Live kanaler

DR Romanprisen 2017
27:36

5:6 - Mich Vraa

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Mich Vraa er kandidat til DR Romanprisen 2017 med sin bog 'Haabet'. I den kommer vi tilbage til årene 1787-1823, en periode, hvor danske handelsskibe stadig sejlede på trekantruten mellem Danmark, Elfenbenskysten i Afrika og Dansk Vestindien. Lasten var først krudt og kugler, siden afrikanske slaver og endelig sukker fra de danske slaveejeres plantager. Mich Vraa beskriver Danmarks fortid som slavenation gennem den unge kvinde Maria Frederiksen, der sammen med sin far bliver holdt fanget på fregatten Haabet med kurs mod St. Croix. I denne podcast fortæller Mich Vraa om sit engagement i slavernes historie, om arbejdet med at skrive 'Haabet' og om, hvordan en gammel et-benet kaptajn fra Thurø allerede i Mich Vraas barndom gav ham inspiration til denne fortælling. Medvirkende: Mich Vraa. Tilrettelæggelse: Diana Bach. Musik: Michael Brook, Best Unsaid.