Slut med at betale radiolicens efter 88 år

Fremover vil der kun være én type licens – nemlig medielicens. Har man alene en radio, slipper man for at betale licens i fremtiden.

Tivolis kapelmester Frederik Schnedler-Petersen og frue var ivrige radiolyttere allerede fra en start i 1925. Havde man et krystalapparat, skulle man dengang betale 10 kroner om året, mens det kostede 15 kroner, hvis man havde et såkaldt lampeapparat. (Foto: DR © Type 1)

Lige siden DR startede i 1925, har man skullet betale radiolicens. Men efter 88 år er det slut med det fra den 1. juli.

Fremover vil der kun være én type licens – nemlig medielicensen, som man skal betale, hvis man har et fjernsyn, en tablet, en smartphone eller en computer. Har man derimod alene en radio, slipper man for at betale licens i fremtiden.

”Afskaffelsen af radiolicensen er en politisk beslutning, som blev vedtaget i Folketinget i forbindelse med Medieaftalen for 2012-2014. Og nu bliver reglerne altså ført ud i livet,” forklarer DRs licenschef Lotte Boas.

Da radiolicensen blev indført i 1925, fandtes den i to kategorier. Havde man et krystalapparat, skulle man betale 10 kroner om året, mens det kostede 15 kroner, hvis man havde et såkaldt lampeapparat. Siden 2004 har radiolicensen været på 320 kroner om året.

  Telfonnummer: 35203587   Afdeling: DR Licens   Navn: Lotte Boas   Titel: Licenschef Anden kontaktperson 1. Jan Dohrmann Pressekontakt: Yderligere oplysninger

De nye regler får også betydning for eksempelvis blinde og svagsynede, som er bevilget fritagelse for at betale medielicens og i stedet betaler radiolicens. De bliver også helt fritaget for at betale licens efter den 1. juli.

”Det skyldes, at vi løbende kontakter dem, der ikke er tilmeldt, for at høre, om de har fået licenspligtige apparater,” forklarer Lotte Boas.

Hun understreger, at DR Licens fortsat med jævne mellemrum vil henvende sig til husstande, der ikke er tilmeldt.

”I brevet forklarer vi reglerne for folk, ligesom vi opfordrer dem til at justere deres licenstilmelding, hvis de skulle have fået en computer, en smartphone, en tablet eller et tv, efter de blev tilmeldt radiolicensen. Hvis de ikke har det, slipper de helt for at betale fremover,” forklarer Lotte Boas.

I forbindelse med at radiolicensen ophører fra den 1. juli, sender DR Licens i løbet af uge 25 breve ud til de 46.000 husstande, der i dag alene er tilmeldt radiolicensen. 46.000 får brev

Facebook
Twitter