Viden Om: Antikkens farveorgie

Når den moderne teknik træder til, sker det, at dele af vores verdensbillede forrykkes. Det er sket med antikkens kunst. Viden Om ser på antikkens farveorgie.

Når den moderne teknik træder til, sker det, at dele af voresverdensbillede forrykkes. Det er sket med antikkens kunst. Viden Omser på antikkens farveorgie.

Det hvide marmor er indbegrebet af den antikkeskulpturs væsen. Den er et ikon på den klassiske græske og romerskekultur, og den er op gennem tiden blevet opfattet som essensen afden vesteuropæiske identitet og værdi. For eksempel er Det HvideHus i Washington en kæmpestor hvid klods, og det er ingentilfældighed.

- Det er jo ford,i man dér finder, mente man,essensen af den vesteuropæiske identitet og værdi. Altså demokrati,frihed, lighed og broderskab, mener Jan Stubbe Østergaard,arkæolog, kurator og museumsinspektør ved Glyptoteket i København.Men nu, mere end 2.500 år senere, kan moderne forskning afsløre ethelt andet billede: Marmorskulpturerne forlod ikke værkstedet uden,at de var malet - i endog meget stærke farver.

Viden Om ser på de teknikker og metoder,forskerne har brugt til at finde ud af præcist hvilke farver,hvordan farverne var fremstillet, og ikke mindst hvordan nogle afde kendte hvide skulpturer oprindeligt har set ud.

Tilbage til farverne

Tidens tandhar eroderet selve farvelaget væk, men - næsten som et genfærd -lyser sporene frem ved hjælp af UV-belysning. Og lyser man påskulpturerne med et kraftigt sidelys, får man øje på indridsedefigurer og mønstre i overfladen. Figurer og mønstre, der har væretbelagt med farve. På den måde bliver det opdaget, at den figur mani århundrede har troet forestillede en almindelig ung pige rentfaktisk forestiller en gudinde. Detaljerne i klædedragten gørforskellen.

Selve farvelaget er væk, forsvundet efter mereend 2.000 års ophold i vind og vejr, men gemt i små folder ogfordybninger kan man stadig finde små rester af den oprindeligemaling. Og undersøger man de mikroskopiske farvespor i etscannings-elektronmikroskop, kan forskerne finde frem til denkemiske sammensætning af den maling, de har brugt.

De har brugt maling udvundet af naturligematerialer, og udvalget af farver har været rigt og omfattende.Blå, grøn og rød fik de for eksempel ved at pulverisere steneneazurit, malakit og zinnober.

Den hvide farve de brugte, kaldes blyhvid. Denlavede man ved at lagde et stykke bly i en syre, det kunne væreeddike, men det kunne også være urin. Så sker der en udfældning ogder vokser hvide blykrystaller frem, dem skraber man af og rører opmed f.eks. olie eller æg, som var de bindemidler man brugte.Blyhvidt-pulveret kan også varmes op, så bliver det orange ogkaldes mynje. Gul fik de fra okker, der er en jernforbindelse ijord. Varmes okkeret op, kan man få brune og gyldne farver.

Efter de mange års forskning er der nu lavetrekonstruktioner af flere af skulpturerne og de er blevet bemaletsom sporene viser, de oprindeligt har været, og med farver lavetefter de antikke opskrifter.. Resultatet er chokerende - en bombeunder hele den vestlige kulturs identitet.

Det er Arkæologer og konservatorer fraGlyptoteket og Konservatorskolen i København, Glyptotheket iMünchen og Vatikanets Museum i Rom der har forsket i bemalingen afantikkens skulpturer. Og det synlige resultat kan - ud over i VidenOm - netop nu ses på Glyptoteket i København.

Facebook
Twitter