Live kanaler

Dillermand og urtekusse

Siden Sofie Linde holdt sin tale ved Zulu Awards, er #Metooskeletterne væltet ud af skabet i mediebranchen, i de politiske partier, på universiteterne, i elitesporten, pigekoret osv. Adskillige magtfulde mænd er blevet afsløret som krænkere og endnu flere krænkede kvinder har endelig kunnet fortælle deres historier. Men #MeToo-bølgen har også udløst vrede og forvirring om retssikkerhed og adfærdsnormer. Vi fortaber vi os i endeløse diskussioner om, hvorvidt det er retfærdigt at en tv-vært er blevet fyret eller om en politiker slet ikke må slikke nogen i øret mere. Tonen er hård og uforsonlig. Og både mænd og kvinder føler sig udskammet. Adam Holm og Alberte Clement Meldal begiver sig gennem otte episoder ind i kønskampens farlige vildnis for at undersøge om #Metoo er en heksejagt eller en frihedsrevolution på linje med den franske? Har mænd og kvinder en fælles fremtid, hvor de kan leve sammen i gensidig tiltrækning og fordragelighed? Og har Alberte og Adam selv nogle indrømmelser, de skal gøre?

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 56:12
    Dillermand og urtekusse

    5:8 Hånden på låret

    Alberte troede, at hun var en stærk feminist, som kunne sige fra, når hendes grænser blev overskredet. Men i weekenden har hun haft en forvirrende oplevelse, som rystede hende. Ikke mindst hendes egen paradoksale reaktion. Så nu har hun pludselig brug for den #Metooguide for dummies, som Jan Grarup efterspurgte. Men Adam har slet ikke lavet den færdig. I stedet foreslår han, at Alberte taler med forfatter og debattør Susanne Staun. Hun har oplevet lidt af hvert og har i mange år været en stærk stemme i kvindesagen. Under #metoo bølgen har hun bl.a. gjort sig bemærket ved at forsvare mændenes rettigheder, efterlyse forældelsesfrister og kræve en nedre grænse for, hvad kvinder kan kalde en krænkelse.

    Kultur
  • 56:11
    Dillermand og urtekusse

    4:8 Mænd kan også tale om følelser og kvinder kan også krænke

    Adam mener, at det er tid til, at Alberte skal forstå, at der skal to til at danse tango. Også når det kommer til #Metoo. Han har derfor allerede lavet en aftale med en gammel ven, som Alberte skal tale med. Radioværten Hassan Preisler har nemlig skrevet en kronik i Weekendavisen om, at kvinder bør vende blikke indad og spørge sig selv, hvorfor de bliver tiltrukket af stærke machomænd i stedet for de bløde mænd, som passer børn og viser sårbarhed. Det fik han mange ubehagelige kommentarer for... fra kvinderne. Nu efterspørger han nuancer i #Metoodebatten, hvor der skal være plads til at kunne sige, at også kvinder har evnen til at krænke.

    Kultur
  • 56:12
    Dillermand og urtekusse

    3:8 Empire strikes back

    Efter at have sundet sig, har Alberte nu besluttet at tage chefredaktøren på ordet. Hun vil skaffe perspektiv til serien. For en ting er, hvordan mænd i den danske mediebranche går rundt og har det under #Metoo-bølgen, noget andet er alle de mænd, som lever ude i virkeligheden med børn og rigtigt arbejde. Hun har derfor lavet en aftale med mandeforskeren og psykologen Svend Aage Madsen, som har været med siden kvindefrigørelsen i 1968. Han viser sig til Albertes store glæde at være optimist på sit køns vegne.

    Kultur
  • 56:11
    Dillermand og urtekusse

    2:8 Chefredaktøren er bekymret

    Chefredaktøren for P1 er bekymret for serien. Han vil vide, hvilke perspektiver Alberte og Adam mener, de kan tilføre debatten om #Metoo, som ikke allerede er repræsenteret. For det er vel ikke kun Adam, der skal udvikle sig? Adam foreslår derfor, at Alberte skal lytte til nogen af de mænd, som føler sig rådvilde i en tid, hvor der dagligt ruller nye hoveder. Han har derfor lavet en aftale med pressefotografen Jan Grarup for at høre ham, hvorfor han ikke længere vil ansætte kvindelige praktikanter.

    Kultur
  • 56:11
    Dillermand og urtekusse

    1:8 Adam får læst og påskrevet

    Efter Sofie Lindes optræden sidste år fik Adam ørerne noget så gevaldigt i maskinen med en udmelding om, at Sofie Linde havde skadet kvindekampen. Alberte er glødende feminist og gider slet ikke at lave et radioprogram med dillermanden Adam Holm, som tilsyneladende intet har forstået af #Metoo. Derfor sender hun først Adam i skole hos forsker og forfatter Birgitte Possing, som har skrevet den meget roste 'Argumenter mod kvinder'. Her dissekeres Adams indlæg i debatten og hans argumenter mod Sofie Linde sættes i historisk og personligt perspektiv.

    Kultur