Sommer i Tyrol

"Det er det skønneste jeg ved". "Man kan da ikke gøre for, at man har charme". "I sommersol".

"Det er det skønneste jeg ved". "Man kan da ikke gøre for, atman har charme". "I sommersol".

Hovednumrene i denne danske komedie kunne væretaget fra operette-gen­rens top-ti. Og Erik Ballings udgave af"Som­mer i Tyrol" blev da også en bra­gende succes, da den iefter­året 1964 fik premiere i datidens største kø­benhavnskebiograf Saga (2000 pladser!) og holdt sig på plakaten dér i overtre måneder.

Succesen skyldtes ikke handlingen, for den erder ikke meget af i denne muntre, hyggelige underholdningsfilm. Dethele drejer sig væsentligst om kroejersken Josephas og overkelnerenLeopolds kærlighed, om den sprællemandsagtige Sigismund, der ikkekan stille noget op imod sin charme, om den søde, læspende Klara,den snusfornufti­ge ungtjener Micki - og såmænd også den gamleKejser Franz Joseph, der dukker op til slut som en anden vorherrefra kulissen.

Erik Balling og Nordisk Film satte - sammenmed sine produktionspartnere Merry og Dirch Passer - alle sejl tilfor at gøre "Sommer i Tyrol" til en festlig oplevelse, og filmensudendørs-scener er optaget på "de rigtige steder" i den smukkeøstrigske bjergnatur.

Og selvfølgelig samlede man de populærestenavne til rollelisten. Øverst står Dirch Passer som den forelskedeovertjener Leopold, og Passer fremhvisker sine sange på sin egenuforlignelige, grotesk-følsomme manér. Som kroejersken, han hartabt sit hjerte til, ses Susse Wold, og Ove Sprogøe er Sigismund,der ikke kan dæmme op for sin enorme charme.

Men flest anmelder-roser af alle fik LoneHertz i birollen som den søde, læspende Klara - "grotesk, rørendeog skæg", som filmmagister Bjørn Rasmussen skrev i sin an­meldelse.- Desuden medvirker bl.a. Peter Malberg (som Kejser Franz Joseph),Karl Stegger, Paul Hagen, Jytte Abildstrøm og Helle Halding.

"Sommer i Tyrol" bygger på Ralph Benatzkys ogErich Charells operette. Og Benatz­kys og Robert Stolz' populære,iørefaldende melodier er bearbejdet for film af BentFabricius-Bjerre og Ib Glindemann. Manuskriptet er skrevet af ErikBalling selv i samarbejde med Peer Guldbrandsen.

Filmen var iøvrigt én af flere meget folkekæreoperette- og sangspilfilm fra midten af 1960'erne. Blandt de andrekan nævnes "Frøken Nitouche", "Tre små piger" og "Styr­mandKarlsen".

Facebook
Twitter