Feature

En feature er en fascinerende, rørende og aktuel fortælling, der bringer os helt tæt på mennesker og deres liv. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Kultur

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 26:43
    Feature

    Den Kolde kirke, døden og den smukke sang

    Sangskriver Kira Skov har sammen med den dansk-estiske saxofonist og komponist Maria Faust lavet et musikværk, der handler om det estiske folks barske historie med død, undertrykkelse og sorg. Da musikværket skulle præsenteres på plade og i koncert døde Kira Skovs mand - den 39-årige bassist Nicolai Munch-Hansen - få uger før. "Først var teksterne inspireret af det estiske folks historie, men nu handler det lige så meget om min historie", siger Kira Skov. Tilrettelagt og produceret af Claus Vittus. (Sendt første gang 25. juni 2017).

    Kultur
  • 27:00
    Feature

    Far, far og rugemor

    Dan og Martin drømmer om at få børn sammen, men som et homoseksuelt par, har de brug for hjælp. I Danmark kan de ikke få den hjælp, de har brug for og derfor må de til USA for at finde to kvinder, der kan give dem det barn, de ønsker sig. I jagten på en ægdonor og en rugemor balancerer de på kanten af den danske straffelov samtidig med, at de skal finde ud af, hvem kvinderne skal være, og hvilken rolle de skal spille i barnets liv. Tilrettelæggelse: Thomas Westergaard. (Sendt første gang 30. november 2015).

    Kultur
  • 25:57
    Feature

    Hjælp jeg er klimadeprimeret

    Klimaforskere verden over begynder nu at mærke klimaforandringernes psykologiske konsekvenser. Hver dag arbejder de sig ned i de dybeste forudsigelser, fremskriver den mest uhyggelige virkelighed om enorme oversvømmelser, dræbende tørke og i værste fald, menneskehedens undergang. De ved, ikke bare tror, men virkelig ved, hvor galt det vil gå. Hvis ikke den viden er til at blive deprimeret over, hvad er så? Det er en slags helårs vinterdepression i flere potenser. Da klimaaktivisten Jennie Kaae Ferraras klimadepression var i sit dybeste, havde et dystopisk filter lagt sig ned over hendes syn. Københavns gader var oversvømmet, folk hamstrede forråd og flygtede ud af byen i både. Tilrettelæggelse: Jakob Rasmussen. (Sendt første gang 30. april 2017).

    Kultur
  • 26:48
    Feature

    Sværdtyven fra 9000

    På kanten til Limfjorden står Cimbrertyren hævet over trafikken fnysende, olm og kampklar. Det bliver ikke mere Aalborg end Cimbrertyren. Men siden en nat for sytten år siden, har byens vartegn ikke lignet sig selv. Og trods statuens berømmelse er det de færreste - hvis overhovedet nogen - der har bemærket det. For at finde en forklaring på, hvorfor tyren ikke længere er, som den var, skal vi tilbage til en efterårsaften og -nat i år 2000. Her er Anders Hansen på besøg i sin fødeby, Aalborg, som han har forladt fire år tidligere. Tilrettelæggelse: Dan Grønbech. (Sendt første gang 28. maj 2017).

    Kultur
  • 27:00
    Feature

    Det fattige land med det varme smil

    Burkina Faso ligger midt i Afrika uden kyst med Sahara ørkenen i nord, og guld og bomuld som de primære eksport-varer. Journalist Claus Vittus har mødt en række danskere, der på hver sin måde har et forhold til det fattige land, som Danmark har støttet i mange år. Overskuddet fra Børnenes U-landskalender for 2017 går til et projekt, hvor børn, der arbejder i og omkring guldminerne, skal få mulighed for at komme i skole. Medvirkende: Musikeren Gustav Rasmussen, diplomaten Ulla Næsby og nødhjælpsarbejdere Nanna Bay Falentin og Nora Sina ,OxfamIbis. Tilrettelæggelse: Frilands ved Claus Vittus. (Sendt første gang 3. december 2017),

    Kultur
  • 27:00
    Feature

    Skattene i den sorte muld

    Klaus Thorsen, en tidligere bornholmsk bager, har i godt 40 år gået markerne tynde med sin metaldetektor og har fundet de vildeste skatte ude i den sorte muld. Tilrettelæggelse: Rikke Houd.

    Kultur
  • 26:40
    Feature

    Massemordet i Manila

    En nat i den Filippinske narkokrig. I Filippinerne har præsidenten startet en narkokrig, hvor 8.000 mennesker er blevet slået ihjel på bare otte måneder. Det er selvtægtsmænd og politiet, der dræber, mens det er de fattige i slumområderne, der bliver dræbt. Drabene er blevet hverdag og støttes af mange, men en lille gruppe af fotojournalister tager hver nat ud for at dokumentere de tusindvis af mord og de efterladtes skæbner, i håbet om at sætte en stopper for præsidenten og befolkningens blodrus. Tilrettelæggelse: Jannik Juel Krarup. Redaktør: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 21. maj).

    Kultur
  • 30:00
    Feature

    Sprækken i Bethlehem mur

    Et barn er født i Bethlehem...men der er uro i gaderne, og en mur adskiller byens borgere. Bethlehem anno 2017 er kampe mellem palæstinensiske stenkastere og sværtbevæbnede israelske soldater. Midt i Bethlehem mødes dog også fredelige palæstinensere, som udlever konflikter igennem rollespil. Tilrettelagt af Claus Vittus.

    Kultur
  • 26:30
    Feature

    Bye bye buræg

    Claus Kragh står ved en skillevej. Han er æggeproducent ligesom sin far og farfar og har 46.000 burhøns i stalden. På bare et år er produktionen af buræg faldet med en tredjedel, og æggene er blevet overhalet af både skrabeæg og økologiske æg. Landbruget er i forandring, og producenterne må tænke nyt, hvis forretningen skal løbe rundt. Tilrettelæggelse: Anna Hjortdal.

    Kultur
  • 27:46
    Feature

    Min mand var voldelig

    Hvert år bliver ca. 33.000 kvinder udsat for vold i deres parforhold. I 2015 var 25-årige Hanne Marie Le Fevre en af dem. Men hendes historie rummer mere end den vold, hun blev udsat for. Det er også en kærlighedshistorie, hvor grænserne mellem rigtig og forkert langsomt bliver udvisket. Tilrettelagt af Lea Katrine Dam.

    Kultur
  • 25:54
    Feature

    Idealisten

    Da den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i 2012 lækkede en videooptagelse, som viser, at danske soldater ser passivt til imens irakiske soldater banker en gruppe civile irakiske mænd, blev det begyndelsen på en personlig nedtur. Anders Kærgaard mistede job, familie, børn i ønsket om at leve op til sine egne moralske idealer. Dagens P1 Feature handler om manden der satte irakersagen i gang - en sag der i Øster Landsret nu og frem til april 2018 - skal afgøre om den danske stat er medskyldig i overgreb og tortur. Tilrettelægger: Kasper Søegaard.

    Kultur
  • 26:36
    Feature

    Nye toner på kroen 3:3

    Den 22-årige Habtom fra Eritrea er en af de første flygtninge, der flytter ind på Lindenborg Kro i Lejre efter at det er blevet omdannet til et flygtningecenter i sommeren 2016. Han får senere sin kone Shewit til Danmark. Den 35-årige kurdiske iraner Ashad og hans kone Sonia flytter også ind på kroen. Der er kommet musik ud af de historier som de har fortalt og oplevet. Tilrettelæggelse: Claus Vittus. Musik: Martin Ullits Dahl.

    Kultur
  • 26:39
    Feature

    Nye toner på kroen 2:3

    Da en gruppe flygtninge flytter ind på en gammel berømt landevejskro på Midtsjælland, tager journalist Claus Vittus til kroen og byen Lindenborg for at dække sagen. I samarbejde med musikeren Prins Nitram portrætterer de den syriske Jenkiz og den eritreanske Habtom.

    Kultur
  • 27:00
    Feature

    Nye toner på kroen 1:3

    Da en gruppe flygtninge flytter ind på en gammel berømt landevejskro på Midtsjælland og mødes af beskeden "Nej til flygtninge på Lindenborg Kro", tager journalist Claus Vittus til kroen og byen Lindenborg for at dække sagen. Pludselig dukker musikeren Prins Nitram op, og så tager historien en helt ny vinkel. (Sendes også onsdag 20.33 og lørdag 6.33).

    Kultur
  • 25:15
    Feature

    Det som gør livet allermest værd

    På finansloven 2016 blev der afsat en milliard specifikt til værdighed til ældre over 65 år. Den såkaldte værdighedsmilliard. Det er kommunernes opgave at fordele pengene til værdighed, men journalist Jakob Rasmussen har lavet et eksperiment. For Hvad hvis man lader de ældre selv bestemme, hvordan de synes, de får mest værdighed for pengene? (Sendes også onsdag 20.33 og lørdag 6.33).

    Kultur
  • 26:40
    Feature

    Farvekongen

    Oprindeligt er han uddannet danseinstruktør og modedesigner, men har i ni år arbejdet i Tivoli. Han er én af dem, der sætter farve og form på karruseller, facader, gulv og stakit. I Thomas Winklers verden handler det meget om, hvordan ting ser ud. Denne fortælling lukker dig helt ind i hovedet på Tivolis sprudlende farvekonge. Tilrettelæggelse og klip: Katrine Hedegaard. Foto: Flemming Lyng.

    Kultur
  • 27:29
    Feature

    Vores ven var spion 2:2

    I 2010 blev den engelske undercover-agent, Mark Kennedy afsløret i at have infiltreret den europæiske venstrefløj. I forklædning som klimaaktivist indledte han venskaber og kærlighedsforhold til de mennesker, han overvågede. I Danmark deltog han i demonstrationer, Ungdomshusets rydning og planlagde protester til klimatopmødet i København - alt sammen med en skjult agenda. Fire unge danskere fortæller for første gang om de menneskelige konsekvenser ved overvågningen og The Guardian journalist, Rob Evans, forklarer, hvorfor sagen rystede den engelske offentlighed, og om følgerne for det engelske politi. Tilrettelæggelse: Cecilie Kubert og Laura Na Blankholm. Redaktør: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 24. september).

    Kultur
  • 27:18
    Feature

    Da far døde, og uret løb løbsk 2:2

    Da videnskabsjournalisten, Jonas Damstrup Fried, ser sin far dø på stue 4 på Svendborg Sygehus, sker der noget besynderligt. Få minutter efter faderens død, begynder uret over hospitalssengen at løbe løbsk. I denne feature undersøger han, om der er findes en teknisk forklaring på urets opførsel, eller om der virkelig er mere mellem himmel og jord.

    Kultur
  • 27:27
    Feature

    Vores ven var spion 1:2

    Den engelske undercover agent, Mark Kennedy, infiltrerede gennem en årrække den danske venstrefløj. I forklædning som klimaaktivist indledte han venskaber og kærlighedsforhold til de mennesker, han overvågede. Han deltog i demonstrationer, da Ungdomshuset blev ryddet, og planlagde protester til COP15 i København - alt sammen med en skjult agenda. Fire unge danskere står nu frem og fortæller historien om dengang, de mødte Mark Kennedy, og lukkede ham ind i deres liv. Og om konsekvenserne af at have været helt tæt på ham, uden at kende hans sande identitet. Tilrettelæggelse: Cecilie Kubert og Laura Na Blankholm. Redaktør: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 17. september).

    Kultur
  • 27:02
    Feature

    Da far døde, og uret løb løbsk 1:2

    Da videnskabsjournalisten, Jonas Damstrup Fried, ser sin far dø på stue 4 på Svendborg Sygehus, sker der noget besynderligt. Få minutter efter faderens død, begynder uret over hospitalssengen at løbe løbsk. I denne feature undersøger han, om der er findes en teknisk forklaring på urets opførsel, eller om der virkelig er mere mellem himmel og jord.

    Kultur
  • 26:33
    Feature

    Mandø og månesygen

    Mandø ligger mellem Fanø og Rømø. Den er 8 km2 stor, og der bor kun 35 mennesker. I den her feature tegner Katrine Norild et portræt af øen og den månesyge, som flere af beboerne rammes af.

    Kultur
  • 26:54
    Feature

    De vrede kvinder

    En gruppe unge kvinder mødes i en såkaldt anger management-gruppe, hvor de konfronterer deres voldsomme og destruktive temperament og forsøger at få et mere normalt liv. Gruppen af kvinder mødes hos Kriminalforsorgen i København, nogle frivilligt og andre efter en dom for vold. Det bliver en proces fyldt med bandeord og voldsfantasier, men også med nye værdifuld selvindsigt og især en af pigerne forandrer sig undervejs. Tilrettelæggelse: Rune Sparre Geertsen. (Sendt første gang 18. oktober).

    Kultur
  • 26:30
    Feature

    Kvinderne fra Gaza

    Riham og Ola er så langt fra den stereotype opfattelse af unge muslimske kvinder, man næsten kan komme. Riham er chef i Sundhedsministeriet, gift med en mand, hun selv har valgt og har tre sønner. Ola er i slutningen af tyverne, er uddannet psykolog og har sit eget radioshow. Hun er skilt fra den mand, hendes far valgte til hende. Nu bor hun alene sammen med sine søskende og deres familier, som hun forsørger, fordi hun er den eneste, der tjener penge. Mød kvinderne, som elsker Gaza, men ikke bryder sig om Hamas og dagligt kæmper en kamp for at leve et normalt liv i et område præget af stor fattigdom, krig og strenge religiøse regler. Tilrettelæggelse Anne Lea Landsted.

    Kultur
  • 26:35
    Feature

    Jeg sta-sta-stammer

    For omkring 50.000 danskere er det at sige deres eget navn en udfordring. Indtil for få år siden gjaldt det også Ole Kring Tannert. Han begyndte at stamme i 8. klasse og blev dengang sprunget over af læreren i undervisningen, fordi hans stammen var så slem. Det fik ham til at tro, at der var noget galt med ham, at han nok var dummere end gennemsnittet, og at han aldrig ville få et normalt job eller finde kærligheden. Men da han skulle være far for anden gang, fyldte de negativer tanker så meget, at han søgte hjælp til at få styr på sin stammen. Tilrettelæggelse Marianne Lentz.

    Kultur
  • 43:43
    Feature

    I Baby Docs fængsel

    Det var under Baby Doc's regime i Haiti i 70'erne, og endte du i Fort Dimanche fængslet i Port-au-Prince, var du så godt som sikker på at dø af sult eller med en baseballkølle i nakken. Fodboldtræneren Bobby Duval var en af dem - men overlevede, og nu er han klar til at aflægge vidnesbyrd i en retssag mod Baby Doc. P1 feature fortæller historien. Tilrettelagt af Frank Esmann.

    Kultur
  • 44:39
    Feature

    Den mexicanske jernslange

    Den mexicanske jernbane fragter officielt kun varer, men har reelt verdensrekord i transport af blinde passagerer. Den er dermed en altafgørende hovedfaktor for strømmen af illegale indvandrere fra Syd- og Mellemamerika og ind i USA. I Mexico kalder de toget for "jern slangen". Journalist Rasmus Poulsen har kørt med godstoget, og talt med de folk der rejser og arbejder med og på jernbanen i det kriseramte Mexico. Tilrettelæggelse: Rasmus Poulsen.

    Kultur
  • 26:01
    Feature

    Oliver & Aya - Kærlighed på tværs

    For godt fire år siden møder Oliver Aya, og de to forelsker sig. Oliver er pæredansk, og han beskriver sig selv som kulturkristen. Aya er muslim, og hendes familie er meget konservative. De aner ikke, at Oliver eksisterer. Oliver er begyndt at gå i moske, fordi han overvejer, om han skal konvertere til islam i kærlighedens navn. Tilrettelæggelse: Rasmus Agger, Lasse Ørum Klinke og Esben Rud Ammundsen.

    Kultur
  • 26:39
    Feature

    Arven i Afrika

    Da Kurt sælger det vognmandsfirma, han har brugt livet på at bygge op, køber han et gigantisk landområde i Zambia. Ideen er at tjene penge på jagtrejser. Investeringen er forbundet med visse skattefordele. Kurt, som ikke taler andre sprog end dansk og hele sit liv har knoklet for at tjene penge, bliver bjergtaget af Afrika og vier sine sidste leveår til at forbedre levevilkårene i en lille landsby i Zambia. I arbejdet med farmen finder han lykken og meningen med livet, langt væk fra hverdagens småproblemer. Da Kurt dør, står hans to sønner, David og Remi som ejere og bestyrere af deres fars livsværk. Men hvad stiller man op med en kvægfarm og 14 ansatte, når man selv bor i Randers og stadig er under uddannelse. Tilrettelægger: Anne Neimann Clement. (Sendt første gang 23. februar 2016).

    Kultur
  • 26:39
    Feature

    Når mor skal dø

    Da forfatteren Sissel-Jo Gazans barndomsveninde Marie mister sin mor, sætter det store tanker i gang hos forfatteren. En dag skal hun selv miste sin mor, og alene tanken er uudholdelig. I forsøg på at forberede sig på den fremtidige smerte, går Sissel-Jo helt tæt på Maries sorg, og bliver pludselig i tvivl. For kan man overhovedet forberede sig på døden, så tabet kommer til at gøre mindre ondt? Kan man skrue ned for smerten, uden at skrue ned for kærligheden? Og kan man nogensinde blive klar til at miste sin mor? En ting komme til at stå klart: Der skal en stærk datter til, når en stærk mor dør. Tilrettelæggelse: Sissel-Jo Gazan. (Sendes også onsdag 18.25, torsdag 21.33, lørdag 20.03 og mandag 21.03).

    Kultur
  • 26:24
    Feature

    Nu flyver Anton

    Hvert år brister drømmen for mere end 200 forældrepar i Danmark. Lykkelige omstændigheder bliver til ulykkelige, når børn dør umiddelbart før terminen. Det her er historien om Anton, der aldrig fik et liv udenfor sin mors mave. En historie om meningsløshed og alt det der kunne være blevet. Tilrettelæggelse: Jesper Dein. (Sendes også onsdag 18.25, torsdag 21.33, lørdag 20.03 og mandag 21.03).

    Kultur
  • 27:00
    Feature

    Når tågen letter

    Hvis man var åben om sin homoseksualitet på Færøerne for bare fem år siden, skulle man finde sig i grimme skældsord, uforståenhed og måske tæsk. Det gjorde, at de fleste færøske homoseksuelle følte sig nødsaget til at flytte væk fra de grønne øer. Væk fra deres hjem. Men der er sket meget de seneste par år, og i dag har størstedelen af færingerne åbnet op, og udviser en åbenlys tolerance overfor deres homoseksuelle landsmænd. Men der mangler lige det sidste skridt. Skridtet som skal gøre det muligt for to personer af samme køn at blive borgerligt viet på rådhuset i Tórshavn. Tilrettelæggelse Mads Petter Kühnel Albretsen. (Sendes også onsdag 18.25, torsdag 21.33, lørdag 20.03 og mandag 21.03).

    Kultur