Tine Bryld - 30 år med Tværs

Tine Bryld har i mere end en generation været kendt som ungdommens lydhøre rådgiver i radioprogrammet Tværs. Søndag 20. oktober kan hun og Tværs fejre 30-års jubilæum.

  • Tine Bryld - 30 år med Tværs (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)
  • Tine Bryld - 30 år med Tværs (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)
  • Tine Bryld - Tværs i 30 år (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)
1 / 3

Tine Bryld har i mere end en generation været kendt somungdommens lydhøre rådgiver i radioprogrammet Tværs. Søndag 20.oktober kan hun og Tværs fejre 30-års jubilæum.

’Jeg er tit blevet spurgt om, hvilke problemer de ungehenvender sig med i Tværs, og om der er forskel på spørgsmålene i70’erne, 80’erne og 90’erne. Vi har været i arkiverne og harnaturligvis fundet forskelle i spørgsmål, måden at rådgive på oglængden af de samtaler, der er blevet sendt. Mengrundlæggende er problemerne, vi behandler, de samme: forholdet tilforældrene, kærligheden, identiteten, angst og ensomhed. Det erhovedoverskrifterne i alle tre årtier. Det er ikke de unge, der harforandret sig, det er mig. Tiden ændrer vores måde at tænke på, ogde valg vi træffer.’

Sådan skriver Tine Bryld i sin bog ’Tværs’,der udkommer mandag 21. oktober i anledning af 30-års jubilæet, ogsom skildrer erfaringerne, glæden og smerten, der har fulgt medrollen som ungdommens fortrolige.

30 år som den, de unge kunne ringe til, nårtingene brændte på, og der var brug for et lyttende øre og måske’et los bagi’. 30 år som den fremmede, som de - måske eftermåneders forsøg på at tage mod til sig - endelig kontakter ogbetror sig til. 30 år på nært hold af de konflikter, der opstår,når mennesker forsøger at leve med hinanden i familier, venskaberog parforhold.

Tre generationers Tine

Tværs er det radioprogram, der har eksisteret længst med den sammevært. Tine Bryld var med helt fra begyndelsen. Den første tid varhun dog ikke alene om det. Ud over hendes makker arbejdskonsulentenEmil Klausbøl, også kaldet 'Smil', deltog en journalist somudspørger. Programmet havde en anden karakter, korterepræsentationer af den unges problem og kortere svar.

I begyndelsen blev programmet mødt med megenkritik. Tværs var udtryk for samfundets moralske forfald, ogprogrammet såede splid mellem de unge og deres forældre, mentenogle. Men programmet var dengang og er stadig populært, ikke blotblandt de unge, men også blandt forældrene. Og blandt debedsteforældre, som selv var forældre med teenagebørn i70’erne.

Ca. 15.000 mennesker har gennem årene ringettil Tværs, heraf har Tine rådgivet omkring 6.000 unge.

Dokumentaren 'Tværs itiden'

Søndag 20. oktober kl. 16sendes dokumentaren 'Tværs i tiden' på P1. Den beskriverprogrammets historiske forløb, og Tine Bryld reflekterer overrollen som ungdommens sjælesørger gennem så mange år. Dokumentarenrummer naturligvis også klip fra nogle af de ca. 1500 samtaler, derhar været sendt i radioen.

'Tværs i tiden' er tilrettelagt af PeterEgevang, fast producer på Tværs gennem fem år.

'Tværs' sendes som sædvanligt søndag kl. 16.30på P1, umiddelbart efter dokumentaren, og genudsendes på P3 kl.20.30. Telefonerne er åbne søndag kl. 19-22, tlf. 33 32 66 22.

Bog og reception

Mandag21. oktober udkommer bogen 'Tværs', skrevet af Tine Bryld. Viagengivelser af telefonsamtaler og mailvekslinger tegner den etportræt af Tværs-generationen, og Tine Bryld fortæller om deovervejelser, der ligger til grund for rådgivningen. Bogen koster229 kr. og kan købes hos boghandleren. Læs mere om bogenher.

I anledning af jubilæet holdes desudenreception torsdag 24. oktober kl. 11.30 i Rådssalen, Radiohuset.Pressen er velkommen.

Facebook
Twitter