P2 flytter ind hos P1 på FM

Fra 1. november kommer P1 og P2 til at dele FM-frekvens som en konsekvens af, at DR har måttet afgive P2's FM-frekvens. Begge kanaler fortsætter døgnet rundt på digital radio.

Den 1. november kommer P1 og P2 til at dele FM-frekvens som en konsekvens af, at DR har måttet afgive P2's FM-frekvens. Begge kanaler fortsætter døgnet rundt på digital radio.

Hvor, hvornår og hvordan

* P1 vil sende på sin sædvanlige FM-frekvens på hverdage fra klokken 06.00 til 18.00, lørdage fra 08.00 til 18.00 og søndag fra klokken 9.54 til 18.00.

* P1 vil fortsætte på sin digitale kanal, hvor den vil sende døgnet rundt – præcis som den gør i sin nuværende form.

* Kanalen vil fortsat hedde P1 på både FM og den digitale kanal.   

* P2 vil sende på P1's FM-frekvens søndag-torsdag fra klokken 18:00 til 06.00, fredag fra klokken 18.00 til 08.00 og lørdag fra 18.00 til 09.54.

* Nogle kabeludbydere og antenneforeninger har P2 inkluderet i kabelpakken. Det betyder, at man fortsat kan høre P2 via sin FM-radio, hvis den er kabeltilsluttet. Kontakt din udbyder for at finde ud af, om de tilbyder P2.

* P2 vil fortsætte med alle sine kendte klassiske programmer på den digitale kanal, hvor den vil sende døgnet rundt – fra den 1. november som en ren klassisk kanal med 20 timers ekstra klassisk musik om ugen - takket være at jazzen og den rytmiske musik er flyttet over på henholdsvis P8 JAZZ og P6 BEAT.

* P2 kommer fremover til at hedde P2 KLASSISK – både på FM og den digitale kanal.

DRs digitale kanaler kan aflyttes via en DAB-radio, en internetradio, en computer, en mobiltelefon med netadgang og på en smartphone med en radioapp, i bilen med en DAB-bilradio eller en adapter til FM-bilradioen. Det er også muligt at lytte på de digitale kanaler ved at tilslutte en DAB-adapter til stereoanlægget.

Yderligere oplysninger

For yderligere information om P1: Kontakt kanalchef Anders Kinch-Jensen, akij@dr.dk, 4029 5101
For yderligere information om P2 Klassisk: Kontakt redaktionschef Jakob Marstrand, jmar@dr.dk, 2854 6309
For yderligere information om DRs digitale kanaler: Kontakt radiochef Tor Arnbjørn, toar@dr.dk, 28 54 86 25