Ny chef for 'Deadline'

Heidi Robdrup bliver ny chef for DR2's nyhedsmagasin 'Deadline' fra slutningen af august.

  • Heidi Robdrup bliver chef for 'Deadline' på DR2 fra august 2012. (Foto: Maja Dige Christensen © Type 1)
  • Heidi Robdrup bliver ny chef for 'Deadline' på DR2 (Foto: Maja Dige Christensen © Type 1)
  • Heidi Robdrup bliver chef for 'Deadline' på DR2 fra august 2012. (Foto: Maja Dige Christensen © Type 1)
  • Heidi Robdrup bliver chef for 'Deadline' på DR2 fra august 2012. (Foto: Maja Dige Christensen © Type 1)
1 / 4

Heidi Robdrup, som i de seneste år har huseret på DR Nyheders udlandsredaktion som redaktør, souschef og chef, bliver ny chef for DR2's nyhedsmagasin 'Deadline' i slutningen af august.

"Det er det mest spændende og udfordrende job i DR netop nu. Muligheden for at stå i spidsen for 'Deadline', som i mine øjne er flagskibet på DR2, var simpelthen for stor til at sige nej til," siger Heidi Robdrup.

Hun glæder sig til at bidrage til den udvikling, som DR2 skal igennem, når kanalen i det nye år skal være en ren nyheds- og samfundskanal.

"'Deadline' har det DNA, som det nye DR2 skal bygges op med. Nu går vi ind i en forandrings- og udviklingsproces, som skal lære os, hvordan vi udnytter det DNA til bedst mulig gavn for seerne," siger hun.

En dygtig leder

  DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, siger, at med Heidi Robdrup har programmet fået både en særdeles skarp journalist og en dygtig leder og udvikler.

"Det har hun bevist først som journalist, siden som daglig chef på 'DR2 Udland' og senest i rollen som udlandsredaktør. Det er lige præcis en profil, som bliver vigtig i den kommende periode, hvor arbejdet med at styrke DR2's profil på aktualitets- og nyhedsstof bliver intensiveret," siger han.  

Heidi Robdrup, der er 34 år, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, hvor hun også har læst mellemøststudier. Efter praktiktiden på Politiken har hun været omkring Dagen og Nyhedsavisen, og for Fyens Stiftstidende, Nordjyske Medier og Radionyhederne arbejdede hun i en årrække som rejsende reporter og dækkede konflikt- og katastrofeområder til avis, radio og tv.

  Telfonnummer: 3520 3106   Afdeling: DR Kommunikation & Presse   Navn: Morten Nevado   Titel: Journalist Anden kontaktperson Pressekontakt: Yderligere oplysninger

Facebook
Twitter