Presseakkreditering til 'Demokratiets Aften' hos DR

På søndag den 30. oktober mødes partilederne til debat, når DR holder 'Demokratiets Aften'. Se her hvilke muligheder, pressen har for at dække debatten i DR Koncerthuset. Husk tilmelding.

Kåre Quist er vært for 'Demokratiets Aften'. (Foto: © Kim Per Leif Thorbjørnsson + Jonas Rasmussen)

DR har erfaring for, at pressen er interesseret i at komme så tæt på som muligt på de store politiske tv-debatter. Derfor dette forvarsel om, hvad der kan lade sig gøre i forbindelse med debatten mellem partilederne på søndag den 30. oktober klokken 21.00.

'Demokratiets Aften' optages i Koncertsalen i DR Koncerthuset. Partilederne vil ankomme løbende via Koncerthusets hovedindgang fra cirka klokken 18.45. Der er mulighed for, at journalister og fotografer kan møde partilederne i koncerthusets foyer, når de ankommer. Husk forhåndstilmelding – se nederst.

Ankomst for pressen mellem klokken 18.15 og 18.30

Når debatten begynder klokken 21.00, bliver der mulighed for, at journalister og fotografer kan opholde sig i et lokale i Koncerthuset og overvære debatten på tv.

Fotografer kan ikke få adgang til studiet, hvor debatten optages. Undtaget er en fotograf fra Ritzau Scanpix og DR’s egen still-fotograf, som løbende sender billeder til fri afbenyttelse for alle medier via dette link

Umiddelbart efter debattens afslutning cirka klokken 22.45 kan journalister og fotografer igen møde kandidaterne i foyeren, når de forlader DR Koncerthuset.

Tilmelding: Journalister og fotografer skal tilmelde sig senest fredag den 28. oktober klokken 14.00. Skriv til Kristian Rask i DRkrrk@dr.dk eller ring 21 78 31 09.