MAMA Radio på Skive Festival

MAMA pakker sin minibus og kører til Skive Festival for at sende fra en af landets største festivaler.

Logo (© DR)

Onsdag den 30. maj pakker MAMA sin minibus og kører til Skive med Thomas, Emil, Sara, Camille og Jacob for at sende fra en af landets største festivaler.

En Skiveskåret

Go' Eftermiddagsshowet sender fra Skive Festivalen hver dag fra klokken 14-17. Fire, fede dage med musik, sol og kærlighed.

Der skal kåres en Skiveskåret - en Skive version af en vaskeægte Mr/Miss world konkurrence. Hver dag kåres en 'Skiveskåret' kandidat, der får VIP upgrate og går videre til den store finale lørdag.

Go' Eftermiddagsshowet onsdag den 30. maj til lørdag den 2. juni klokken 14-17.

Pommes frit' frem

Om formiddagen sender Frederik og Matthias' tømmermandsspecial direkte fra campingpladsen. De leger 'pommes frit frem' og giver pomfritter til dem, der er hårdest ramt af fysiske eller moralske tømmermænd.

Før mandagen - tømmermands-special torsdag den 31. maj til lørdag den 2. juni klokken 10-12.

Dans med DJ Gejl

Sidst, men ikke mindst, åbner DJ Gejl festen, når MAMA Radio hver dag sender dans i en særlig festivaludgave!

DJ Gejl onsdag den 30. maj til lørdag den 2. juni klokken 20-23.

Vind billetter til Skive Festival

Eftermiddagshowet udlodder en ordentlig stak billetter i den store Skive-konkurrence. Skær' noget i skiver og send video-beviset ind til MAMA Radio. Den sjoveste og vildeste video vinder to billetter til årets festival.

Læs mere om konkurrencen her.

Facebook
Twitter