Ny chef for DR København

Peter Led Korsgaard er ny redaktionschef for DR København. Han ser frem til at være med til at flytte den stærke regionale journalistik ind på alle DR’s platforme. 

Peter Led Korsgaard er ny chef for DR København. Han afløser Casper Dall. (Foto: Lars Møller Hansen)

Peter Led Korsgaard, 38, er pr. 1. juni ny redaktionschef for

DR
København. Han har siden 2015 været redaktionsleder samme sted og afløser Casper Dall, som er blevet pressechef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Om valget siger ledende distriktschef Peder Meisner:

- Peter Led Korsgaard er en journalistik ildsjæl, der som redaktionsleder har været helt

afgørende
for den positive udvikling,
DR
København har været igennem de seneste år med fokus på stærk og dagsordensættende journalistik fra hele
hovedstadsområdet
. Peter har de rigtige ideer og de rigtige evner til at drive udviklingen endnu længere. Han er ambitiøs, engageret og så har han de personlige egenskaber, der skal til for at være en god chef for
DR
København.

Højt journalistisk niveau skal fastholdes

Programmet ’P4 Morgen’ fra

DR
København vandt i 2018 en Prix Radio-pris som årets nyheds- og aktualitetsprogram. Det bliver den nye redaktionschefs opgave at fastholde det høje journalistiske niveau, men også at tage
DR
København videre i den udvikling af
DR
’s 9 distrikter, som er i fuld gang.

Peder Meisner forklarer:

- Vi skal have flere og bedre historier fra alle distrikterne ind i de nationale platforme som ’TV-Avisen’, ’Radioavisen’ og dr.dk for at binde hele landet sammen.

DR
København dækker et kæmpe område med rigtig mange mennesker, som også lever meget forskellige liv, og det er meget stor og vigtig opgave at lave kvalitetsjournalistik, hvor alle grupper af borgere oplever deres liv spejlet i vores programmer.

Tættere på lytterne

Peter Led Korsgaard, der selv bor i Tårnby og dermed i

DR
Københavns sendeområde, siger om sit nye job:

- Jeg glæder mig til at være med til at udvikle den stærke journalistik, som mine dygtige kolleger står for, og flytte den ind på alle

DR
’s platforme, så hovedstadsborgerne også kan spejle sig i
DR
’s største flagskibe TV-aviserne og radioavisen. Og så glæder jeg mig til at være med til at rykke
DR
København endnu længere ud i vores sendeområder og tættere på vores lyttere. Med 33 kommuner og cirka to millioner borgere er vores sendeområde meget sammensat. Derfor skal vi sørge for at komme helt ud og spejle livet i hele området fra Køge i syd til Halsnæs i nord.

CV

  • Født og opvokset i Juelsminde, men flyttede i 2010 til København og i 2015 til Tårnby

  • Gift med Christina og har to døtre på 4 og 6 år

  • 2015 – 2020: Redaktionsleder på DR København

  • 2011 – 2015: Journalist på Ekstra Bladet

  • 2010 – 2011: Journalist på Sjællandske Mediers redaktion i Sorø

  • Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2010

Facebook
Twitter