. Faren er tjenestemand ved statsbanerne, radikal,indadvendt og fjern. Moren er hjemmegående og familiens samlendekraft. Hun føler noget særligt for Ida - men forventer alligevel,at hun, som eneste pige, hjælper med husarbejdet.

Ida er en pige, som er dybt forbundet med traditionerne i sitbarndomshjem - men hun har samtidig en enorm drift til at brydedem. Hun har et godt hoved, men også et stort hjerte, der ikke kanlade være med at give efter. Det kommer til at aftegne hendesskæbne - men det viser sig, at Ida er en pige, der rummer uventederessourcer.

Vi møder Ida for første gang, da hun netop ankommer tilKøbenhavn for, efter farens ønske, at tage ophold på Klara MadsensHusholdningsskole. Men Ida har også sit eget mål; at tagestudenterkursus om aftenen. Begivenhederne udvikler sig hurtigtanderledes end planlagt, og Ida vikles ind i magtspillet mellemdirektør Nielsen og hans søn, efter hun får arbejde som kontordamepå Radiofabrikken Bella.

Anne Louise Hassing (Ida) Ida spilles af Anne Louise Hassing, som fik en fuldstændigusædvanlig start på sin karriere med hovedrollen i ”Kærlighedenssmerte” (92). En rolle, der indbragte hende en Bodil og en Robert -to af dansk films fineste priser. Herefter blev Anne Louise Hassingelev på Statens Teaterskole, som hun afsluttede i '97. Efteruddannelsen har Anne Louise Hassing fortsat filmkarrieren med”Idioterne” (98) og ”Klinkevals” (99).

På teatret har Anne Louise Hassing bl.a. medvirket i ”Momo” (98)på Filuren i Århus, ”Helenes Himmelfærd” (2000) på Teater Grob og”Spor/Spor” (2000) på Marie Brolin Danseteatret i Århus.

Derudover har Anne Louise Hassing haft forskelligetv-optrædener. Hun har bl.a. medvirket i ”Strisser på Samsø” (98)på TV2, den svenske serie ”Jobbet og jag” (98) samt i den satiriskeSelvsvings-novellefilm ”Bånd på livet” (2000) og novellefilmen”Afsporet” (2000) på DR1.

Erik (Ken Vedsegaard) Erik Nielsen er 20 år i 1949. Han er født og opvokset i Københavnsom søn af direktør og fabriksejer Kaj Holger Nielsen og hanssvenske hustru, Karin. Det på én gang velovervejede ogkontrollerede i farens personlighed genfinder vi ikke hos Erik.Tværtimod. Det giver tidligt sammenstød mellem far og søn. Tilgengæld elsker Karin Erik og kommer ham trodsigt til undsætning.Hun insisterer således på, at han efter en elendigmellemskole-eksamen kommer ind i firmaet som sælger, hvad hanoverraskende viser et vist talent for. Farens kulde, morens varme –det er det klima, Erik vokser op i.

Erik er en fantast med næse for tidens muligheder. Han harhumor, vanvid og uimodståelig charme. Samt en vis mangel påsituationsfornemmelse, der undertiden får ham til at gå overstregen. Han har svært ved at skjule sine følelser. Det gør ham letat såre - og let at elske.

Da vi møder Erik første gang, er han netop kommet hjem efter enrejse til USA medbringende det allersidste nye inden forradioindustrien derovre. Noget aldeles ukendt i Danmark - ogaldeles ubrugeligt i hans fars øjne.

Ken Vedsegaard (Erik) Ken Vedsegaard tog afgang fra Skuespillerskolen ved Århus Teater i2000 med forestillingen ”Han var en mus”. Samme sted spillede hanmed i ”A Clockwork Orange” (99) og i ”Narnia-Løven, Heksen ogGarderobeskabet” (2000). På teatret har Ken senest medvirket i ”Sødtøs” (2001) på Teater Grob og i ”Hedda” (2001) på Teatret Verasøje.

Ken Vedsegaard filmdebuterede allerede før sinskuespilleruddannelse i Søren Kragh-Jacobsens ”Guldregn” (88) oghar efterfølgende medvirket i bl.a. ”Skyggen af Emma” (88), ”Detforsømte forår” (93), ”Sidste time” (95), ”Fede tider” (96) og”Slim, Slam & Slum” (2002) - efter Ballarin-brødreneskult-tegneserie af samme navn. Ken har endvidere medvirket ikortfilmene ”Ilddåb” (99) og ”Sort, Hvid og Grå” (2000).

På tv har man kunnet se Ken Vedsegaard i ”Strisser På Samsø”(97) og ”Hotellet” (2002) på TV2 samt på DR1 i episoder af ”Taxa”(98) og ”Rejseholdet” (2002).

Søs (Maibritt Saerens) Søs Nielsen er 19 år i 1949. Født og opvokset i København somyngste barn af Kaj Holger og Karin, hans svenske hustru. Rollerne ifamilien er tidligt delt ud: Fars pige, mors dreng. Langt hen advejen er Søs vokset op i læ af storebror Erik. Han har taget tævene– især fra far. Søs undgår behændigt konfrontationerne, men kansamtidig være misundelig på al den opmærksomhed, Erik tiltrækkersig. Kommer som sin storebror ind i firmaets salgsafdeling, mentidens kønsrollemønster placerer hende passivt på kontoret somsekretær, mens Erik får lov til at køre ud og sælge. Hun læggerderfor hurtigt sin ambition andetsteds.

Søs er en ung dame med et udpræget behov for at blive set ogbeundret. I et rasende tempo lægger hun eventyrlige fremtidsplanerfor sig selv - planer, der lider skibbrud, erstattes straks af nye.Et erotisk naturtalent, som elsker sjov og fester - men frygtertomheden, når der bliver stille.

Da vi møder Søs første gang, har hun netop forlovet sig med denflotte og solide, men følelseshæmmede jurastuderende PerCedergren.

Maibritt Saerens (Søs) Maibritt Saerens tog afgang fra Skuespillerskolen ved Århus Teateri '99 med forestillingen ”Om Guder og Fantomsmerter”. Og det erallerede blevet til flere flotte præstationer siden, bl.a. i”Kameliadamen” (99) og ”Vintereventyr” (2001) på Århus Teater,”Hofskandale” (2001) på Ålborg Teater, ”Nu” (2000) på NørrebrosTeater, ”Den dag jeg standsede op” (2000) og ”Hard Times” (2002) påSvalegangen i Århus, ”Som man behager” (2000) på Det Danske Teatersamt ”Arsenik og gamle kniplinger” (2001) på Det Kgl. Teater og DetDanske Teater.

Undervejs er der også blevet tid til filmopgaver med et parforskellige hold på Den Danske Filmskole. Maibritt modtog i 2000 enÅrets Reumert/Talentprisen.

Maibritt Saerens får sin tv-debut med rollen som Søs iKRØNIKEN.

Palle (Anders W. Berthelsen) Palle From er 22 år i 1949. Født og opvokset i en arbejderfamilie iKøbenhavn, hvor han stadig bor med sine forældre i sammeto-værelses lejlighed. Han er eneste barn af Børge og Rosamarie –og forældrenes stolthed. Det skyldes, at Palle er student og læserøkonomi inde på universitetet, hvor han allerede har udmærket sigmed sit gode hoved. Palle bidrager desuden til hjemmets økonomi veddiverse budtjanser, mest i det lokale ismejeri. Palles far erbygningsarbejder og medlem af det store gamle arbejderparti. Afdødelandsfader Stauning har sin faste plads på væggen lige overspisebordet, og man holder som en selvfølge ”Social-Demokraten”.Palle er medlem af DSU og en ivrig beundrer af den helt ungefremadstormende handelsminister og cand.polit. Jens Otto Krag, somregnes for en af de kommende mænd i partiet - selv om Palles far nuikke helt tryg ved ham Krag. Og sådan kan Palle nemt komme i klemmeimellem hensynet til sin fars følelser og driften efter at udfoldesit oplagte talent for en politisk løbebane. Palle er genert ogbeskeden, næsten famlende over for piger – men stillet over forsocial uretfærdighed og demagogiske modstandere træder Palle ikarakter som en uforfærdet idealist. På sigt må Palle dog tagestilling til, hvor mange kameler han er villig til at sluge for atnå den politiske top.  

Da vi møder Palle, er hans mor netop for tredje gang blevetindlagt på sanatoriet i Tietgensgade til behandling for sintuberkulose, mens Jens Otto Krag ganske grundløst er blevet svinettil i den borgerlige presse – så Palle fatter pennen og indsenderet glødende forsvar for sin store ledestjerne. Det bliverindledningen til historien om et lille læserbrev, der kan føre tilmeget.

Anders W. Berthelsen (Palle) Anders W. Berthelsen har haft fuld fart på karrieren, lige sidenhan blev uddannet på Statens Teaterskole i '94. På teatret har hanpå det seneste bl.a. medvirket i ”Personkreds 3” (98) og”Ildansigt” (2000) på Betty Nansen Teatrets Edison, ”Popcorn”(2000) på Det Danske Teater, ”Manden som bad om lov til at være herpå jorden” (2000) på Rialto Teatret, ”En sælgers død” (2000) på DetKgl. Teater, ”Helligtrekongersaften” (2001) på Grønnegårdsteatretog ”Joker er trumf” (2001) på Privatteatret.

Anders W. Berthelsen fik sin debut på det store lærred i”Portland” (96) og fortsatte filmkarrieren med ”Pizza King” (99) ogstore roller i et par af de mest markante Dogme-film, ”Mifunessidste sang” (99) og ”Italiensk for begyndere” (2000) samt i”Fukssvansen” (2001) og ”Klatretøsen” (2002). Imellem de danskefilm har Anders W. Berthelsen også været en tur over Atlanten forat medvirke i den amerikanske thriller ”Weight of Water” (2001) oghar i foråret 2003 medvirket i optagelserne til Nimbus' børnefilm”Tæl til 100”, som får premiere til foråret 2004. I efteråret 2003er han på optagelser med Nimbus for at spille hovedrollen i deresnyeste film ”Kongekabale”, som vil få premiere i de danskebiografer til efteråret 2004.

Anders W. Berthelsen debuterede på tv i ”Stormfulde hjerter”(94) og fortsatte med novellefilmen ”Cafe Hector” (96) på DR1, hvorhan også for alvor blev landskendt med sin René i succes-serien”Taxa” (97-99).

Kaj Holger Nielsen (Waage Sandø) Kaj Holger startede Radiofabrikken Bella sammen med sin gode ven,ingeniør Meyer, i det helt små i 1930. Kaj Holger var iværksætterenmed det udprægede forretningstalent - Meyer det tekniskeopfinder-geni med jødisk baggrund. Hvad Kaj Holger imidlertid megetnødigt vil mindes om er, at hele herligheden kun lod sig realisereved hjælp af hans hustru Karins penge – et faktum, der konstanttruer med at forrykke magtbalancen i det traditionsbundne ægteskab.Da kompagnonen under krigen var nødt til at rejse, blev Kaj Holgereneejer af Bella og styrede virksomheden sikkert igennembesættelsesårene.   Kaj Holger er en dominerende familiefar, der sætter en ære i atvære overhoved for et solidt, borgerligt hjem med gamlekonservative dyder og med krav til børnene om, at der skal ydes,før der kan nydes.

Da vi starter fortællingen i 1949, er Bella – ikke mindst pågrund af Kaj Holgers flid og dygtighed - vokset til at være landetsfjerdestørste af de i alt 18 radiofabrikker i Danmark.

Waage Sandø (Kaj Holger Nielsen) Waage Sandø har været vidt omkring inden for dansk teater, revy,radioteater, tv og film. Som skuespiller på scenen har han gennemde senere år været fast tilknyttet Det Kgl. Teater, hvor han harspillet adskillige markante roller, senest i bl.a. 'Det KvindeligeSelskab' (97), 'Slangehud' (98), 'Rabenthal' (98), 'Astma 5' (99)og 'Sælsomt mellemspil' (99 + 2000). Waage Sandø har også undervejsnået at løse adskillige opgaver som sceneinstruktør.

På det store lærred har Waage Sandø gjort sig grundigt bemærketi en lang række film, bl.a. ”Kærlighedens smerte” (92), ”Detforsømte forår” (93), ”Sort høst” (93), ”Min fynske barndom” (94)og ”Kun en pige” (95).

Også på tv har Waage Sandø haft en række store roller - på DR1 ibl.a. ”Kirsebærhaven 89” (90), ”En fri mand” (96) og ”Deadline”(98) – men kom, i første omgang, nok til at stå allermest markanthos seerne som Johannes i serien ”Landsbyen” (93-96), indtil hanvar med til at give ”Taxa” en flyvende start i '97, i rollen somdirektøren, der overraskende døde i allerførste afsnit. Senest erhan blevet kendt af stort set alle danske tv-seere som IP fra”Rejseholdet” (2000-2003).

Waage Sandø har tidligere været chef for både Svalegangen ogOdense Teater og er nu tilbage i teaterchefstolen, efter hanforrige sommer tiltrådte som chef for Det Danske Teater.  Karin Nielsen (Stina Ekblad) Karin Nielsen stammer fra en velhavende svensk familie. I sinforelskede ungdom modtog hun en del løftede øjenbryn over, hvad hundog ville med en grøn forretningsspire fra Danmark. Siden er denneskepsis delvist blevet gjort til skamme. Kaj Holger har vundet envis respekt og anerkendelse i den svenske gren af familien for sineresultater på Bella. Ligesom det var Karins styrke ogselvstændighed, der i sin tid tiltrak Kaj Holger, er det i dag selvsamme egenskaber, der provokerer ham. Hun holdes uden forfabrikkens anliggender, og hen over årene er ægtefællernesfortrolighed aftaget.

Børnene fylder Karins liv – især Erik, som hun har en særligsvaghed for.

Da vi møder Karin, er hun med en vis ængstelse begyndt at anekonturerne af en fremtid uden hjemmeboende børn – alene med sinægtemand og den trofaste husassistent i det alt for store hus.

Stina Ekblad (Karin Nielsen) - Stina Ekblad er en ægte nordisk skuespiller. Selv om Stina Ekbladnaturligvis først og fremmest bliver betragtet som en af Sverigesmest betydningsfulde skuespillere, er hun faktisk født i Finland oguddannet i Danmark. Efter endt uddannelse fra elevskolen ved OdenseTeater i 1975, forblev Stina Ekblad en del af teatrets ensemble opgennem 70erne, og var derefter tilknyttet Det Danske Teater, indtilhun fra 1980 blev hentet over på den anden side af sundet tilStockholms Stadsteater. Hun blev i 1987 ansat på den svenskenationalscene, Dramaten, hvor hun lige siden har markeret sig i enrække store roller.

Sideløbende med sin teaterkarriere har Stina Ekblad også fundettid til at medvirke i en lang række roller på radio, tv og film ibåde Sverige og Danmark. På det store lærred har man her i landetsenest kunnet se Stina Ekblad i bl.a. ”Freud flytter hjemmefra”(91), ”Min fynske barndom” (94), ”Pensionat Oskar” (95),”Tøsepiger” (96), ”Sekten” (97) og ”Magnetisørens femte vinter”(99). Mange tv-seere vil kunne huske hende fra den fantastiskeBergman-serie ”Fanny og Alexander” (82), og senest har hun kunnetses på DR1 i den populære svenske serie ”Skærgårdsdoktoren”(2000).

Med rollen som Karin Nielsen får Stina Ekblad sin første storegennemgående rolle i en dansk tv-serie.

Børge From (Dick Kaysø) Palles far Børge er socialdemokrat af den gamle skole - med etbillede af Stauning på væggen lige over spisebordet. Hvis Palle haroratoriske evner, har han dem i hvert fald ikke fra fremmede.Børges højrøstede diskussionslyst går især ud over naboen,kommunisten Karen. 

Børges bløde punkt er hans kone og Palles mor, Rosemarie, somhan har kendt, fra han var helt ung. Lige siden har de boet i densamme lille lejlighed med koks i kælderen og koldt vand i hanerne,der endnu engang, når serien starter, har sendt Rosemarie en tur påLungesanatoriet i Tietgensgade. Børge bliver i Rosemaries fraværtotal hjælpeløs, hvorfor Palle må træde til.

Dick Kaysø (Børge From) Dick Kaysø har optrådt i utallige sammenhænge i løbet af sinmangeårige, bredtfavnende karriere. Han har lavet teater,radioteater, revy, tv og en lang række spillefilm. På scenen er detblevet til en  række markante præstationer, i de senere år. Bl.a. i”Som I vil ha' det” (97) på Betty Nansen Teatret og ”Ildansigt”(2000) på Betty Nansen Teatrets Edison.

Dick Kaysø debuterede på det store lærred over for Dirch Passeri ”Mafiaen – det er også mig” (74). Siden har man kunnet se ham ien lang række film, bl.a. ”Strømer” (76), flere Olsen-banden film,”Pengene eller livet” (82), ”Den ubetænksomme elsker” (82), ”Petervon Scholten” (87), ”Dagens Donna” (90), ”Det forsømte forår” (93),”Krumme-filmene” (91 + 92 + 94), ”Kærlighed ved første desperateblik” (94) og ”Mimi og Madammerne” (98).

På tv er det også blevet til en stor og bred karriere. På TV2blev han kendt af alle som den elskelige, distræte bamsefar ijulekalenderen ”Krummernes Jul” (96), og på DR1 er det blevet tiladskillige flotte præstationer, gennem de senere år i bl.a. ”Riget”(94), ”Tusindfryd” (98), ”Hjerteflimmer” (98) samt tre episoder af”Rejseholdet” (2001 + 2002).

Karen Jensen (Pernille Højmark) Karen Jensen er alene med sin datter Emma på otte år og føler ikke,at nogen har krav på at vide, hvem faderen er. Hun er desudenmedlem af Danmarks Kommunistiske Parti, hvilket fører til en delkontante meningsudvekslinger med naboen Børge From – ikke mindstfordi avisbudet har det med fejlagtigt at levere ”Land & Folk”inde hos dem og ”Social-Demokraten” inde hos hende. Karen arbejderi samlehallen på radiofabrikken Bella, hvor hun også er pigernesuforfærdede tillidskvinde.

Da vi møder Karen ved seriens start, har hun sat det ene af sineto små værelser til leje. Det bliver Ida Nørregaard fra Ringkøbing,der flytter ind.

Pernille Højmark (Karen Jensen) Pernille Højmark har løst en mængde meget forskellige opgaver indenfor teater, radioteater, film og tv, siden hun afsluttede sinskuespilleruddannelse på Århus Teaters elevskole i '83. På de skråbrædder har hun i de senere år medvirket i bl.a. ”Splejsen” (94) påDet Kgl. Teater, ”Kat på et varmt bliktag” (95) på Folketeatret,”Sukker i såret” (95) og ”Popcorn” (2000) på Det Danske Teater,”Siska” (2000) på Café-Teatret samt ”The Full Monty - Det' BareMænd” på Tapperihallen (2003).

Pernille Højmark filmdebuterede i ”Flamberede hjerter” i '86 oghar derefter markeret sig i bl.a. ”Himmel og helvede” (88), ”Sirup”(90), ”Drengene fra Sankt Petri” (91), ”Sort høst” (93),”Tøsepiger” (96), ”En kort en lang” (2001) samt adskillige afgangs-og novellefilm. Senest har hun hen over sommeren 2003 medvirket ioptagelserne til Erik Clausens nye film ”Villa Paranoia”, som vilfå premiere i foråret 2004.

Men det er nok først og fremmest via tv, helt præcist DR1,Pernille Højmark har fået sit store folkelige gennembrud somskuespiller. Hun bragede her igennem med sin hårdtprøvede alenemori ”Superdame” (91) og cementerede først og fremmest gennembruddetmed sit spil som Lotte i ”Taxa” (97-99). Derudover har Pernillehaft store roller på DR1 i bl.a. ”Eva” (94), ”Bryggeren” (97) og”Tusindfryd” (98).

Pernille Højmark har også fundet tid til at debutere somforfatter samt til turnéer og cd-udgivelser med sit band”Sweethearts”. 

KRØNIKEN får stort websiteSammen medtv-serien KRØNIKEN præsenterer DR et stort anlagt website medmasser af muligheder for at gå på opdagelse i både seriens fiktiveunivers og virkelighedens verden. Danskerne kan fordybe sig iseriens karakterer og får samtidig adgang til hundreder af tv-klipfra 1950erne. - DR’s arkiver rummer uvurderlige skatte, og vi er meget glade forat kunne åbne kisten på klem, siger websitets producent BirgitteBollerup Jacobsen.

Det er en sand skatkiste af gamle klip og spændendekonkurrencer, der bliver tilgængelige for internet-folket påadressen dr.dk/kroeniken fra søndag den 4. januar kl. 21.00 -umiddelbart efter, at det første afsnit af KRØNIKEN er løbet overskærmen. Et så omfattende website til en tv-serie er ikke tidligereset, og det er baseret på et effektivt samarbejde mellem TV-Drama,DR Undervisning og DR Design.

Ud over at være et program-site, der giver ekstra information omtv-seriens fiktive personer, er sitet sprængfyldt med historiskefacts, video- og lydklip samt konkurrencer og quizzer om serien ogom Danmark i 1950erne. I praksis betyder det, at unge og gamle kanfå sig en solid dosis nostalgi og forhåbentlig samtidig erfarenoget nyt om det ret oversete ”grå” årti i danmarkshistorien. - Halvtredserne har indtil nu har været en underlig glemt periode -klemt inde mellem de begivenhedsrige krigsår i 1940erne og1960ernes ungdomsoprør. Men ikke desto mindre var halvtredsernetiåret, hvor velfærdsstaten, som vi kender den i dag, blev født -og hvor Danmark forvandlede sig fra et mangel-samfund til etoverflods-samfund, fortæller Birgitte Bollerup Jacobsen.  Fakta og fiktion klart adskiltKRØNIKEN er enfiktiv fortælling om fire unge mennesker, som ved seriens start i1949 alle er opsat på at erobre verden. Det er dereskærlighedshistorier, drømme, håb, skuffelser og sejre, serienhandler om - samtidig med at den udspiller sig på baggrund af enutrolig spændende periode i nyere dansk historie, - Websitet tilbyder en enestående chance for at fordybe sig i ogleve sig ind i begge dele - og ikke mindst udforske sammenhængenmellem seriens fiktive virkelighed og de historiske fakta, derfindes i samme periode, med mulighed for at forfølge det, man isærinteresserer sig for, siger websitets redaktør Hanna Lundblad.

Sitet er opdelt i tre klart adskilte dele: En fiktiv del knyttettil serien, en historisk del om 1950erne, der tilbyderbaggrundsviden og perspektivering, samt en underholdningsdel medkonkurrencer og quizzer.  - Brugerne må på intet tidspunkt være i tvivl om, hvorvidtinformationerne er fiktive og knytter sig til tv-fortællingen -eller om de er faktuelle og derfor historisk korrekte.  Det fremgårogså klart af sidernes layout, hvilket univers man befinder sig i,fortæller Birgitte Bollerup Jacobsen.

Ind i KRØNIKEN - forlæng oplevelsenSitet til tv-serien er fyldt med still-fotos, fraklippede scener og”bagom”-reportager i form af originale collager. Man vil, som nogetnyt i DR-sammenhæng, også have mulighed for at gense serienstrailers fra skærmen. Endvidere rummer den fiktive del af sitet en ”show-box” medreplikker, rekvisitter og animationer for hver af de firehovedpersoner. Brugerne får mulighed for at træde inden for iradiofabrikken Bella, besøge KRØNIKENs familier, lytte tilmusikken, læse om de medvirkende og høre forfatteren StigThorsboes, instruktøren Charlotte Sielings og producenten SvenClausens tanker om arbejdet med serien. De enkelte afsnit af serienkan genopleves, såvel i resumeer på tekst som i levendebilleder.

Historiens sekundviserDer er lagt storvægt på selve klippene, som udover DR's egne optagelser består afmassevis af lokalhistoriske film fra hele landet samt forskelligefilmsamlinger, som DR har fået overdraget. Det drejer sig bl.a. omElfeldts filmsamling, fotografen Frank Paulsens filmjournaler ogikke mindst Politikens Filmjournaler, som var datidens svar ibiograferne på nutidens nyheder i tv. Filmjournalerne er en guldgrube af viden om, hvad danskerne talteom dengang - der er både nyheder fra den store verden ogoverraskende skvulp i den lokale andedam, så for eftertiden udgørfilmjournalerne en slags ”historiens sekundviser”. Ud over guldet i DR's egen skatkiste, tilbydes net-brugerne atkigge med på private filmoptagelser og fotos, billeder fra nuhedengangne virksomheder samt fotografier og artikler fraBilledBladet og Hvem Hvad Hvor - tilsammen et overvældende indbliki 50ernes Danmark. Tidslinjer, slideshows og faktabokse giveroveralt brugerne mulighed for at få yderligere information.

Og så skal der quizzesErfaringen viser, at netfolket vil underholdes, lege og lære på enog samme tid. Derfor er konkurrencer og quizzer populære på nettetog vil indgå som en central del i KRØNIKEN-websitet. Ihovedkonkurrencen stilles brugerne hver uge over for ti konkretespørgsmål, som handler om det aktuelle afsnit. Når man har sendtsin besvarelse af spørgsmålene, deltager man i lodtrækningen omforskellige præmier, blandt andet DVD-udgaven af de første 10afsnit af KRØNIKEN.  Ud over den ugentlige quiz, er der også ensamlet KRØNIKEN-quiz, hvor deltagerne med flest rigtige svar gårvidere til lodtrækningen om en bedstemorcykel, magen til den én afhovedpersonerne kører rundt på i tv-serien.

For de tekniske:Websitet til KRØNIKEN er konstrueret ved hjælp af et redaktioneltværktøj og bibliotekssystem, kaldet Mediemaskinen, somDR-Undervisning har udviklet i samarbejde med Odense-virksomhedenDigieyez. - Førhen skete digitaliseringen manuelt, dvs. at tilrettelæggernegennemså klippene på VHS-bånd, og så overlod det til teknikere atlave klip ud fra en klipliste. Men det var enormt tidskrævende oggav mange fejl, fortæller projektleder Ivan Dehn, som har stået forkravspecifikationen over for Digieyez. Mediemaskinen håndteres ved hjælp af en almindelig internet-browserog holder styr på, hvilke klip der er digitaliseret, og sikrer, atder er tilføjet meta-data til det enkelte klip. Det er nødvendigtfor at kunne holde styr på oprindelse og ophavsret.

Mediemaskinen encoder klippene i to kvaliteter, en højopløsligMPEG2 5Mbit fil, der bruges til transcodning til webformater og enMPEG1 1Mbit fil, der bruges til gennemsyn via et webinterface. Tilnettet transcodes MPEG2 i fire formater, til alm. Modem, ISDN, ADSLog en 500 Kbit til LAN. I øjeblikket rummer mediemaskinen 2421 digitaliserede bånd,svarende til 736 timer arkivmateriale fra DR's arkiver. Det svarertil ca. 1700 Gigabyte eller indholdet af omkring 2500 cd-rommer.Systemet er gearet til at håndtere langt større datamængder, ogIvan Dehn regner med, at der inden udgangen af 2004 ligger mere end2000 timers materiale på Mediemaskinen. En stor del af dettemateriale er tilgængeligt for netbrugerne, lige nu ligger der 1199videoer i de fire Windows Media Video formater. Inden udgangen af 2004 vil dette antal være mindst 10.000.

Yderligere oplysninger:

KRØNIKEN på tv:  Producent Sven Clausen, Tlf. 3520 4241   Programkoordinator, Lene Nedergaard, Tlf. 3520 4220   Pressekontakt, Peter Sikker, Tlf. 3520 4084

KRØNIKEN på web:  Producent Birgitte Bollerup Jacobsen, Tlf. 3520 82 21 Mediemaskinen: Projektleder Ivan Dehn, Tlf. 3520 8247

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk