Live kanaler

Decemberkøkken
29:27

3:5 - Ind i køkkenet og ud i Danmark

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Mad er blevet et integrationsredskab. I denne uge er decemberkøkkenet på besøg hos Send Flere Krydderiers spiseri, hvor køkkenet emmer af grin og krydderdampende gryder. Frokostrykket er igang og mens der bliver hældt pink rødbedesuppe i skålene fortæller kvinderne i køkkenet om glæden over at kunne klare sig selv og stoltheden over at dele sin madkultur og kunnen. Send Flere Krydderier er en socialøkonomisk virksomhed, der driver spiseri, laver catering og madklub, og direktør Mirka Mozer, forklarer hvorfor mad er så godt til at bygge bro og skabe forandring. Og så besøger vi Ishtar - de etniske rødstrømper, hvor blandt andre syriske flygtningekvinder laver cateringmad, madkurser og folkekøkken. Projektets leder Manal Jacobs fortæller hvordan de bruger maden til at skabe integration, netværk og kontakt, for danskerne er svære at komme ind på livet af - medmindre der er noget på tallerknen. Medvirkende: Mirka Mozer, Rachida Moufid, Ghada Baba Nasser, Fadimo Nuur og Manal Jacobs. Tilrettelægger og køkkenskriver: Susanna Sommer.