Store danskere Kaj Munk

Kaj Munk har som præst, dramatiker, politisk kommentator og symbol på dansk modstand mod den tyske besættelse en særpræget plads i det 20. århundredes danske historie. Der er ikke mange, der både har været så elsket, men også været lagt for had som digterpræsten Munk.

Kaj Munk har som præst, dramatiker, politisk kommentator ogsymbol på dansk modstand mod den tyske besættelse en særprægetplads i det 20. århundredes danske historie. Der er ikke mange, derbåde har været så elsket, men også været lagt for had somdigterpræsten Munk.

Digterpræsten Kaj Munk var 30ernes og 40ernesstore dramatiker, men den 4. januar 1944 blev han myrdet afGestapo. Forinden havde han i prædikener, skuespil og talerudfordret besættelsesmagten, samarbejdspolitikerne og værnemagerne.Men Munk havde selv i 30erne været forblændet af Mussolini ogHitler. Efter mordet blev Kaj Munk et symbol på dansk modstand modden tyske besættelse.

De fleste kender Carl Th. Dreyersfilmatisering af Kaj Munks skuespil ”Ordet”, og så kender mange densmukke sang om den ”Blå anemone”, men de færreste ved, at Kaj Munkskrev en lang række skuespil, foruden digte og selvbiografien”Foråret så sagte kommer”, som af mange litterater regnes for en afde smukkeste af slagsen i Danmark.

Modig mand

Professor Hans Hertelkalder Kaj Munk for modstandskampens forfatter, men i sammeåndedrag tilføjer han, at det ikke er på grund af hans skuespil,hans prædikener eller hans digte og taler, men på grund af hanseksempel – hans personlige mod.

For Kaj Munk vidste, hvad det villeindebære, når han fra den 9. april 1940, altså fra besættelsensførste dage talte tyskerne imod og opfordrede til væbnetmodstand.

Straks efter 9. april tog Munk ud og holdtforedrag og agiterede til kamp mod tyskerne. Hans taler ogprædikener blev forbudte. Men han fortsatte, og den 4. januar 1944var det slut. Han blev hentet af en af Gestapos terrorgrupper ogført med fra præstegården for at blive skudt i Hørbylunde tæt påSilkeborg.

Da liget af Kaj Munk næste morgen blev fundeti en vejgrøft, fandt man også en seddel, hvorpå der på gebrokkentdansk stod, at Kaj Munk havde arbejdet for tyskerne. Drabsmændeneprøvede at skyde skylden på modstandsbevægelsen ved at spille påden kendsgerning, at Kaj Munk havde været begejstret for Mussoliniog Hitler i 30erne - og også havde agiteret for sine nazistiskesynspunkter både i avisartikler og skuespil. 

Mordet på Kaj Munk kom på forsiden af dedanske aviser, men de tyske myndigheder tillod det kun, hvis ogsåmodstandsbevægelsens drab på en nazist blev sat lige så stortop.

Og selvom den tyske besættelsesmagt gjorde altfor at neddysse mordet, blev Kaj Munks begravelse et tilløbsstykke.Der kom mange rejsende helt fra København. Kaj Munk havde talt dentyske besættelsesmagt imod, og nu var han død for sin sag.

Ambitiøs og talentfuld

Kaj Munkblev født på Lolland i 1898; hans forældre døde, da han var heltlille, og han kom i pleje i et gudfrygtigt husmandshjem, der gjordealt for, at den kvikke dreng fik en god skolegang. Han kom både irealskole og i latinskole, og Kaj Munk flyttede til København forat læse til præst. Mindre kunne ikke gøre det, mente hansviljestærke plejemor, som han hele livet havde et meget tæt forholdtil.

Men Kaj Munk ville ikke kun være præst.Allerede som dreng skrev han digte, og som 19 årig skrev han sitførste skuespil.
Og mens han på Regensen i København læste til afsluttendepræsteeksamen, skrev han de første akter af skuespillet ”Enidealist”.

Kaj Munk blev præst – og han søgte og fikembede i Vedersø i Vestjylland, langt væk fra kammeraterne påRegensen.

Munk og kærligheden

De første parår i Vedersø har Kaj Munk selv kaldt de værste i sit liv, men ogsåde mest lærerige. Han passede sit arbejde, sognebørnene var gladefor ham, han skrev men var meget alene i præstegården, og såforelskede han sig i en ung gift kvinde i sognet – oven i købethustruen til hans bedste lokale ven.

Det kunne kun ende ulykkeligt. Kaj Munkrejste væk en tid, blev opfordret til at glemme kvinden og kommetilbage og finde den smukkeste unge pige i sognet, og det gjordehan. Han giftede sig med Lise Munk, og de fik fem børn sammen.

Og et smukt skuespil ”Kærlighed” kom derogså ud af den ulykkelige tid   - et skuespil der er stærktselvbiografisk.

For Kaj Munk brugte alt omkring sig til atskrive udfra. De store idealistiske tanker om Gud og hans væsenblandedes med Vedersø sogns beboere i hans skriverier. Skuespillet”Ordet” blev skrevet på fem dage i Vedersø Præstegård

Tiltrukket af den genialeener

Kaj Munk foretog flere udenlandsrejser både alene ogogså sammen med sin kone. I Tyskland og i Italien lod han sigopflamme af Mussolini og Hitler og befolkningernes eufori overforde to diktatorer, for Munk var så udpræget antidemokrat ogantiparlamentarist og troede på den geniale eners førerskab.

Men da oplysningerne om jødeforfølgelsernåede til Vedersø, vendte Kaj Munk sig mod Hitler. Han var skuffetover diktatoren. Men han blev ikke demokrat af den grund. Og daDanmark blev besat den 9. april 1940, var Kaj Munk rystet over, atdet demokratiske Danmark undlod at forsvare sig. Han var kritiskmod Stauning og hans regering.

Blot et par måneder efter den 9. april, nemligi juli 1940 blev Munk inviteret til Ollerup Gymnastikhøjskole forat tale, og hans tale, som den blev refereret i Svendborg Avisskulle siden blive en af Kaj Munks mest omdiskuterede.

For i talen hyldede han stadig Hitler ogkaldte ham en af verdenshistoriens største skikkelser. Hvad KajMunk sagde af stærkt negative ting, blev ikke refereret, for detkunne man ikke på grund af den tyske censur.

Munk vender tilbage

I 1940 var derikke så meget postyr over talen, men det blev der efterkrigen.
Per Stig Møller, der har skrevet den store Munk-biografi, siger, atsommeren 45 var en beskidt sommer. Alle kneb skulle bruges. Krigenvar slut, og der skulle udskrives valg. De gamle partier frasamarbejdsregeringen, som Kaj Munk havde kritiseret voldsomt,stillede op igen. Og partierne havde brug for at lægge afstand tilmodstandsbevægelsen - og derfor også til modstandssymbolet KajMunk.

I moderne tid, er Kaj Munks forfatterskab, somPer Stig Møller beskriver som Kierkegaardsk, blevet betragtet somfor stort, for tungt – for lidt hverdagsagtigt ellersocialrealistisk.

Men teatrene er begyndt at spille Kaj Munkigen. Og Dreyers filmatisering af skuespillet ”Ordet” nævnes også iden verserende kanondebat. Så måske er Kaj Munk tilbage itiden.

Tilrettelæggelse: Lisbeth Jessen