Presseinvitation til EP19: Spidskandidaterne i Pakhus 53

DR1 sender den sidste store tv-debat mellem de 10 spidskandidater og 10 gæster onsdag den 22. maj 2019 fra Pakhus 53 på Københavns Nordhavn.

Ask Rostrup er vært, når DR1 sender den sidste store tv-debat mellem de 10 spidskandidater og 10 gæster onsdag 22. maj 2019. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Pressen har mulighed for at overvære tv-debatten på en skærm i et separat lokale. Der vil desuden være et presseområde tæt på, hvor partilederne ankommer. DR leverer stillbilleder fra debatten via drbilleder.dr.dk/pressebilleder

Udsendelsens vært er Ask Rostrup. Gæsterne er danskere, som har nogle særlige historier og spørgsmål, som de gerne vil have svar på, inden de skal sætte deres kryds 26. maj.

Af sikkerhedsmæssige grunde er det afgørende, at pressen tilmelder sig på forhånd. Uden forhåndsakkreditering er det ikke muligt at deltage. Ved tilmeldingen skal man oplyse fulde navn og medie. Desuden skal man være i besiddelse af gyldigt pressekort.

Aftenen kommer til at forløbe således:

  • Kl. 18.30–19.00: Pressen møder ved indgangen til Pakhus 53, Klubiensvej 9, 2100 København. (Indgang længst til venstre i pakhuset, når man står på Klubiensvej med ansigtet vendt mod det)
  • Kl. 19.00-19.40: Mulighed for at fotografere og interviewe de spidskandidater, der er interesseret.
  • Kl. 19.40-21.30: Pressen har mulighed for at overvære tv-debatten på en skærm i et separat lokale. (Trådløst udstyr ikke tilladt under udsendelsen)
  • Kl. 21.30: Når udsendelsen er slut, er der igen mulighed for at fotografere og interviewe de spidskandidater, der er interesseret.
  • Kl. 22.00: Alle inviterede pressefolk forlader Pakhus 53.

Deadline for tilmelding er tirsdag 21. maj klokken 16.00 hos DR Kommunikation, Per M.E. Christiansen, pmec@dr.dk / 20 46 16 39.