Viden Om - Gammaglimt

Under den kolde krig troede man at Gammaglimt stammede fra russiske atomprøvesprængninger bag Månen - i dag ved man endnu mindre. Tag med Viden Om på en virtuel rejse gennem universet på opdagelse efter det kraftigste fænomen i astronomien.

Under den kolde krig troede man at Gammaglimt stammede frarussiske atomprøvesprængninger bag Månen - i dag ved man endnumindre. Tag med Viden Om på en virtuel rejse gennem universet påopdagelse efter det kraftigste fænomen i astronomien.

Man ved i dag kun, at Gammaglimt er op til 11 milliarder lysårgamle energiudladninger, der svarer til at mindst én stjerne somvores egen sol eksploderede i ét nu.

Dansk Rumforsknings Institut sender til oktober et instrument udi rummet for at udforske de gådefulde kæmpeeksplosioner - Viden Omviser hvordan instrumentet gøres klar og følger det til Holland,hvor det monteres på satellitten.

Gåden Gammaglimt

Gammaglimt hører til blandt universets helt store gåder: Korteglimt af højenergi stråling, som vi ellers kun kender fraatombombesprængninger – de når jorden efter at have rejstufattelige afstande gennem verdensrummet – 11 milliarder lysåreller mere.

Gammaglimtenes fotoner har en energi 40 millioner gange så storsom almindelige lysfotoner – de besidder energi som hårdt servedetennisbolde, og at de ville kunne gennemtrænge tykke stålplader,hvis ikke det var for jordens beskyttende magnetfelt.

De mystiske glimt kommer fra helt tilfældige retninger, og førsti februar 1997 lykkedes at få en nøjagtig position på et af dem –og maj samme år var den dansk astronom Holger Pedersen med, da manfixerede nummer to.

Gammaglimt på kornet

Gammaglimt ser man som regel først når det er for sent – pågrund af den kolossale afstand er de svære at få øje på – desudener de uforudsigelige og kortvarige. Som regel vil det være ensatellit, der registrerer et glimt, og det tager tid at beregne dennøjagtige position, og så er det for sent at få drejet de storeteleskoper på plads for et nærmere kig. Men i foråret 1998 varastronomen Holger Pedersen på plads i en internationaletelefonkæde, der var organiseret, netop for at man kunne reagerehurtigt, hvis der skulle komme en melding – og han fik sendt beskedtil det nordiske teleskop på de Kanariske Øer om at zoome ind på etGammaglimt....

Det lykkedes, godt tre timer efter glimtet fik man detsefterglød på kornet – og da dét var forsvundet opdagede man, at dethavde overstrålet en hel galakse med millioner af sole – og så vardet altså kun eftergløden af en af universets voldsomstebegivenheder, Holger Pedersen havde set – endnu har ingenregistreret et gammaglimt i det øjeblik det er sket.

Måske kæmpe babystjerner

Det er i med henblik på at fange et Gammaglimt i fødslen, atseniorforsker Niels Lund fra Dansk Rumforskningsinstitut er ved atfærdiggøre gamma- og røntgenteleskopet JEM X. Det skal monteres påobservationsatelliten Integral, hvor det sammen med tre andreteleskoper skal udgøre et "early warning" system, der skal sænkereaktionstiden på gammaglimt fra timer til minutter

Og så kan man måske få bekræftet lektor Åke Nordlund’s teori omat Gammaglimtene er super-supernovaer, kæmpe babystjerner, derskabes ude i stjernefabrikkernes kolde molekyletåger, hvor despinner sig selv til døde som skøjteprinsesser, der ikke kan fåstandset deres piruetter, men i stedet eksploderer langs deres egenakse med et retningsbestemt glimt, der kan nå ud til universetsfjerneste kanter. Hvis det er sandt, at Gammaglimtene erretningsbestemte, så må der være mange flere end dem, viobserverer.

Link til Viden Om.

Facebook
Twitter