Ørnen - en krimi-odyssé i 24 afsnit

Ørnen er en krimi-odyssé i 24 afsnit. Hovedpersonen er Hallgrim Ørn Hallgrimsson, halvt islænding, halvt dansk. Udadtil en yngre, handlekraftig, viljestærk og charmerende kriminalefterforsker. Indadtil et bål af fortrængte følelser medbragt fra barndommens Island.

Ørnen er en krimi-odyssé i 24 afsnit. Hovedpersonen er HallgrimØrn Hallgrimsson, halvt islænding, halvt dansk. Udadtil en yngre,handlekraftig, viljestærk og charmerende kriminalefterforsker.Indadtil et bål af fortrængte følelser medbragt fra barndommensIsland.

- På det ydre plan er ’Ørnen’ en modernekrimiserie med en succesrig helt med masser af spænding, action oggodt skuespil, som det kendes fra spillefilm. På det indrepsykologiske plan handler ’Ørnen’ om en mand på randen af eneksistentiel livskrise - en mand som er ekspert i at tage ansvarfor andre, men ikke magter at tage ansvaret for sig selv, fortællerDR1 chef Lars Grarup om ’Ørnen’, som har premiere søndag den 10.oktober kl. 20 på DR1. I alt otte afsnit sendes i løbet afefteråret.

Godt hold omkringsig
Ørnen er ikke alene om det. Omkring sig har hanet fast lille hold af gode karakterstærke personer, som hjælper hammed efterforskningsarbejdet. Hjemme i København er Thea,politimester og Ørnens overordnede - en realitetssikker kvinde, somværdsætter menneskets evne til at tænke. Her finder vi også MarieWied, vice-politimester, en juridisk og målrettet begavelse, enkvinde på toppen af livet, med mange knuste mandshjerter bag sig,da vi møder hende første gang. Derudover er der Ørnens gode ven ogrejsekammerat Nazim. Lidt af en gadedreng, der ikke frygter dendirekte konfrontation. Holdets nålestribede skræk er Frandsen, derkan strippe enhver bestyrelsesformand. Desværre også en gang imellem omverdenens skræk med sit humørforladte og pedantiske sind.IT-eksperten på holdet er Michael, som tilbringer det meste aftiden foran computeren. Han formidler et ydre talent for atkommunikere med det modsatte køn rigtig dårligt. Sidste person påholdet er kriminalassistent Ditte Hansen. Et naturtalent som elskerat finde den lille brik, der får det store puslespil til at gå op,men som altid kæmper med dårlig samvittighed over ikke at væresammen med sine børn.

Virkelighedens verden
Ifølge FNomsætter den organiserede kriminalitet årligt for over 1500milliarder euro eller næsten 10 gange det danskebruttonationalprodukt. Handlen med narko udgør alene 8 % af densamlede verdenshandel og tangerer dermed omsætningen af olie oggas. Efter kommunismens kollaps i Central- og Østeuropa harorganiserede kriminelle derudover sat sig tungt påstatsinstitutioner og banker - ligesom den grænseoverskridendekriminalitet er eksploderet.

- Det helt nye ved ’Ørnen’ – og det som adskillerden fra andre danske tv-serier - er, at den bevæger sig udenforDanmarks grænser og dermed får et internationalt snit. Såledestages seerne med på en fascinerende rejse rundt i hele Skandinaviensammen med Ørnen. Det giver naturligvis en helt ny oplevelse iforhold til, hvad vi er vant til – det giver nogle ekstremt flottebilleder, det giver dynamik og forandring i historien, og såafspejler det ikke mindst virkeligheden, som den ser ud netop idag, fortæller Ingolf Gabold, chef for DR TV Drama.

Et andet aktuelt og foruroligende aspekt i denverden vi lever i, er samarbejdet mellem terrorisme og organiseretkriminalitet. Hvor de to supermagter under den kolde krig støttedehver sine politiske oprørsgrupper, har mange politiske og religiøseoprørsgrupper nu i stedet indgået et samarbejde med organiseredekriminelle. Det udvidede EU har endnu ikke noget entydigt svar pådisse udfordringer blandt andet på grund af store forskelle imenneskesyn og jura. EU-landene må i første omgang tage hver derestiltag.

Fiktionens særlige afdeling
I ’Ørnen’sførste episode oprettes der i Danmark - ikke ulig de seneste tiltagi virkelighedens verden - en særlig afdeling under Rigspolitiet forgrænseoverskridende, organiseret kriminalitet. Afdelingenetablerer, med udgangspunkt i den fælles nordiske kulturbaggrund,hurtigt et samarbejde med lignende myndigheder i Sverige, Norge ogFinland.

Selv om den særlige afdeling naturligvis kunhar juridisk myndighed i Danmark, følger den ofte efterforskningentil dørs på tværs af grænserne først og fremmest i det nordiske rum- men afdelingen kan også, med udgangspunkt i Den europæiskeArrestordre, samarbejde med relevante politimyndigheder i hele detudvidede EU.

Kendte medvirkende
Blandt demedvirkende i Ørnen finder vi danske skuespillere, som debutereroverfor det helt brede publikum sammen med en række skuespillere,de fleste allerede kender godt fra film, tv og teater. Udover JensAlbinus som Ørnen medvirker Ghita Nørby, Susan A. Olsen, JanusBakrawi, David Owe, Marina Bouras og Steen Stig Lommer i de bærenderoller. Derudover vil der vanen tro for DR1s dramaserier dukkeandre kendte navne op i enkelte afsnit. Blandt dem er Asger Reher,Christian Mosbæk, Morten Suurballe, Niels Anders Thorn, JakobCedergren og Jens Jørn Spottag

Bag om Ørnen
Selve det kreative holdbag ’Ørnen’ byder på erfarne og højt anerkendte kunstnere, somtidligere har været med til at skabe succeser som ’Nikolaj ogJulie’, ’Taxa’ og ’Rejseholdet’, der som den første danske tv-serienogensinde vandt en international Emmy award.

Serien er skrevet af forfatterparret Mai Brostrømog Peter Thorsboe, og blandt instruktørerne er Niels Arden Oplev(konceptuerende), Jannik Johansen, Jørn Faurschou, Martin Schmidt,Søren Kragh-Jacobsen og Kristoffer Nyholm. Fotografer på serien erbl.a. Lars Vestergaard (konceptuerende), Eric Kress, Bjørn Blixt,Henrik Jongdal og Bo Tengberg. Serien er klippet af bl.a. Søren B.Ebbe (konceptuerende), Lars Therkeldsen, Kathrine Ambus, MarieLouise Bordinggaard og Leif Kjeldsen. Komponisten er Jacob Groth ogSøren Gam er designeren. Pernille Sutherland er line-producer,Michael Bille Frandsen er producer og Sven Clausen er executiveproducer.

Ørnens ydre placering er på spidsen af Holmen vedindsejlingens til Københavns havn, hvor der er kig til flere af detdanske samfunds indflydelsesrige institutioner. Og hvor Kong Chr.IV’s gamle mastekran som et vartegn for serien løfter sig over denbygning, hvor Ørnen har hovedkvarter.

Seriens interiør er bygget i DR’s store filmstudie,hvor der hersker stolte traditioner fra tidligere DR TV-Dramasucceser som nævnt ovenfor. Her har scenografen Søren Gam skabt enimponerende dekoration i tre etager, hvor nutidige og fortidigematerialer mødes. I studiet står desuden en politistation imoduler, der hurtigt kan ændres fra at illudere Kastrup overGöteborg til Oslo, Helsingfors eller Stockholm.

Serien produceres i blokke på to afsnit á 58minutter. Hver blok har sin egen instruktør og fotograf, som erblandt Danmarks dygtigste filmkunstnere. I hver blok bevægerhistorien sig gerne over landegrænser. Således fører første blok,udover Hallgrims indre rejse tilbage til Island, os til Sverige.Herefter går turen til Norge i to blokke for igen at havne iSverige. Det har også betydet en udvidelse af grænserne for holdetbag kameraet, som løbende har samarbejdet med lokal arbejdskraft ogkompetence.

Figurer/medvirkende:

Hallgrim Ørn Hallgrimsson
, kaldet Ørnen (Jens Albinus).
Efterforskningsleder. Hallgrim ligner en mand, der har letved livet. Han er charmerende, handlekraftig og vittig - har en godfysisk, er en indlysende leder og en damernes ven med hele tolykkelige skilsmisser bag sig.

Han er en usædvanlig intuitiv begavelse. Han hardet med at få lykkelige indfald, der ikke nødvendigvis kanforklares logisk, men som han selv har fuld tillid til og sætterhele sin beslutsomhed bag.

Hallgrim er søn af en islandsk far og en dansk morog har to yngre søskende. Forældrene blev skilt, da han var heltlille, og Hallgrim påtog sig alt for tidligt ansvaret for familiensoverlevelse, fordi moren ikke ville tage mod almisser fraeksmanden. Som konsekvens af den opvækst udviklede han en heroiskattitude til livet - med store omkostninger på det personlige plan,men med lige så stor succes i karrieren.

Efter en veloverstået sproglig studentereksamenflyttede Hallgrim til Danmark, hvor han, efter et halvhjertetforsøg med et humaniora-studie, gik ind i militæret, hvor han blevofficer i sprængningsgruppen i Farum. Han kunne have fortsat sinkarriere i militæret, men valgte i stedet politiet, hvor hanhurtigt avancerede til chef for aktionsstyrken. Som 36-årig blevhan udnævnt til landets yngste vicekriminalinspektør og leder afforhandlergruppen. Hans uddannelse og beherskelse af flere sprogbetød, han hurtigt blev sendt på en yderst vanskelig FN-mission iPalæstina. 

Hallgrim er nu vel tilbage i København, men harendnu ikke besluttet, hvilken stilling han vil søge indenforpolitiet. Han bor på et hotelværelse med sine ejendele. Detmidlertidige forekommer ham helt naturligt.

Hallgrim har ind i mellem svært ved at huskeNietzsche’s råd: ”Den, der kæmper mod et uhyre, skal tage sig i aktfor ikke selv at blive et uhyre”. I Palæstina udviklede han en tiltider skræmmende brutalitet for at nå sine mål. Den kan han, itrængte situationer, stadig falde tilbage på. Han kan komme helt udpå kanten og ved det godt selv. Arbejdet er hans passion - det erdet, der driver ham. Men det er også det, der hidtil har forhindretham i at komme i kontakt med sig selv. Det har kastet ham ud ikrisen, som gør, at han undertiden pludselig bliver ramt afvoldsomme og gådefulde angstanfald, når han er alene.

Uden at vide det står Hallgrim foran et radikaltbrud med nogle livsmønstre, han ikke anede, han lå under for - ogmødet med en gåde fra sin fortid.

Jens Albinus (Hallgrim Ørn Hallgrimsson,kaldet Ørnen) - har hidtil overvejende fundet sine storeudfordringer på teatret, siden han blev færdiguddannet fraSkuespillerskolen ved Aarhus Teater i ’89. Han forblev ansat påteatret frem til ’94 og kaldte på opmærksomhed i roller i bl.a.’Parasitterne’ (90), ’Hvide nætter’ (92), ’De tre musketerer’ (93),’Jeppe på Bjerget’ (93), ’Gensynets Trilogi’ (94) og ’Engle iAmerika’ (95). Fra midten af 90-erne har først og fremmest dekøbenhavnske scener kunnet trække på Jens Albinus’ talent, bl.a. i’Dark’ (94) på Betty Nansen Teatret, ’Mysterier’ (96) på HusetsTeater, ’Den yderste konsekvens’ (99) på Edison samt’Helligtrekongersaften (96), ’Det kvindelige selskab’ (97) og’Egelykke’ (2000) på Det Kgl. Teater. Selv om en Hamlet-opsætning,med Albinus i titelrollen, iscenesat af schweiziske Stefan Bachmannpå Det Kgl. Teater i 2002 blev lagt ned, kom Jens Albinus alligeveltil at spille Hamlet ved opsætningen på Kronborg i sommeren 2003.Teaterkarrieren har også ført Jens Albinus til udlandet - i 2000spillede han titelrollen i ’Faderen / Der Vater’ på Volksbühne iBerlin og i efteråret 2003 fulgte den krævende hovedrolle i StefanBachmanns opsætning af Paul Claudels ’Silkeskoen / Der SeideneSchuh’ på Basel Nationalteater. Det er gang på gang fremhævet omJens Albinus, at han har en fantastisk evne til at vise nye sideraf klassiske roller.

Jens Albinus har ikke alene markeret sig påscenen, men også bag - han har skrevet og instrueret’Nederdrægtighedens Historie’ (99) på Kaleidoskop, ’Heleneshimmelfærd’ (2000) på Teater Grob og Det Kgl. Teaters ’Udvidelse afKampzonen’ (2002), for hvilken han modtog Teaterkatten.

Men det store brede publikum har først ogfremmest mødt Jens Albinus på filmlærredet i bl.a. ’Anton’ (96),’Portland’ (96), den første Dogme-film ’Idioterne’ (98), ’Den blåMunk’ (98), ’Dancer in the Dark’ (2000), ’Bænken’ (2000), denprisbelønnede præstation i ’At kende sandheden’ (2002) og senestDogme-filmen ’Forbrydelser’ (2004).

På tv har DR’s seere kunnet opleve JensAlbinus i bl.a. novellefilmene ’Din for altid’ (99) og ’ZachariasCarl Borg’ (2000) samt afgangsfilmen ’Gottlieb’ (2001). Med ’Ørnen’får Jens Albinus sin første store gennemgående tv-rolle.

Thea Nellemann (Ghita Nørby).
Politimester i Rigspolitiets nye afdeling forgrænseoverskridende, organiseret kriminalitet. Udnævnelsen af Theaer en stor overraskelse - ikke mindst for hende selv. Hun er enlivskraftig kvinde med stor realitetssans og havde affundet sigmed, at tiden for længst var forpasset til nye udfordringer. Hunkommer fra en stilling som afdelingsleder i Justitsministeriet. Huner ekspert i international ret og har tidligere arbejdet somvice-statsadvokat for Rigsadvokaten. På trods af den fine juridiskekarriere er hun ikke udpræget systemets kvinde - også af den grunder hendes udnævnelse noget af en overraskelse.

Thea sætter menneskets evne til at tænke megethøjt. Hun har en ægte dialektisk holdning til tilværelsen.Sandheden ligger et sted i foreningen af modsætninger. Og dissemodsætninger skal der frit - med intelligens og temperament - givesudtryk for. Hun kunne uden tvivl have gjort en endnu flotterekarriere, hvis hun havde afholdt sig fra sine mange kronikker om deforskellige politiske tiltag, som skiftende regeringer findermagtpåliggende.

Men når Thea mener, at den nye terrorlovgivning kangive problemer for den personlige frihed, så anser hun det som sinpligt at give udtryk for det, før loven er blevet vedtaget - førstderefter er det hendes pligt at sørge for, at loven efterleves.Dette mellemspil opleves tit af mere medgørlige typer i systemetsom irriterende og overflødigt – ikke mindst fordi Thea, som en afde få, formår at tale jura i et sprog, der er til at forstå foralmindelige mennesker. Thea er i øjenhøjde med både tiden og demennesker, hun står overfor - og ser sig selv som en fordomsfrikvinde. Hun har dog samtidig en meget lav smertetærskel hvad angårandres intelligens.

Thea er en ildsjæl - både på det private og detarbejdsmæssige plan. Som chef er hun virkelig sine folks kvinde.Hun stiller altid op for dem og er altid tilgængelig. Hun udfordrerdem hele tiden intellektuelt, skælder ud når de er for tunge irøven, men er samtidig meget ambitiøs på deres vegne. Og hvis nogenandre anfægter hendes folk, så forsvarer hun dem med næb ogklør.

Thea er på attende år gift med Ib, som er 66 år ogrådgivende civilingeniør. Sammen har de fem sammenbragte børn. Theaog Ib bor i et stort hus, hvor der altid er plads til børn ogbørnebørn - og Thea omfatter hele familien med stor kærlighed oggenerøsitet. Thea har desuden fundet tid til at udgive en rækkerigtig gode børnebøger under navnet Fanny Bille.

Thea er fuldstændig klar over, at hun sompolitimester for den nye afdeling kun er tiltænkt at være enovergangsfigur. Dels er hun formidabel til at sparke nye projekteri gang. Dels skal den nyudnævnte vice-politimester Marie Wied havetid til at modne, før hun skal overtage ledelsen. Men Thea opdager,at hun elsker jobbet og føler, at hun for første gang i sit liv erkommet på den helt rigtige hylde. Så Thea beslutter, at hun erkommet for at blive.

Ghita Nørby (Thea Nellemann) - er én af voreabsolut største nutidige skuespillere - som langt ud over de danskegrænser har glædet publikum med sine præstationer. Lige sidenuddannelsen på Det Kgl. Teaters elevskole i ’54 har Ghita Nørbymedvirket i små hundrede spillefilm, en mængde radio- ogtv-dramatik samt en lang række teaterforestillinger.

Ghita Nørby har tilbragt langt størstedelen afsit teaterliv på Det Kgl. Teater, selv om det også er blevet tilmarkante afstikkere til andre københavnske scener, siden hun i ’59fik et højt berømmet gennembrud i Erling Schroeders legendariskeopsætning af ’En duft af honning’ på Allé-Scenen. Derefter fulgteen lang række hovedroller på bl.a. Allé-Scenen, Det Ny Teater,Folketeatret og Gladsaxe Teater, indtil hun i 70-erne vendtetilbage til Det Kgl. Teater. Én af milepælene de følgende år, bådepersonligt og kunstnerisk, var arbejdet med Ingmar Bergmansopsætning af ’Misantropen’ - derefter fulgte andre karakterroller ibl.a. ’Et Dukkehjem’, ’Toreadorvalsen’, ’Tribadernes nat’, ’Gladedage’ og ’Hvem er bange for Virginia Woolf’. Blandt Ghita Nørbysseneste præstationer på de skrå brædder er ’Gengangere’ (99),’Glasmenageriet’ (2001), ’Celestina’ (2002), ’Vores sensommer’(2003) og ’To kvinder’ (2004) på Det Kgl. Teater, ’Arsenik og gamlekniplinger’ (2001) på Det Danske Teater, ’Søstrene’ (2000) og’Misantropen’ (2003) på Betty Nansen Teatret. En lang række afdisse forestillinger er optaget og udsendt på DR TV.

Ghita Nørby fik sin filmdebut i ’Ung leg’(56), hvor hun for første gang spillede sammen med Frits Helmuth -siden har de to gang på gang fejret triumfer sammen, både på scenenog det store lærred.

Filmkarrieren er fortsat gennem alle årene oghar resulteret i en lang række markante præstationer, over ’Dansenmed Regitze’ (89), ’Freud flytter hjemmefra’ (91) og ’Den godevilje’ (92) til senest bl.a. ’Her i nærheden’ (2000), ’En kort enlang’ (2001) og ’Arven’ (2003).

Også på DR TV er det blevet til en rækkeuforglemmelige figurer siden Panduro-filmene i 70-erne og hendesIngeborg Skjern i ’Matador’ (78-82) - bl.a. i ’Riget I og II’ (94 +97), ’Edderkoppen’ (2000) og senest som Ingrid Dahls mor, Bibi, i’Rejseholdet’ (2000-2003).

Mængden af de velgørende initiativer GhitaNørby har haft tid og overskud til at yde en indsats for er ligesåstor som listen over de priser og hædersbevisninger, hun harmodtaget, er lang. Senest er

Ghita Nørby af sine kolleger udnævnt somæresmedlem af Dansk Skuespillerforbund.

Marie Wied (Marina Bouras).
Vice-politimester. Marie har vundet ry som en af singenerations bedste juridiske begavelser i retssalen. Ingen kan somhun tale til dommernes eller nævningernes følelser. De seneste parår har hun været fungerende vice-statsadvokat hos Statsadvokaten iKøbenhavn, Martin Howitz. I et par store, spektakulære sagerudgjorde de et frygtindgydende par, der både fik medhold i hårdedomme og næsegrus beundring i pressen.

Da Rigspolitiet med opbakning fra regeringenbesluttede at oprette den nye internationale afdeling, lå detderfor i luften, at den skulle Marie være chef for. Men pludseligmente Howitz, at Marie måske alligevel var for ung og anbefalede istedet Thea – med Marie som hendes næstkommanderende. Howitzforklarer sin indstilling overfor Marie med, at andre let villekunne lægge noget forkert i en så stor forfremmelse, eftersom dethar været almindeligt kendt, at de to havde et kort, men hektiskforhold til hinanden. Marie ved udmærket, at han er dybt såretover, at hun forlod ham.

Trods denne skuffelse har Marie meget at takkeHowitz for. Han er en mester i retorik og har lært hende lydhørhedoverfor de politiske strømninger og evnen til at forvalte karrierenperfekt i den forbindelse - samt fået hende til at forstånødvendigheden af flid og selvdisciplin. Marie ved bedre end nogen,at jobbet som vice-mester betyder fast arbejde - også derhjemme,hver aften og hver weekend.

Marie har stor indlevelse i andre mennesker, erviljestærk og målrettet. I retssalen vinder hun let den anklagedestillid med en tilsyneladende naivitet for derefter at hugge til meden brutalitet, der kan få selv den mest rå drabsmand til at brydesammen.

Da vi møder Marie første gang, er det en ung kvindepå toppen, som udstråler livsglæde og lattermildhed - og medadskillige knuste mandehjerter på samvittigheden. Hun lever etabsolut selvvalgt single-liv i en lækker tre-værelses vedhavnefronten i København. Køkken og alrum - stor dobbeltseng og tvi soveværelset - og et helt værelse fyldt med dyrt tøj og masser afsko. Hun har ingen planer om at få børn - men er begyndt at følesig noget ensom i takt med at veninderne stifter familie. Hunfrygter det liv, der skjuler sig på den anden side af de fyrre. Hunhar flere gange forsøgt at binde sig til en mand, men får hver gangklaustrofobi.

Marie er vokset op i en kunstnerfamilie. Hendes farer den berømte danske maler Christian Wied - hendes mor, Hanne, haradministreret farens talent, økonomi og sociale opstigen, den storefamilie og alle vennerne. Der var store forventninger til Marieskunstneriske talent, men til alles overraskelse valgte hunjurastudiet - styret af en ungdommelig, men stærkretfærdighedsfølelse. Marie er skræmt af et halvbittertmoderbillede, der har ofret sig for mandens karriere og er udpræget’fars pige’ - endnu har ingen mand kunnet konkurrere med hanskreativitet og rækkevidde og dermed komme på tale som en værdigmedspiller i hendes liv. Men da hun møder Hallgrim, sker der nogethelt nyt med hende.

Marina Bouras (Marie Wied) - Medvirkede,allerede før hun afsluttede sin uddannelse fra Statens Teaterskolei ’95, i ’ A Clockwork Orange’ (93) på Betty Nansen Teatret ogfortsatte karrieren på de skrå brædder i bl.a. ’Hvide løgne’ (96)og ’Den gerrige’ (96) på Nørrebros Teater, ’Rotten’ (97),Bigamisten’ (97) og ’Allergitrilogi’ (97) på Mammut-teatret, ’Indpå Livet’ (98) på Det Kgl. Teater, ’Cut Up’ (99) på Teater MungoPark, ’Billedmagerne’ (99) på Aarhus Teater, ’Natløberne’ (2000) og’Den Skaldede Sangerinde’ (2002) på Teatret ved Sorte Hest, ’Siska’(2000) på CaféTeatret, ’Misantropen’ (2001), ’Serenade’ (2002) og’Den arabiske nat’ (2004) på Husets Teater,

Marina Bouras fik sin spillefilmdebut i denførste Dogme-film ’Idioterne’ (98) og har siden medvirket i ’Iwonder who’s kissing you now’ (98), ’Nattens engel’ (98) og ’MiseryHarbour’ (99). Men faktisk har Marina haft en væsentlig del af sinkarriere på DR - foruden adskillige programmer på Radioteatret harMarina bl.a. medvirket i novellefilmene ’Mappen’ (95), ’Lille John’(95), ’Café Hector’ (96), ’Ved verdens ende’ (99), mini-serierne’En fri mand’ (96) og ’Dybt vand’ (99) samt en række afsnit af’Taxa’ (97-99), et enkelt afsnit af ’Rejseholdet’ (2000-2003) ogsenest tv-filmen ’Se dagens lys’ (2003).

Nazim Talawi (Janus Bakrawi).
Kriminalassistent. Nazim er født i Danmark, som eneste drengud af en søskendeflok på fem, af palæstinensiske forældre. Hankunne ligeså godt være endt som kriminel, men kom ind i politietvia en bokseklub, hvor træneren, som var en ældre politimand, fikham hevet ud af et dårligt miljø. Han blev færdig på politiskolensom 23-årig og arbejdede derefter, efter eget ønske, i tre år somordensbetjent på Station 1 i København. Nazim er lidt af engadedreng og går ikke af vejen for en konfrontation. I erkendelseaf at han måske havde brug for at komme videre, søgte han væk.

Nazim kom over i kriminalpolitiet for senere atblive udsendt som politiofficer. Her lærte han Hallgrim at kendeunder missionen til Palæstina. De udviklede et stærkt sammenhold ogobserverer begge parternes svigtende respekt for menneskeliv. Defår begge skrammer på sjælen.

Nazim hjemsendes et år tidligere end Hallgrim ogbegynder at arbejde under-cover for narkopolitiet i København. Hanbliver rodet ind i en voldssag, og han ender i retten som anklaget- med Marie som anklager. Marie kræver Nazim fyret fra politiet -og han bliver sendt på ferie, mens retssagen kører. Ved seriensstart kræver Hallgrim, at Nazim assisterer ham ved politidrabet ogen mulig gidseltagning i Københavns Lufthavn - Nazim kender demistænktes bagland, og Hallgrim ved, at han kan stole på ham.

Da Thea efterfølgende tilbyder Hallgrim jobbet somefterforskningsleder af sin særlige afdeling, betinger han sig, atNazim kommer med over i gruppen. Marie er ikke tilbøjelig til atfrafalde sagen mod Nazim - men det lykkes Hallgrim at overtalehende - på sin helt egen måde. Nazim slipper med en påtale ogbliver optaget i gruppen. Han bliver Hallgrims nærmeste fortroligeog rejsefælle - de kommer til at tilbringe lange vagter sammen, påkontoret, i bilen, i flyet o.s.v.

Selv om Nazim og Hallgrim udgør et stærkt team, erNazim stadig en slagsbror. Måske kommer Hallgrim til at fortryde,at han overtalte Marie til at lade Nazim blive i politiet.

Janus Bakrawi (Nazim Talawi) - blev uddannetfra Skandinavisk Teaterskole i ’95 og har siden medvirket i bl.a.’Drengene i Skyggen’ (2000) på Edison, ’Længe Siden’ (99) og’Lillerød’ (2001) på Dr. Dantes Aveny samt ’Coconut’ (2003) og’Enten eller’ (2004) på Bådteatret. I sommeren 2004 medvirkedeJanus som Horatio i årets opsætning af ’Hamlet’ på Kronborg.

Gennembruddet i forhold til det store og bredepublikum har Janus Bakrawi dog først og fremmest fået via film medsine præstationer som henholdsvis vordende brudgom iloyalitetskrise med sin indvandrer-familie i ’Sinans bryllup’ (97),og som den utilpassede og rodløse desperado i ’Pizza King’ (99) -begge film er også vist på DR. På det store lærred har Janusyderligere gjort sig bemærket i bl.a. ’Nattens engel’ (98),’Klatretøsen’ (2002), ’Zakka West’ (2003) og ’Tvilling’ (2003). PåDR1 har Janus medvirket i tv-filmene ’Proforma’ (97) og ’Deadline’(97) samt en række afsnit af ’Taxa’ (97-99). Men Janus Bakrawi harogså gjort en indsats bag scenen og kameraerne - foruden idé ogresearch til den prisbelønnede film ’Bagland’ (2003) har han væretmedforfatter på teaterstykket ’Coconut’ (2003) samt filmene ’PizzaKing’ (99) og ’Tvilling’ (2003).

Villy Frandsen (Steen StigLommer).
Vice-kriminalkommissær. Frandsen er hentet direkte fraStatsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet - i daglig talekaldet bagmandspolitiet. Han har tidligere været tjenestegørende iInterpol, hvor han var udstationeret forbindelses-officer i Riga.Han er ekspert i økonomisk kriminalitet og pengestrøms analyse -med en viden på niveau med en statsautoriseret revisor. Han har afsamme grund opbygget en betydelig privat formue, som han hægernidkært om.

Frandsen er alle de nålestribedes skræk. Ingen kanså respektløst ’strippe’ en ældre estimeret bestyrelsesformandeller en arrogant ung sidegade-vekselerer, som er røget ud på etskråplan.

Frandsen er ikke noget imødekommende menneske. Haner nærig, pedantisk og smålig - og uden humor, hvilket dog kan giveanledning til en del humoristiske situationer. Han erperfektionist, hvilket rent arbejdsmæssigt er en gave, menpersonligt en hæmsko, fordi han fuldstændig er ude af stand til atslippe kontrollen.

Frandsen er på 33. år gift med Elin, som ersygeplejerske. Sammen har de to drenge, Torsten og Søren.

Som Danmarks største kapacitet inden for økonomiskkriminalitet er det umuligt for Hallgrim at komme uden om Frandsen.Men der er ingen i den nye afdeling, som umiddelbart glæder sig tilat arbejde sammen med ham.

Steen Stig Lommer (Villy Frandsen) - harværet en flittig benyttet skuespiller lige siden han afsluttede sinuddannelse på Statens Teaterskole i ’84. Hans bredtfavnende talenthar givet ham roller i alle genrer, fra klassikere til nutidigdramatik, fra tragedier til komedier og revy. Efter en lang rækkeforestillinger har han senest kunnet opleves i bl.a. ’Tre Søstre’(97) og ’Manden som bad om lov til at være her på jorden’ (2000) påRialto Teatret, ’Det nye spil om enhver’ (98) på Nyt DanskDanseteater, ’Tivoli Revyen’ (99), ’Nürnberg Backstage’ (99) påEdison, ’Billedmagerne’ (98), ’Jeff Koons’ (2001) og ’Søstrene’(2001) på Betty Nansen Teatret, ’Glemslens Kys’ (2000) på HusetsTeater, ’En spurv i tranedans’ (2000) og ’Familiehistorier.Beograd’(2000) på Det Kgl. Teater, ’Skrigerne’ (2001) på Aveny-T,’Kameliadamen’ (2002) på Gladsaxe Teater, ’Den Skaldede Sangerinde’(2002) på Teatret ved Sorte Hest samt ’Helligtrekongersaften’(2001), ’Som Man Behager’ (2002) og ’Stor Ståhej for Ingenting’(2003) på Grønnegårds Teatret.

Siden filmdebut’en i ’Århus by night’ (89) erdet også blevet til en bred og varieret karriere på det storelærred - blandt de seneste film, Steen Stig Lommer har medvirket i,er ’Når mor kommer hjem’ (98), ’Albert’ (98), ’Pizza King’ (99) og’Manden bag døren’ (2003).

Også de elektroniske medier har haft rigmulighed for at trække på Steen Stig Lommers talent - foruden enrække programmer for Radioteatret, har han de senere år medvirket ibl.a. ’Karrusel’ (98) og ’Forsvar’ (2003) på TV2 samt ’Rejseholdet’(2000-2003), ’Edderkoppen’, ’Se dagens lys’ (2003), ’Afgrunden’(2004) og ’Krøniken’ (2004) på DR1.

Sideløbende med karrieren som skuespiller harSteen Stig Lommer også ydet en mere usynlig indsats for danskteater. Han var i flere år medlem af styrelsen i det daværendeBådteatret og har i denne sommer taget hul på sin første sæson somdirektør for hovedstadens grønneste friluftsteater, GrønnegårdsTeater.

Michael Kristensen (David Owe).
IT-ekspert. Michael er ofte den første, der møder og densidste, der går. Han har tilsyneladende ikke noget liv udenforkontoret. Han er lidenskabeligt optaget af alt, hvad der har medcomputere, web-cam og mobiltelefoni at gøre. Han er fantastiskhjælpsom og meget ambitiøs i den forstand, at det han er god til,sætter han en ære i at gøre endnu bedre.

Michael har tilbragt størstedelen af sin barndom ogungdom foran en computer. Han er manden, som i løbet af no-time kanfå kontakt med databaser overalt i Europa - og han kan bryde ethvilken som helst pass-word. Kort sagt, en mester i kommunikation.Men han er uden evne til at kunne kommunikere med det modsatte køn.Han insisterer imidlertid hårdnakket på, at han er ’selvvalgtsingle’. Det modsatte køn registrerer dog lynhurtigt hansattraktive ydre.

Da Thea beslutter at spendere en betragtelig del afbevillingen på det mest avancerede kommunikationsudstyr, bliver detMichael, der kommer til at stå for indkøbene. Det svarer til atgive en syvårig dreng tusinde kroner og slippe ham løs i enslikbutik. Til gengæld bliver resultatet fantastisk. I lokalernefor den særlige afdeling indrettes et kontrolrum med computere,monitorer, storskærm og web-cam, så der altid kan kommunikeres medefterforskerne, som ligeledes, ude i marken, er udstyret med detmest moderne indenfor computere og mobiltelefoni.

Michael fylder meget, som han sidder dér; som kongeaf kontrolrummet, koncentreret foran al grejet, med sin uundværligeliter-cola indenfor rækkevidde. Formentlig er han i gang med atkommunikere via web-cam med en af Europols computer-eksperter -eller ved at sørge for, at Thea i København kan få øjenkontakt medØrnen i Stockholm.

David Owe (Michael Kristensen) - er af godegrunde et ret ubeskrevet blad rent arbejdsmæssigt - han afsluttedesin uddannelse fra Statens Teaterskole sommeren 2003 og gik hurtigtderefter i gang med optagelserne til ’Ørnen’. Inden han var færdigpå skolen, har han dog arbejdet som stuntmand på flere film og har,efter sin uddannelse, nået at medvirke i ’The last Show’ (2003) påFredericia Teater og ’Borkman’ (2004) på Aarhus Teater samt et parafsnit af ’Forsvar’ på TV2. Så det bliver en kraftig karrierestartpå DR1 med en gennemgående hovedrolle i ’Ørnen’.

Ditte Hansen (Susan A. Olsen).
Kriminalassistent. Ditte kommer fra KriminaltekniskAfdeling, hvor hun var en af deres bedste polititeknikere. Hunelsker sit arbejde - at finde den lille brik, der kan få det storepuslespil til at samle sig. Hun er lykkelig, da hun får mulighedenfor at søge over i Hallgrims nye gruppe, bl.a. fordi hun har føltsig chikaneret af sin eksmand, som hidtil også har været hendeschef. Hun har ofte måttet lade en opgave gå over på andre hænder,fordi eksmanden ikke har overholdt en aftale om børnene. I sorteøjeblikke fornemmer hun, at han bevidst forsøger at bremse hendesellers lovende karriere.

Selv om Ditte fremover skal være efterforsker igruppen, vil Statsadvokaturen stadig have mulighed for at trække påhendes faglige viden og usædvanlige talent for detaljen somgerningsstedsekspert. Hun er helt på forkant med udviklingenindenfor kriminal-teknikken og er vild med at fortælle om det.Hendes påstand er, at vi i løbet af ganske kort tid vil være istand til at affotografere det atmosfæriske tryk, en personafsætter ved sin blotte tilstedeværelse i et rum. En opfindelse pålinie med DNA’en.

Ditte lever i et konstant dilemma med følelsen afaltid at befinde sig det forkerte sted. Hun er splittet mellem sitarbejde og nærværet med de tre børn Fie (14), Axel (10) og Clara(6). Når en sag kræver hendes tilstedeværelse udover de 37 timerugentligt, eller når arbejdet foregår om natten, må hun ty til atbruge sin ældste datter som barnepige. Hun har dårlig samvittighedover at lægge så stort et ansvar på datterens skuldre, men hun harikke råd til en barnepige. Børnenes far har stiftet ny familie,hvorfor interessen for hans ’gamle’ børn er noget kølnet. Dittesmor tilbyder venligt sin hjælp - men den er svær at tage imod,fordi den er så fuld af skjulte bebrejdelser.

Ditte elsker at tale om sine børn og slynger om sigmed navnene og anekdoterne, som om alle er fuldstændig klar over,hvem Fiemus, Axel og Clara er. Det sker i tryg forvisning om, atalle er mindst lige så interesserede i at høre om børnene, som hunselv er i at fortælle om dem.

Ditte er, hvad arbejde og børn angår, i stand tilat rumme en logistik og en detaljerigdom, som er uforståelig. Tilgengæld har hun en elendig hukommelse, hvad angår alt andet endarbejdet og hendes børn.

Susan A. Olsen (Ditte Hansen) - blevuddannet fra Aarhus Teaters Elevskole i ’93 og lige siden haft enimponerende karriere på scenen, hvor hun på det seneste bl.a. harmedvirket i ’Rigtige piger ta’r penge for det’ (97) og ’The RockyHorror Show’ (2002-03) på Nørrebros Teater, ’Hvad mingvasen gemte’(98) og ’Jeg syn’s jeg kan mærke mit hjerte et sted’ (2001) på DetDanske Teater, ’Dæmoner’ (2001) på Kaleidoskop, ’Elling’ (2003) og’Projekt Danmarksteater’ (2004) på Svalegangen samt ’Vild hverdag’(98), ’Uden hoved og hale’ (98-99), ’Jeg er grim’ (99),’Kærlighedskværulanterne’ (99), ’Animals in Paradise’ (2000) og’Vinden i Piletræerne’ (2003) på Det Kgl. Teater.

Susan spillefilmdebuterede i ’Kun en pige’(93) og har siden medvirket i bl.a. ’Sunes familie’ (96), ’Sliphestene løs’ (2000) og Dogme-filmen ’Et rigtigt menneske’ (2001).Derudover har Susan A. Olsen gjort sig gældende i en rækkeprogrammer for Radioteatret samt en del tv, bl.a. ’Kaos i opgangen’(97), ’Hjerteafdelingen’ (2002) og ’Forsvar’ på TV2. Med sin rollei ’Ørnen’ får Susan A. Olsen sin debut på DR1 med en gennemgåendehovedrolle.

Endvidere - Undervejs i serien vil manmøde en lang række personer, som får betydning for den faste kernesliv - arbejdsmæssigt såvel som personligt. I forbindelse med detnordiske samarbejde bliver det blandt andre politifolk med sammecharge som Hallgrim - svenske Wettergren spillet af PhilipZandén og norske Knut Hauge spillet af BjørnFloberg.

Den person, som fylder mest i Hallgrimspersonlige liv ved seriens start - og som han er meget tæt knyttettil - er hans søster Johanna, spillet af islandske Elva ÓskÓlafsdóttir.   Blandt de øvrige skuespillere, man kanglæde sig til at møde i gennemgående roller, vil være HenrikLykkegaard, Thomas W. Gabrielsson, Nastja Arcel, Karen-LiseMynster og Morten Lützhøft.

I de allerede indspillede afsnit vil mandesuden, blandt mange andre, møde - Jesper Vigant, RegitzeEstrup, Melinda Kinnaman, Asger Reher, Christian Mosbæk, MortenSuurballe, Niels Anders Thorn, Hanne Hedelund Nielsen, JakobCedergren, Hans Henrik Clemensen og Jens JørnSpottag.