Danmark Kort er fortællinger om Danmark og danskerne - før og nu. Fra sagnkongerne til de nye katamaranfærger, fra spildte Guds ord på Balle-Lars til de uundværlige og irriterende håndklædestropper, fra de store vísionære til de mest koldblodige forbrydere.
Skuespilleren Fritz Hultmann. Midt i 1850'erne var der en farlig ballade på Det kongelige Teater. Men denne ballade var den direkte anledning til, at skuespilleren Frits Hultmann lagde grunden til sit meget alsidige repertoire. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 1. februar 2007).
Spillemanden fra Dannemarehuset. Rasmus Christian Hansen boede hele sit liv (1872 - 1945) i Dannemarehuset - et husmandssted på det flade og forblæste kystland i det sydvestlige Lolland. Ud over det slidsomme arbejde med den sparsomme jord, var han opsynsmand ved diget - og så var han ikke mindst spillemand. Dannemarehuset befinder sig nu på Frilandsmuseet nord for for København. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 21. november 2006).
Skuespilleren Fritz Hultmann. Midt i 1850'erne var der en farlig ballade på Det kongelige Teater. Men denne ballade var den direkte anledning til, at skuespilleren Frits Hultmann lagde grunden til sit meget alsidige repertoire. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 1. februar 2007).
Det ødelagte sprog. Claus Johansen fortæller lidt om hvorledes snobberiet er ved at ødelægge vores klare sprog. Om indholdsløse ord, vildledende betegnelser og overskrifter uden dækning, som forindrer en klar kommunikation. Tilrettelæggelse: Claus Johansen. (Sendt første gang 8. september 2006).
Alrø i Horsens Fjord - en ø med dæmning til Jylland, den bedste danske agerjord, Møllegården og Bakkegården foreviget hos Morten Korch, hvis bror boede der i sin tid. Og eksotisk italiensk restaurant og vinsalg i en stald. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 17. august 2006).
Himmelbjerget blev indtil 1847 regnet for at være Danmarks højeste punkt. Digteren St. St. Blicher gjorde stedet kendt ved i 1839 at holde det første af en række folkemøder på stedet. Med sit smukke og storslåede udsyn er det et yndet udflugtsmål. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 7. november 2006).
Afstraffelsesmetoder i skolen. Et af de vigtigste pædagogiske virkemidler i skolerne igennem århundreder var afstraffelse. Børn fik af riset, ferlen, spanskrøret og så videre. Senere kom eftersidningen - svederen. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 15. januar 2007).
At gå tur med digitalkameraet - om at bruge digitalkameraet til at affotografere landkort eller når man er på arkiver. At bruge det til at gå tur med, affotografere et stykke landkort og have det med på turen. Afprøvet på en smuk spadsertur ved Sabro udenfor Aarhus. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 31. august 2006).
Om "Nødvendig advarsel for enhver der besøger Kjøbenhavn" - af en mand der kjender byen. En lille bog af Julius Strandberg med muntre og malende beskrivelser af livet i hovedstaden i sidste halvdel af 1800-tallet og gode råd til tilrejsende - især folk fra landet. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 16. januar 2007).
Kaffe-Andersen, en bogsamler. At H. I. Andersens navn som bogsamler stadig har en lødig klang, ser man jævnligt i antikvarboghandlernes kataloger: "Værket har tilhørt H. I. Andersen" kan der stå, og det nedsætter bestemt ikke prisen. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 9. marts 2006).
Hvalpsund. Et dejligt sted med færgeoverfart og færgekro, der ikke er nedlagt og et naturligt centrum for Limfjordsruten - den 600 km lange cykelrute omkring Limfjorden. Mellem Salling og Himmerland. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 3. november 2005).
Den første PH revy. I 1928 var bl.a. Poul Henningsen en af de skarpe kritikere af tidens revy. Især teksterne var for dårlige og tandløse. Direktørparret Hertha og Frede Skaarup på Nørrebros Teater tog ham på ordet og hyrede ham sammen med forfatterkollegaen Mogens Lorentzen og maleren Svend Johansen til at levere materialet til den næste revy på teatret. Revystjernen Liva Weel skulle sikre, at successen under alle omstændigheder kom i hus. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 4. april 2006).
Skoleryttersken Baronesse von Rhaden. I sommeren 1890 ansatte et københavnsk cirkus en skolerytterske for at lokke folk indenfor i de lune sommeraftener. Og kort efter var hun den mest omsværmede dame i hovedstaden. Pludselig en dag dukkede hendes mand op, og så var der lagt op til et klassisk drama. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 16. januar 2006).
Da revyen blev politisk. Revyen som en ventil til at få afløb for harme over urimeligheder i samfundet - som en chance for at få fortalt magthaverne nogle sandheder - og ikke mindst som mulighed for at have noget at grine af i fællesskab. Det udviklede de københavnske sommerrevyer sig til især i provisorietiden fra 1877-94. Den første danske sommerrevy havde premiere 3. august 1873 på Varité-Teatret på Vesterbrogade i København. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 9. maj 2006).
Da "Kære Ven" blev anholdt. Mange forretninger rundt om i landet bærer mere eller mindre gennemskuelige og besynderlige navne. En af dem er diamantforretningen "Kære ven", der i dag ligger på hjørnet af Store Kongensgade og Palægade i København. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 7. november 2005).
Bogstaverne æ, ø og å. Bogstaverne æ, ø og å som er de mest danske bogstaver, fordi vi er ene om at have dem, og fordi mange kerneord bruger dem, øl og ål og å og ø og skål. Dertil æææh og øøøøh og ååååh. Og hvad de bliver til i mails og på internettet. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 2. marts 2006).
Vølvens spådom er et digt fra den islandske oldtidsdigtning, som kaldes Den ældre Edda. Her bliver vølven (=seerske) bedt om af "Alfader" (Odin) at fortælle om fortiden. Digtet handler om jordens og menneskenes skabelse og undergang, om guder og jætter - om alt det, vi kender fra vores egen sagnhistorie og lidt til. Tilrettelæggelse: Hanne Brandt. (Sendt første gang 4. januar 2006).
Erik Bøgh - den danske revys grundlægger. Den danske revy blev grundlagt nytårsaften 1849, og det var forfatteren, komponisten, tegneren - og meget andet - Erik Bøgh, der fandt på at behandle årets aktuelle begivenheder i satiriske vendinger - og i en menneskealder var han en af revyens ledende personligheder. Han skrev desuden en lang række vaudeviller, en hel del sange, desuden bøger - og var i en periode redaktør for Folkets Avis, hvor han i høj grad bidrog til at øge oplaget med sin føljeton-række "Dit og dat". Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 2. maj 2006).
Joesph Michaelsen, Verdenspostforeningens fader. Joseph Michaelsen drømte hele livet om at blive til noget stort, blive berømt. Han havde noget at have det i. Blandt andet en stor idérigdom. Han endte da også med at få en buste a sig selv opstillet på Frederiksborgmuseet. Ganske vist først efter sin død. Lone Nørmark. (Sendt første gang 2. juni 2004).
Carl Møller og hans legat også kaldet Carl Møllers Humoristlegat. Legatportionen er på 20.000 kr. og det blev testamentarisk stiftet af en mand, der selv var lidt af en humorist, forfatteren Carl Emanuel Møller. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 21. november 2005).
Sådan spiller klaveret ikke, min fine ven! De utallige situationer, hvor man bliver afbrudt i noget der er sjovt. Børn skal ind og spise, børn skal børste tænder - voksne skal døje med reklamer midt i filmen, at printeren ikke virker, at det regner når man skal i skoven. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 12. februar 2004).
Pøbeloptøjer i København i 1787. "Ædle pøbel - det går over min forstand, hvordan der et sted, hvor kristendommen er plantet, kan blive en sådan alarm" - råbte Københavns kommandant. Men ballade det blev der. Tilrettelæggelse: Vagn Jensen. (Sendt første gang 20. januar 2004).
At være til iransk frisør på Nørrebro - i en lille salon ved Nørrebros Station, hvor der er to kvinder der betjener - den ene smukkere end den anden. Jeg går nu og venter på at mit hår bliver langt igen..... Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 28. august 2003).
Videnskabsmanden H.N. Krøyer. Om danmarks første betydelige videnskabsmand, Henrik Nicolai Krøyer, der bl.a. udgav det 2500 sider store værk "Danmarks Fiske" - og som i øvrigt var plejefar til en senere kendt Krøyer. Tilrettelæggelse: Lone Nørmark. (Sendt første gang 19. januar 2006).
Nord om Vejle fjord - i det stærkt bakkede landskab i vintertåge, hvor byerne hedder Stouby, Barrit og Fakkegrav Badehotel og Vejlefjord Sanatorium hvor Jørgen Frantz Jacobsen skrev romanen 'Barbara'. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 12. januar 2006).
Historien om Bodil Steens. Bodil Steens levede i slutningen af 1600-tallet og et stykke ind i 1700-tallet og endte sine dage som fange på Christiansø. Tidligere havde hun været husholderske og elskerinde for Peter von Spreckelsen på Dronningborg slot i Randers, men hendes hidsige temperament og drukkenskab - tillige med en grov majestætsfornærmelse - blev årsag til den ulykkelige ende på hendes liv. Tilrettelæggelse: Hanne Brandt. (Sendt første gang 11. januar 2006).
Den unge Hartmann. Nina Ørum fortæller en historie om det problematiske ved, at være æblet der ikke falder langt fra stammen, at være barnet der vælger samme levevej som mor eller far og dermed et liv der måske står i skyggen af mor eller far. Familien Hartmann er et godt eksempel med sønnen Emil Hartmann, som denne udsendelse handler om. (Sendt første gang 11. november 2005).
Om trapper og om at gå på dem... - om at visse danskere slet ikke har trapper, om trappernes forskellighed, om forskellen på at gå op og ned ad trapper. Og de smukke trapper i Radiohuset, af grønlandsk marmor. Trapper findes der mange af og i mange udformninger. Vi tænker måske ikke så meget på dem, men de kan rumme utrolige oplevelser til alle sanser. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 26. januar 2006).
Profet Mikkelsen forudsiger Jordens undergang. I marts 1943 kunne man købe en billet. Den lignede en ganske almindelig togbillet. Men det var en enkeltbillet på tredje klasse fra Aalborg til - tusindårsriget. Og nederst på billetten stod der S.S. Noahs Ark. Afgang 15. marts 1943. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 28. november 2005).
Rødovre - en by og en kommune, hvor kirken er rød og vejskiltene er røde, og hvor det meste er bygget i 1960'erne i en socialdemokratisk ånd af ensartethed. Og hvor centrum må være pølsevognen lige overfor rådhuset og foran Rødovre Centret. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 30. marts 2006).
Slikmutter i kælderen og andre gode steder. Som barn havde man mange favoritsteder i sit nabolag og på ruten til og fra skole. Nogle af udsalgene var en umiskendelig nebengesjæft for indehaverne. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 5. december 2003).
Øreringene, der er den sidste rest af Guldhornene. Øreringene, der er lavet af "guldhorns-guld". Historien om urmager og guldsmed Niels Heidenreich, som stjal guldhornene. Det eneste, som er tilbage, er et par øreringe, som nu opbevares på Ringe museum. Tilrettelæggelse: Vagn Jensen. (Sendt første gang 13. november 2003).
De talende hænder. Om utroligt mange forskellige ting man kan sige med en finger, fingre, hænder anbragt forskellige steder. Fuckfingeren o.l. Den knyttede hånd, den åbne hånd, bop-bop hånden. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 18. december 2003).
Automater. Der var en gang, hvor automaterne var et meget iøjnefaldende element i bybilledet. Uden for enhver bager, frugtforretning, tobaksforretning var der en automat, hvor man efter almindelig lukketid kunne fornøje sig med diverse lækkerier. Man ser ikke mange af dem længere. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 19. december 2003).
Garderhøjfortet nord for København. Vagn Jensen fortæller om: "Den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme" i 1885, hvor nobiliteter i samfundet blev opfordret til: "At lukke leddet før det er for silde". Rigets forsvar skulle styrkes. (Sendt første gang 22. maj 2002).
Brødrene Ørsted. H. C. Ørsted og Anders Sandø Ørsted var sønner af apotekeren i Rudkøbing. Den første blev verdensberømt, da han opfandt elektromagnetismen, den anden kom til tops i dansk politik. Tilrettelæggelse: Hanne Brandt. (Sendt første gang 20. april 2007).
Slaget på Odden. På kirkegården ved Odden Kirke står en mindesten om slaget ved Sjællands Odde. Der blev den unge søhelt Peter Willemoes dræbt, og hans gode ven, digteren Grundtvig skrev hele to sange om den begivenhed. Tilrettelæggelse: Hanne Brandt. (Sendt første gang 11. oktober 2006).
Branden i Nørresundby i 1865 blev opdaget af tjenestepigen Amalie Møller. En stiv østenvind fik ilden til at blusse, og en tredjedel af byen gik op i luer, men ikke et eneste menneskeliv gik tabt. En landsindsamling sørgede for, at byen meget hurtigt blev genopbygget. H. C. Andersen skænkede 50 signerede billeder af sig selv. Tilrettelæggelse: Hanne Brandt. (Sendt første gang 22. november 2006).
Obersten, der kæmpede ene mand. Den 26. maj 1944 tidligt om morgenen var den tyske besættelsesmagt mere end almindeligt på færde. En lang række danskere blev anholdt, alle stillet overfor anklagen om spionage og deltagelse i illegalt arbejde. Blandt de anholdte var en række militærfolk, politimænd, journalister og ganske almindelige danskere. En af dem tog kampen op. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 4. december 2006).
Den gode fregat "St. Georg"s forlis i Tivolisøen 1940. Da klokken var blevet kvart over fem, hørte man pludselig en sær knagen og hvinen i spanterne. Der var på det tidspunkt ca. 75 gæster ombord på restaurantionsskibet St. Georg, og til deres store forfærdelse, så de hvordan skibet langsomt begyndte at læne sig forover.... Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 10. februar 2003).
Den danske hal. Om tidligere tiders forsamlingshuse, som nu om dage er blevet til haller. Enhver provinsby har en hal bygget så høj og stor, så der kan spilles håndbold i den, men der foregår også andre ting. Tilrettelæggelse: Helge Baun Sørensen. (Sendt første gang 29. maj 2002).
De falske oldenborgere. En gang i midten af april 1886 ankom der til København to herrer, far og søn, henholdsvis 60 og 21 år gamle. Ud over deres garderobe havde de to med sig en hel kuffert med dokumenter. De påstod, at de var arvinger til den danske kongetrone. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 28. april 2003).
Personer på et gammelt fotografi. Mon ikke vi alle sammen har været ude for at støde på et gammelt fotografi og så opleve pludselig ligesom at falde ind i fotografiet og blive en del af det, nærmest kunne mærke, hvordan det ville være at stå på dét gadehjørne, at ro på den sø, at være en del af den opstilling af personer, der står dér foran det vedbendbevoksede hus. Tilrettelægger: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 24. april 2003).
Danmarks midtpunkt. For få år siden slog Kort- og Matrikelstyrelsen fast, at Danmarks midtpunkt ligger på vestsiden af indsejlingen til Isefjorden. Det ligger smukt på en bakke med udsigt over fjorden til Hundested og Lynæs, og ejeren af stedet har sat en stor sten op med indskriften "Danmarks midtpunkt". Men allerede i middelalderen var man klar over, at Isefjorden lå centralt i landet. Tilrettelæggelse: Estrid Anker Olsen. (Sendt første gang 23. november 2007).
Frederik Juels Skole. En kammerherres forhold til en jomfru af ringe kår førte til oprettelsen af en fin landsbyskole i begyndelsen af 1800-tallet, Frederik Juels Skole befinder sig nu i Den fynske Landsby i Odense. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 3. april 2007).
Skagens Rose. Holger Drachman kaldte hende Skagens Rose, da hun som bare 17-årig betog den 40 år ældre digter, så han skrev kærlighedsdigte og breve til hende. Ingeborg var vokset op på Skagens Hotel, som hun drev videre i mange år efter forældrenes død. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 10. oktober 2006).
Skuespillerforeningen af 1879. Som navnet antyder, blev foreningen grundlagt i 1879. Indtil da eksisterede der ingen speciel forening for de mange skuespillere, der også fandtes den gang. Startkapitalen blev grundlagt ved hjælp af en sparegris. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 19. april 2007).
Josephine Baker (1906 - 1975) vakte opsigt i sit hjemland USA og i Europa, hvor hun slog sig ned i Frankrig. Hun var dygtig danser, sanger og entertainer, men hun var også farvet, kvinde og vovet i sin optræden. Hun skabte sensation ved at optræde nøgen bortset fra et bananskørt. Det var man slet ikke vant til - heller ikke, at farvede kvinder stod på scenen. I 1928 besøgte hun København og det vakte vældig opsigt og skabte en livlig debat. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 23. juni 2009).
Balotti-banden. I november 1908 blev proprietær Bech fra Øverød myrdet af Balottibanden, som var en samling russere og polakker. Mordet satte egnen på den anden ende og vakte stor opsigt i medierne, indtil det hele faldt til ro, da røverne blev fanget en uges tid senere efter en intens eftersøgning. Tilrettelæggelse: Thomas Haugaard. (Sendt første gang 5. marts 2009).
Christian VIII og digterne. Kong Christian VIII var meget kulturel og kunstnerisk interesseret og inviterede ofte kunstnere til sig. H. C. Andersen kom til at stå på meget fin fod med kongeparret og var ligefrem med dem på badeferie. Søren Kierkegaard blev tre gange inviteret til kongen og blev ligefrem bedt om at kommentere kongens regeringsmåde. Tilrettelæggelse: Karsten Pharao. (Sendt første gang 21. december 2009).
Hemmelig kommunikation i danske fængsler. I det danske fængselsvæsen havde man i 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet den holdning, at fangerne ikke alene skulle straffes for deres for brydelser, men de skulle også forbedres og det skulle ske ved total isolation fra samvær med andre fanger, konsekvent overvågning - og gennem en positiv, åndelig vejledning i form af undervisning og religiøs påvirkning. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 26. maj 2009).
Max Hansen - "Den lille Caruso". Danmark har da fostret en del internationale stjerner indenfor underholdningsindustrien - Asta Nielsen, Carl Brisson, Victor Borge og - Max Hansen. Som igennem årtier før og efter anden verdenskrig var umådelig popolær i hele Skandinavien og de tysktalende lande i Europa. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 22. juni 2009).
Skarreklit. Den 19. september 1978 havde det stormet om natten, og strandfoged Poul Græsbøl Thomsen kørte på sin traktor ned til havet for at se, om der var sket noget. Det var der: Skarreklit, som stod i havet ud for Bulbjerg, var væltet. Historien handler om, hvilke myter, der knytter sig til dette naturfænomen. Tilrettelæggelse: Hanne Brandt. (Sendt første gang 4. november 2009).
Joakim Reinhard og måners farve. Mange tror, at udtalelsen om at "Måner har den farve, måner skal have" er fra Gustav Wieds "Skærmydsler". Men ophavet var den nu glemte forfatter Joakim Reinhard, en spændende litterær figur i slutningen af 1800-tallet, der dog på grund af sin homoseksualitet måtte flygte til USA. Tilrettelæggelse: Carsten Wiedemann. (Sendt første gang 25. maj 2009).
Tatoveringskunsten er bragt til ære og værdighed med en eventyrlig bog som fotografen Jon Nordstrøm har udgivet. Han portrætterer et levende miljø, der blomstrede i Nyhavn som var Nordens centrum for tatoveringskunst. Her færdedes folk som tato-Holger, stikke-Frederik, tusch-Hans og mange andre. Tilrettelæggelse: Thomas Haugaard. (Sendt første gang 4. september 2009).
Arkitekt Arne Jacobsens funktionalistiske huse - både dem han havde tegnet til sig selv og f.eks det han tegnede til farvehandler Stelling - var nok hypermoderne udvendigt, men inden for kunne man bo helt traditionelt med mahognimøbler og prismelysekroner. Og det gjorde man - både Jacobsen selv og hr. Stelling. Så udvendigt og indvendigt følges ikke altid ad, og der er åbenbart grænser for, hvor moderne man kan blive på én gang. Tilrettelæggelse: Karsten Pharao. (Sendt første gang 26. august 2009).
Frederikke Brun (1765 - 1835) blev født i Tyskland af tyske forældre, men boede, fra hun var spæd i Danmark. Hun voksede op med en stor interesse for litteratur, kunst og musik. Fra hun var ganske ung, fik hun udgivet talrige digte og rejseskildringer. Hun blev gift med den 18 år ældre rigmand Constantin Brun, der - selv om han ikke delte hendes interesser- finansierede hendes hyppige rejser rundt i Europa som forfatter og senere som salonværtinde. Tilrettelæggelse: Margaret Lindhardt. (Sendt første gang 25. august 2009).