Live kanaler

Decemberkøkken
29:34

4:5 - Bordets glæder

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Community (fællesskab) stammer fra det latinske udtryk: 'Com panes', som betyder delte forsyninger. Og det at dele mad og spise sammen er grundlaget for mange fælleskaber. Et af kristendommens vigtigste symboler er altergangen, hvor forholdet til Gud udtrykkes i brød og vin. Og mere prosaisk, så er måltidet også der hvor vi lærer at være sociale væsner, og bliver forankret og udfordret i samværet med familie og venner. Måltidet er både hårdkogt ulvetimepraktik og fyldt med forestillinger om hvad der er 'det gode liv'. Samtidig er måltidet under pres af flimrende skærme, facebooknotifikationer, take away og en køleskabskultur, hvor hver henter sin egen mad, når det passer ham eller hende. Decemberkøkken dykker ned i måltidets betydning og sammenhængskraft, og over fiskesuppe og tatar ser vi også på kunstens måltider; fx Babettes forlorne skildpadde, cornflakes med råddden mælk hos Knausgård eller Johannes V. Jensens frokostpassion. Medvirkende: Johannes Andersen, Casper Thrane og Jørgen Holdt Eriksen. Tilrettelægger og køkkenskriver: Susanna Sommer.