Bag Ruslands facade (3:5): Svampejagt og politisk mistillid

Når russerne stemmer, så har de ikke meget tillid med sig ind i stemmeboksen. Godt en tredjedel af de russiske vælgere siger, at de ingen tillid har til de politikere, som stiller op. En del af dem går dog hen og stemmer alligevel. Og her er det ikke altid nemt at gætte, hvem der stemmer hvad eller hvorfor. Det er sjældent, man hører russiske vælgere tale om et bestemt partis program. Nogle stemmer alene fordi de ikke synes, at det ledende parti, Forenet Rusland, skal have alle stemmerne. Orienterings Brita Kvist er med ved langbordet i familien Kostins sommerhus i Tjuvasjien, for at overvære en venlig diskussion om politik over en hjemmelavet middag. Medvirkende: Brita Kvist, Orientering; Svetlana & Rosa, borgere i Tjuvasjien.

    Flere i samme serie

      Kultur