Nu kan man få artiklerne læst op på dr.dk

Alle artikler på dr.dk har fået en oplæsningsfunktion, så for eksempel usikre læsere og store børn fremover kan få indholdet læst op.

Alle artikler på dr.dk har fået en oplæsningsfunktion, så for eksempel usikre læsere og store børn fremover kan få indholdet læst op. Det er markeret med dette tegn, som også er tegnet for, at et TV-program har oplæste undertekster. (© Grafik: DR Design.)

Det opmærksomme øje har måske allerede lagt mærke til, at der er sket ting og sager på alle artikler på dr.dk fra denne uge. ’Læs op’ står der med farvede bogstaver under overskriften og billedet.

Efter at DR gennem flere år alene har haft en oplæsningsfunktion på en snes nyhedshistorier hver dag, kan du fremover få alle artikler læst op på dr.dk – uanset om emnet er heavy metal eller finanspolitik, licensreglerne eller sidste nyt om regeringsforhandlingerne.

Oplæsningsfunktionen er den første tiltag i en række forbedringer, så det bliver nemmere at orientere sig på dr.dk.

Tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk, DR Medier



- Oplæsningsfunktionen er den første tiltag i en række forbedringer, så det bliver nemmere at orientere sig på dr.dk. Vi vil ganske enkelt gøre DR’s hjemmeside endnu mere tilgængelig, siger Heidi Sivebæk fra DR Medier, der er DR’s tilgængelighedsredaktør.

Det nye tilbud henvender sig blandt andet til de op imod 600.000 voksne danskere, der læser usikkert. Det kan også være store børn, der gerne vil have en tekst læst op, ligesom udlændinge, der er ved at lære dansk måske også kan få noget ud af ’Læs op’-funktionen.

- Dybest set er det kun fantasien, der sætter grænser. Er man ved at skrælle kartofler og gerne samtidig vil have en artikel læst op, så man ikke er låst til sin skærm, er det også en mulighed, siger Heidi Sivebæk.

Knap på alle sider

Hun glæder sig over, at funktionen ’Læs op’ ikke er noget, der er gemt væk i et hjørne af dr.dk, men en knap, som er at finde på alle artikler, som har en dr.dk-adresse.

- Det er noget, DR har fået flere henvendelser om, og heldigvis hjælper teknologien os hele tiden, så tilgængeligheden kan blive lidt større, og flere kan få det hele med, forklarer Heidi Sivebæk.

Nyskabelsen betyder nu ikke, at der sidder en hær af oplæsere klar i DR, når nogen trykker på ’Læs op’-knappen rundt omkring i landet.

- Det er automatisk oplæsning – en såkaldt talesyntese, der benytter maskinlæring til at blive bedre til at læse teksten op. Oplæsningen foregår lidt efter samme principper som på en GPS. Da sidder der jo heller ikke nogen og siger Egtved eller Gundsømagle, forklarer Heidi Sivebæk.

Folk, der er blinde, vil typisk allerede have en skærmlæser, når de orienterer sig på dr.dk.

Den nye ’Læs op’-funktion benytter sig af det samme symbol, som ’Oplæste undertekster’ i DR’s programoversigter. Det vil sige, at man skal holde øje med dette tegn [o] på dr.dk’s sider.