’Søstre af det Dyrebare Blod’ på DR1

Per Wennick har fulgt fire ordenssøstres dagligdag, der både indebærer bøn, arbejde, men også fodbold, kolde øl og skænderier om opvasken.

På klosteret Nordvanggård i Nordsjælland bor ’Søstrene af det Dyrebare Blod’. Det er de sidste fire kvinder, der er tilbage af den katolske orden i Danmark. Her lever de et liv, hvor de har givet afkald på mand, sex og børn – men med ubegrænset hengivelse og kærlighed til Gud. I en ny dokumentarfilm har Per Wennick fulgt de fire kvinders dagligdag, der både indebærer bøn flere gange om dagen, arbejde, men også fodbold, kolde øl, kortspil og skænderier om opvasken. Filmen sendes den 7. juni klokken 20.00 på DR1.

Når Søster Anna Mirijam, Søster Elizabeth-Vimbai, Søster Anna Maria og priorinden Søster Maria går ned ad gågaden i Birkerød iført deres katolske ordensdragter, ligner de ved første øjekast nonner. Men de er faktisk ordenssøstre. De bor i et kloster og arbejder - eller har arbejdet - ude i det civile samfund – og så har de aflagt de evige løfter om at leve i lydighed, fattigdom og kyskhed.

Fra bankrådgiver til ordenssøster

Anna Mirijam er 43 år og oprindeligt fra Tyskland. Hun er født ind i en protestantisk familie, og gik som ung kun i kirke et par gange om året, som så mange andre. Teenageårene var fyldt med venner, fester og også en kæreste. Hun gik på et katolsk gymnasium, og det var hendes første møde med den katolske kirke og med ordensfolk. Efter gymnasiet læste hun til bankrådgiver, men fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var det rigtige.  Det var da hun skiftede studieretning og begyndte at læse religionspædagogik, hun opdagede, at klosterlivet kunne være noget for hende. Anna Mirijam er en af de yngste søstre i ordenen – i Europa.

Nej til sex

At leve kysk, som er et af de tre løfter, søstrene har aflagt, betyder, at de ikke har sex.  

’ Jeg har ikke sex, hverken med mig selv eller med andre.   Men det er ikke det samme som, at jeg har givet afkald på min seksualitet! Jeg har de samme følelser og drifter som andre kvinder, og det er for eksempel ikke forbudt at nyde følelsen af forelskelse, fortæller Søster Anna Mirijam.

Også priorinden og Søster Elizabeth-Vimbai har haft kærester, før de trådte ind i ordenen.

Ja til fest, fodbold og øl

"Inden jeg gik i gang med filmen om 'Søstrene af det Dyrebare Blod' havde jeg mine egne forudfattede meninger om, hvordan klosterlivet måtte være: Lukket, tungt, gråt, ensformigt, glædesløst. Og så møder jeg fire åbne, livsglade, humoristiske, entusiastiske ordenssøstre, som man kun kan blive i godt humør af at være i selskab med. Jeg fik lov til at filme dem fra tidlig morgen til sen aften. Fra bøn til arbejde, på indkøb, til audiens hos paven - og til fritid med fest og farver," fortæller Per Wennick. 

I klosteret spilles jodlemusik, der danses og der grines. Og jævnligt kan man høre begejstringsråb blandet med dybe suk.   Søster Maria og Søster Anna Mirijam er nemlig fodboldgale - og de hepper sjældent på de samme hold! Til fodbold hører en kold øl og pizza, men selvfølgelig ikke uden at bede en bordbøn først. Et liv uden fornøjelser ville være meget kedeligt, mener søstrene.

"På en ærlig og ubesværet måde lukker de fire søstre seerne med ind i deres liv. Søstrenes åbenhed og fortællelyst giver et grundigt indblik i deres tanker om at leve et moderne religiøst liv, og hvad der i sin tid drev dem til at gå i kloster," siger redaktør i DR Dorthe Thirstrup.

Sendt til Danmark af generalpriorinden i Rom

De fire ordenssøstre er alle født uden for Danmark, og de har ikke selv valgt, hvor i verden de skulle virke. Det har derimod generalpriorinden, der er bosat i moderklosteret i Rom. Hun er ansvarlig for søsterordenen i hele verden og har et overblik over, hvor der er brug for hvilke søstre. Og sådan havnede de fire kvinder i Danmark. De er i dag mellem 43 og 85 år og stammer fra Østrig, Tyskland og Zimbabwe.

Klosteret solgt

Nordvanggård har siden 1959 været bopæl for ’Søstrene af det dyrebare blod’. Engang var de 15 søstre – nu er kun fire tilbage. Søstrene har derfor følt sig nødsaget til at sælge den store ejendom. Den 1. maj overtog Rudersdal Kommune bygningerne til brug for midlertidig indkvartering af flygtninge. Overskuddet fra salget skal blandt andet gå til et sygehus og en skole i Sydsudan. Selv om færre og færre kvinder ønsker at træde ind i ordenen, vurderer generalpriorinden i Rom, at der er en fremtid i ’Projekt Danmark’ og det tyder på, at der kommer nye søstre til landet, når de fire kvinder har fundet et nyt sted at bo.

 

1. Charlotte Gylstorff
Pressekontakt: Yderligere oplysninger