Sydamerikas dyreliv (3:6) "De store sletter"

Brasiliens store sletter er en af Sydamerikas bedst bevarede skatte. Et storslået område som er underlagt naturens voldsomme udsving.

Brasiliens store sletter er en af Sydamerikas bedst bevaredeskatte. Et storslået område som er underlagt naturens voldsommeudsving.

De store sletter er ekstremernes land. I et halvt år er detknastørt og hjemsøgt af årligt tilbagevendende ildebrande. I deandre seks måneder bliver området gennemvæddet af kraftigeregnskyl, og kaskader af vand vælter ud over sletterne frahøjlandet og skaber et af jordens største vådområder, hvor detmyldrer med liv.

De vidtstrakte vådområder og de højtliggende græsstepper er beggeen del af de store sletter. Vådområdet hedder Pantanal og er påstørrelse med England og Wales til sammen. Det er omgivet afCerrado, en højslette lige så stor som Vesteuropa. Tres procent ernu opdyrket, men resten har et enestående dyreliv.

Dyrene på sletten

Her kæmper jaguarer og anakondaer, ulve og kaimaner, myreslugereog arapapegøjer alle for at overleve. Nanduer græsser sammen medpampashjortene. De er sletterne øjne og ører. Mankeulve jager musog spiser frugt og rødder, mens gribbene er parat til at ryddeområdet for ådsler. Mankeulven, der ligner en ræv på stylter, erdet største rovdyr på sletterne.

I Afrika ville et område som dette være fyldt med gnuer, antiloperog zebraer, men på Cerrado bor græsæderne under jorden, kunskorstenene på deres underjordiske borge afslører dem. Millionvisaf termitter omsætter det visne græs til gødning og er samtidigeftertragtede. Så meget føde går ikke ubemærket hen. Hvert rovdyrhar sin teknik til at bryde ind i termitboerne. Myreslugerenkradser hul med sine kraftige kløer, lige stort nok til, at denlange klæbrige tunge kan komme ind, mens bæltedyret benytter sig afrå styrke. Dens tunge er ikke lang nok, så den må bogstaveligt taltmave sig ind.

Torden og lynild

For dyr som lever i vand er det årets hårdeste tid. Det gælderflodsvinet, der med en størrelse som et får er verdens størstegnaver, og landmændenes kvæghjorder, der hele tiden er på vandringefter føde og vand. Selv jaguaren bliver ådselsæder af nød, fiskenekæmper for livet i de få vandhuller, der er tilbage, og kaimanen eri fare for at bagt ihjel i mudderet.

Kun regn kan ændre situationen, men de første tegn på ændringer ivejret gør alt værre. Lynene slår ned i det tørre græs og antændervoldsomme ildebrande og for dyr, der ikke kan løbe eller flyveeller gemme sig under jorden, er det katastrofalt. Men ilden erogså livgivende. Den brænder det visne græs væk og giver plads tilnye næringsrige vækster.

Endelig regn

Efter seks lange måneders tørke kommer regnen endeligt. Flodernebliver fyldt med vand. Store fiskestimer går mod deresynglepladser, og kaimanerne fanger dem ved simpelthen bare at læggesig med åbent gab og vente på, at de selv svømmer ind. Sumpene, dernu er fyldt med fisk, frøer, snegle og insekter, er et rent paradisfor de næsten 700 forskellige slags fugle, der lever der. Og ethalvt år senere starter det hele forfra.

Originaltitel: Wild South America

Produktion: Huw Cordey og Tim Scoones for BBC, 2000

Facebook
Twitter